Fra boomer til zoomer - hvordan gør Folkemødet sig lækker for de næste generationer?

Hvordan trækker man flere 16-30-årige til en festival, hvor de største trækplastre på scenerne hedder Mette og Lars, og hvor de fleste gæster er på arbejde?

Altså fanger en målgruppe, som måske godt gad feste med Alex Vanopslagh, men som synes, at der er lige lovligt langt til Allinge, og som kan have svært ved at se sig selv blandt partiledere, lobbyister og mediefolk til den årlige demokratikalas i Østersøen?

Udfordringen er afstand - både i direkte og overført betydning, påpeger Marie Holt Hermansen, der er formand for Danske Skoleelever.

”Politiske samtaler kommer hurtigt til at føles meget voksne og storpolitiske. Det kan være svært at være med i, hvis man bare sidder i sin skole og har en samtale om hvilken fremtid, man gerne vil have,” siger hun.

Undersøgelser viser, at ungdommen har lav demokratisk selvtillid - og i medielandskabet blinker de røde lamper hyppigt over et demokrati i krise.

Derfor er det oplagt, hvorfor mange gør sig umage for at engagere flere unge i netop Folkemødet.

Folkemødet selv søsatte i 2022 samarbejdet Ung Agenda med Tuborgfonden – med den målsætning, at 20 procent af Folkemødets deltagere i 2026 skal være mellem 16 og 30 år.

Billige pakkerejser fra Jylland udsolgt

Wilja Blankholm er 16 år og frivillig i Danske Skoleelever. I år skal hun afsted på Folkemødet for anden gang. Men hos mange kammerater møder hun opfattelsen, at politik foregår på Christiansborg. Og at man som ung kan have svært ved at fornemme, om man overhovedet har en politisk holdning.

”Men mine klassekammerater mener rigtig meget om emner som crop-top-forbud eller tørklæder. Man tænker nok bare, at ens meninger er så hverdagsagtige, at ingen gider høre dem,” siger hun.

Det er og bliver et logistisk benspænd, at Folkemødet finder sted på et tidspunkt, hvor mange unge under uddannelse er optaget af eksaminer og læsning. Men skoen trykker flere steder.

Wilja Blankholm tror, det kan være svært for unge at finde deres rolle på Folkemødet. Skal man stå og kigge på i et hjørne eller skal man deltage – hvor og hvordan? Og så ligger det helt ovre på Bornholm.

At komme helt over til Bornholm er centralt i Folkemødets samarbejde med Tuborgfondet, Ung Agenda. Projektet tilbyder billige pakkerejser med bustransport og teltovernatning i en særlig ungdomscamp. Med stor succes.

Salget af både pakkerejser og camp-pladser er på nuværende tidspunkt allerede højere end det samlede salg i 2022, samtidig med at der udbydes flere pladser. Som noget nyt er det muligt at blive samlet op i Aalborg og Fredericia. Alle afgange fra Aalborg, Odense, Fredericia og Aarhus er udsolgt, så Ung Agenda kan kun tilbyde afgang fra København.

Og selv om det ærgrer projektansvarlig for Ung Agenda, Signe Thydal, siger det hende også, at interessen for Folkemøde er stor blandt unge i hele landet. Eftersom projektet løber frem til 2026 giver det håb og indikation på, at målsætningen om at udbyde og sælge 4500 Ung Agenda-billetter i det sidste projektår er inden for rækkevidde.

Drømmer om rabatarmbånd til mad

For nuværende findes ikke valide tal for, hvor mange unge, der deltager på Folkemødet. Men det kommer der forventeligt fra i år, hvor der for første gang bliver sendt et spørgeskema ud via Folkemødets app. Tidligere års folkemødeanalyser bygger på spørgeskemaer sendt ud via nyhedsbreve, som ikke formodes at give et repræsentativt billede af deltagerne.

Ud over transport og logi er Signe Thydal selvsagt også opmærksom på, at leveomkostningerne under folkemødet ikke just er SU-venlige. Her drømmer hun om, at der kunne indføres rabat-armbånd, så UngAgenda-deltagere kunne få rabat på maden.

Så vidt praktik og logistik, men hvad med indhold?

Signe Thydal understreger, at det er arrangørernes ansvar at udbyde indhold, som er attraktivt og vedkommende for alle aldersgrupper. Og selvom det er stort set umuligt at sætte på formel, er pejlemærket ifølge hende, at unge vil tages seriøst og ikke bare kigges på som ’en ung.’

”Men det er krævende at få 250 aktører til at gøre noget en lille smule anderledes. Det er svært, fordi unge mellem 16 og 30 er lige så forskellige som alle mulige andre,” siger hun.

Samme erfaring har de også gjort sig i den anden ende af landet – i Aarhus, hvor den årlige Festuge på mange måder står med en lignende udfordring: Der skal være noget for alle – men især yngre gæster er svære at få greb om.

Og hvor Folkemødet konkurrerer med eksaminer og læsning, konkurrerer Festugen med studiestart og introforløb hos den studerende del af ungdommen.

Marketingansvarlig Hans Jakob Konrad Stephansen fortæller, at Festugesekretariatet – som i lighed med Folkemødet heller ikke er ansvarlig for alt indhold, i flere omgange har gjort kiksede antagelser om, hvad unge aarhusianere synes er fedt. For eksempel med en skater-workshop.

”Det var der sgu ikke nogen der gad. Mange synes godt nok, det er fedt at skate, men er måske ikke så store fans af et opstillet workshopformat, hvor de skal gøre noget bestemt,” fortæller han.

Anderledes godt gik det med et gaming-arrangement, hvor deltagerne kunne møde nogen fra Astralis. Det var der markant flere, der gad. Men det kan man ikke vide. Det kan nærmest føles tilfældigt.

For at minimere tilfældigheden har Aarhus Festuge dog inddraget unge i at arrangere events, og så bruger de en målrettet markedsføringsstrategi.

”Vi har brugt influencere, der snakker deres lingo. I erkendelse af, at de nok ikke synes, at vi i sekretariatet er specielt fede, så bruger vi andre ambassadører,” siger Hans Jakob Konrad Stephansen, som erkender, at det kan være svært at finde ud af, hvor meget, der kommer ud af promovering på for eksempel TikTok.

Nyt tiltag skal gøre op med youthwashing

På Bornholm har Ung Agenda ingen TikTok-strategi, men til gengæld findes der i år en ny håndsrækning til at skabe vedkommende indhold i teltene og på scenerne: Fremtidens Stemmer - udarbejdet af Ungdomsbureauet, SAGA og Avilius. En samling af unge, kvalificerede debattører, der glad og gerne stiller op til folkemødedebat.

”Det er tænkt som et redskab til at undgå youthwashing. Vi oplever stor efterspørgsel fra debatarrangører, der gerne vil have ’en ung deltager,’ men det skal jo ikke være for, at de bare kan hakke det af i deres mangfoldighedsskema. Her kan de finde unge, kvalificerede debattører, som reelt kan deltage i debatterne,” forklarer Signe Thydal.

Til dem, der ikke vil nøjes med at deltage i andres arrangementer, er der også hjælp at hente. Som ung kan man ansøge om gratis scenetider til sit arrangement gennem Ung Agenda, som både træner potentielle arrangører samt tildeler tider. I år er der indtil videre tildelt 40 gratis tider, sidste år var det 10.

Med den mangfoldighed, som ungdommen repræsenterer, er der så nogen grupper, som Folkemødet satser på at tiltrække mere end andre?

”Det er vigtigt for Tuborgfondet, at der kommer ’nye’ unge – altså andre end dem, som nogen hiver herover i forvejen. Med det sagt, er vi startet med at gå efter de lavthængende frugter: Dem, der på forhånd har en interesse for demokrati. Men vi vil gerne have fat i endnu flere fra hele landet og fra erhvervsskoler og FGU, hvor vi ved, at den demokratiske selvtillid er lavest,” siger Signe Thydal.

I den pool af politisk interesserede unge, hvor Ung Agenda i første omgang har smidt de store østersøtrawl ud, finder man Wilja Blankholm og Marie Holt Hermansen fra Danske Skolelever. De tror, at det ville åbne øjnene for flere, hvis de fik mulighed for at prøve det.

”Det er anderledes, end hvis jeg går forbi en politiker på gaden eller er på Christiansborg - på Bornholm siger man hej, og det hele er mere relaterbart,” siger Wilja Blankholm.

For de voksne gider godt lytte, og en kandidatgrad i statskundskab er ikke et must.

På årets Folkemøde skal de to være en del af Danske Skoleelevers team i elevteltet Skoletinget. Her er formålet også socialt – målrettet andre helt unge på Folkemødet. I et telt hvor serveringen er slushice og popcorn. Man behøver nemlig ikke hænge ud på Toga lørdag aften for at have det fedt.

Folkemøder er som Nutella

Et navn og et ansigt, som mange til gengæld husker og sætter i forbindelse med folkemøder, demokrati og unge, er Olav Hesseldahls.

For den 37-årige filosof af uddannelse, nuværende medlem af Folkemødets bestyrelse står blandt meget andet bag Ungdommens Folkemøde som tidligere direktør for Ungdomsbureauet. Han er stifter af foreningen Grundlovsfesten, rektor i Det Politiske Akademi og har desuden endnu en bestyrelsespost på CV’et, som vi kommer tilbage til.

Ungdommens Folkemøde blev undfanget af den simple grund, at tidspunkt og beliggenhed gjorde det svært for ikke at sige umuligt for mange unge at deltage i det ’voksne’ folkemøde.

Og efter delvist vellykkede, delvist fejlslagne forsøg med et skib og en bus, blev resultatet et selvstændigt arrangement, som Olav Hesseldahl er stolt af, og som han mener har vist sin berettigelse mangefold.

Når du nu sidder i bestyrelsen for Bornholmerfolkemødet, kan du så ikke tænke, at det ville have været bedre at arbejde for, at flere unge kommer til Bornholm?

”Jeg har det som opfinderen af Nutella: Jo flere varianter af nødde-og sukkerbaseret pålæg, folk sætter i verden og kalder produktet noget, der lyder som Nutella, jo større er vores succes – altså folkemødebevægelsesens. Jo flere danskere, der deltager i et eller andet folkemøde, jo bedre. Derfor har de tematiserede folkemøder også deres berettigelse – de kan gå i dybden med et emne, og når de tilmed ligger rundt om i landet, er der større sandsynlighed for, at dem i lokalområdet deltager.”

Ovenpå det lidt kække svar følger en konstatering af, at selve navnet Folkemødet bærer et løfte i sig, som aldrig kan indfries. Og det irriterer Olav Hesseldahl lidt. Fordi det indikerer, mener han, at det er et møde for hele folket.

”Vi er over fem millioner mennesker i Danmark. Det er der ikke plads til noget sted i landet.”

Hvad skal man så kalde det?

”Måske folkelighedsmødet? Eller nej, hellere en demokratifestival. Det er det, Folkemødet er.” 

Lektionen fra Roskilde

At Olav Hesseldahl selv har sagt festival må være stikordet til at hive den føromtalte bestyrelsespost ind på scenen. Bogstavelig talt. For et skoleeksempel på nogen, der årti efter årti kan stable et gigantisk arrangement på benene, som sætter blodet i kog hos alle aldersgrupper, er Roskilde Festival.

I dens bestyrelse sidder Olav Hesseldahl også.

Det er svært at modstå fristelsen til at spørge, om opskriften på at generationssikre sit event simpelthen bare er at engagere ham, og han griner da også et ubeskedent ’ja’.

Men oprigtig talt mener han, at der findes greb og metoder, som Roskilde mestrer, og som Folkemødet og andre kan øve.

”Vi er kronisk bange for at være uaktuelle. For mens Folkemødet er gratis for gæsterne, står Roskilde i den brutale virkelighed, at de skal sælge billetter. Så I alle beslutninger, vi træffer, spørger vi: ’Hvad tænker unge om det her?’ Helt ned til hvor langt må der være til toiletterne, og hvor meget bøf skal vi tage ud af maden? Og selvfølgelig musikken.”

Og så handler det, mener han – som alt i samfundet - om distribution af magt. Øvelsen er at videredistribuere magt, når man kan. Måske ikke lave en færdigpakket drejebog for en paneldebat, men give magten til panelet. Og hvis man samarbejder med en fond, skal folkemødesekretariatet ikke bestemme det hele.

Øgenavnet, der aldrig går væk

Noget, man under all omstændigheder har svært ved at bestemme, er andres fordomme og påklistring af mærkater. Som øgenavnet 'djøfstortion'.

For nok har Folkemødets danske fadder, Bertel Haarder, kaldt betegnelsen "det rene vrøvl og nonsens", men et gran af sandhed er der måske i det?

Hvor svært er det at ryste et ufrivilligt brand som djøfstortion af sig?

”Jeg tror aldrig vi kommer af med det. Noget af det er jo rigtigt – der er mennesker med interesser og magt, der stiller sig op på en scene med en dagsorden. Men det er ikke kun dem. Jeg er næsten glad for, at den kritik bliver ved at være der, for den holder os på stikkerne til at blive ved med at sige, at det ikke passer – for det gør det ikke,” siger Olav Hesseldahl.

Men når nu Distortion-mærkatet klæber til Folkemødet som en særlig rådgiver til en S-minister, hvorfor så ikke gå linen ud og se, om der er guldkorn at hente i den ægte vare? Kan Folkemødet lære noget af den københavnske gadefest, som siden slutningen af 90’erne har fået om muligt flere verbale tæsk end Folkemødet, men som lever videre, hvert år i ny dragt med nye attributter?

Bestemt, mener manden bag Distortion, direktør Thomas Fleurquin, som i øvrigt betragter øgenavnet Djøfstortion som en cadeau.

”Det er da sjovt. Vi har to folkefester, som ligner hinanden, og så alligevel ikke – men fælles for begge er, at de både rummer både det fine og det folkelige - høj kvalitet uden at være snobbet.” 

Mindre DJ-battle og mere storby-smartness

Man skal dog ikke tage fejl af den joviale anerkendelse – for Thomas Fleurquin byder gerne ind på, hvordan Folkemødet kan gøres mere funky.

”Regel nummer ét er, at man ikke skal være for fin til trends og strømninger, selvom der opstår modstand. I vores tilfælde måtte vi give plads til pop og hiphop; håndværkerhouse, på et tidspunkt, hvor vi selv var mere til såkaldt brilletechno og så os selv som mere nørdede og mere undergrund,” siger han.

Det til trods, mener Thomas Fleurquin, at Folkemødet godt kunne give plads til sejere fester med et mere avantgarde musikprogram. Mere finkultur, mere smartness.

”De må godt spille storbykortet lidt mere. Jeg tror, man skal komme lidt videre end at lave DJ-battle med nogle politikere. Det er sjovt de første fire gange, men alt skal udvikle sig. Vi har droppet mange ting på Distortion, fordi det var en succes, som ikke kunne gentages,” lyder et råd.

Distortion-bossen mener sagtens, at en festival med demokrati som omdrejningspunkt kan rumme mere musik og fest for at tækkes et yngre publikum. Han slynger ord ud som mobile events, gøgl, en festlig parade og uventede happenings.

Thomas Fleurquin mener dog ikke, at det i sig selv skaber mere unge-venligt indhold at inkludere målgruppen, de unge selv, i planlægning og beslutninger.

”Ikke nødvendigvis. Det vigtige er, at det er kvalificerede folk, som ved, hvad de har gang i. Men det tager tid. Vi har aldrig fået noget til at virke på under tre år. Musikzonerne i Distortion, for eksempel, har vi kæmpet med siden 2015. Nu er vi ved at være der, hvor gadefesterne er hyggelige. Det lykkedes først i 2022,” siger han.

gsb@altinget.dk