Kaare Dybvad skal i samråd efter "kras" kritik af danske regler for tildeling af statsborgerskab
Det bør ikke være folketingsmedlemmer, der bestemmer, hvem der skal have dansk statsborgerskab, mener Enhedslisten. Partiet bakker op om den kritik, internationale eksperter har rettet mod de danske regler. Nu skal udlændingeministeren i samråd om sagen.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skal stå skoleret over for Indfødsretsudvalget.
Han er blevet kaldt i samråd af Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, der vil have regeringen til at indrette reglerne for at få statsborgerskab på en ny måde.
Indkaldelsen til samrådet kommer, efter at tre europæiske professorer i Altinget har kritiseret den måde Danmark tildeler statsborgerskab på i særlige sager. De kalder den danske metode for ”bemærkelsesværdig” og ”problematisk”.
{{toplink}}
Ifølge Hvelplund er ”det helt uhørt”, at folketingspolitikerne individuelt sagsbehandler særlige sager om statsborgerskab.
”Jeg håber ministeren vil tilkendegive, at regeringen er villig til at ændre proceduren for statsborgerskab, så de helt basale forvaltningsprincipper bliver overholdt,” siger han til Altinget.
Som det eneste EU-land afgør danske folketingspolitikere årligt mellem 200 og 500 såkaldte dispensationssager om statsborgerskab.
Politikerne skal hverken forklare sig eller følge bestemte love, når de beslutter, om en person kan få dansk statsborgerskab eller ej. De stemmer udelukkende ud fra egen overbevisning.
Professorerne frygter blandt andet, at politikernes magt i de såkaldte dispensationssager skaber mere vilkårlighed og flere brud på menneskerettighederne.
Den kritik er Hvelplund enig i, og kalder den både ”kras” og ”præcis”. Han så gerne, at processen blev indrettet mindre ”vilkårligt” og med ”betydelig større” retssikkerhed end i dag.
En grundlovsændring er optimalt
Stod det til Peder Hvelplund, skulle Indfødsretsudvalget slet ikke have beføjelser til at kunne afgøre om en ansøger skal have statsborgerskab eller ej.
”Indfødsretsudvalget bør være et udvalg som alle andre, hvor vi laver lovgivning og forholder os til de overordnet principper. Men overlader den individuelle sagsbehandling til forvaltningen,” siger han.
I dag adskiller den danske praksis sig fra andre EU-landes sig ved, at det er muligt for en ansøger at få en dispensationssag om statsborgerskab op i Folketingets indfødsretsudvalg, hvis ansøgeren ikke lever op til de objektive kriterier fastsat af Folketinget og forvaltet af embedsmændene. Her afgør folketingsmedlemmer af udvalget ansøgernes skæbne ved afstemning.
Men det efterlader ansøgerne i en uretfærdig situation, mener Hvelplund, der har andre forslag til, hvordan processen kunne ændres:
"Det optimale ville være, at vi ændrer i grundloven, så vi sikrer, at det bliver en forvaltningsakt at tildele statsborgerskab," forklarer han og uddyber:
"Men indenfor den eksisterende grundlov kan vi godt sikre nogle principper, der gør, at vi overholder de mest basale principper om partshøring, konkrete begrundelser for afslag, en mulighed for at anke og en klagevejledning," lyder det.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek anerkender, at Danmark har et system ”der er anderledes end i mange andre lande”.
Det sagde han til Altinget mandag.
”Man kan have forskellige holdninger til, om det er hensigtsmæssigt, men det er nu engang sådan, det er beskrevet i Grundloven, og det er ikke lige noget, man kan ændre med et fingerknips,” lød det fra ministeren i en skriftlig kommentar.
Datoen for samrådet er endnu ikke fundet.
Minister beklager forhastet forløb ved omstridt våbenindkøb
Københavnsk erhvervsprofil bliver med stor sandsynlighed ny formand for Kristendemokraterne
