Elbæk får ordførerskaber

Tidligere kulturminister Uffe Elbæk (R) bliver Radikales ordfører for uddannelse, forskning og innovation samt Nordisk Samarbejde. Det skriver DR.

Uffe Elbæk har haft orlov fra Christiansborg, siden han i december trådte tilbage som kulturminister. Nu vender han snart tilbage, og det bliver altså ifølge DR som Radikales ordfører for uddannelse, forskning og innovation samt Nordisk Samarbejde. Uffe Elbæk gik 5. december af som kulturminister. Det skete efter en række anklager om nepotisme, der blandt andet udsprang af en række dyre middage hos Akademiet For Utæmmet Kreativitet (AFUK), hvor Uffe Elbæk har været bestyrelsesmedlem, og hvor hans mand er ansat. Efter et samråd besluttede et enigt kulturudvalg, at Rigsrevisionen skulle foretage en undersøgelse af Uffe Elbæks forhold til AFUK.
Forrige artikel Ny politidirektør for Københavns Politi Næste artikel Vesselbo stopper i kommunalpolitik