Danske politikere afviser i stor stil borgere med handicap, når de uddeler statsborgerskab

Kun cirka hver tiende person med et handicap slap igennem nåleøjet til at få tildelt en dispensation til dansk statsborgerskab.

I 2022 fik fire ud af de 39 ansøgere, der søgte om dispensation med henvisning til en "langvarig funktionsnedsættelse", nemlig statsborgerskab af et flertal af medlemmerne i Folketingets Indfødsretsudvalg, som egenhændigt bestemmer i den slags sager.

Det viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, og det ligger godt i tråd med de senere års niveau.

“For os at se er det bekymrende og påfaldende, at der er så mange, der får afslag,” siger Rasmus Grue Christensen, direktør i organisationen Dignity, der arbejder mod tortur.

Rasmus Grue Christensen gør opmærksom på, at der blandt andet er tale om svært traumatiserede flygtninge, der har en psykiatrisk speciallæges ord for, at deres funktionsnedsættelse gør det stort set umuligt for dem at leve op til kravene. 

Også Danske Handicaporganisationer undrer sig. Formand Thorkild Olesen er bange for, om der sker en negativ særbehandling af borgere med handicap.

Men kan Folketinget ikke have andre gode grunde til at afvise de her mennesker?

“Jeg kan ikke gennemskue, hvad det skulle være for gode grunde. For de her mennesker bliver jo udsat for en ikke-objektiv behandling, fordi de skal søge om dispensation i indfødsretsudvalget, mens andre mennesker jo kan gennemføre de her tests og bedre klare kravene i systemet,” siger Thorkild Olesen.

Ekspert: Det tyder på konventionsbrud

I Danmark afgøres dispensationssager med afstemning blandt folkevalgte politikere i Folketingets Indfødsretsudvalg. Forhandlingerne er fortrolige, og udvalget er ikke omfattet af forvaltningslovens regler om eksempelvis at give en begrundelse for et afslag.

Men til gengæld skal udvalget overholde de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, herunder handicapkonventionen, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i et folketingssvar.

Handicapkonventionen slår fast, at deltagerstater skal anerkende, at personer med handicap skal have ret til at erhverve og skifte statsborgerskab på linje med andre ansøgere.

Men de mange afslag kan give en formodning om, at det ikke sker i alle tilfælde, vurderer Eva Ersbøll, seniorforsker emerita fra Institut for Menneskerettigheder. 

“Hvis en person har en langvarig funktionsnedsættelse, og vedkommende af den grund ikke kan opfylde et eller flere krav, så skal vedkommende ikke af den grund afskæres fra at få statsborgerskab. Men i Danmark har vi set et meget stort skifte i, hvor mange der får afslag – afhængigt af skiftende politiske flertal i udvalget, og det tyder på, at Folketinget ikke overholder konventionen, da det ellers er svært at forklare det skifte,” siger Eva Ersbøll. 

Artiklen fortsætter efter grafikken

Dom om diskrimination

Men brud med handicapkonventionen var ikke noget, der for et par år tilbage afskrækkede indfødsretsudvalget fra at stå fast på sin afgørelse.

I 2017 afsagde Københavns Byret i en konkret sag en dom om, at et afslag på dispensation var diskrimination i strid med handicapkonventionen og menneskerettighedskonventionen.

Domstolene kan dog ikke pålægge politikerne i indfødsretsudvalget at omgøre deres afgørelser, og derfor indsendte ansøgeren på ny en ansøgning til udvalget. Den blev endnu engang afvist. Det var først, da den afviste ansøger klagede til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at udvalget pludselig tog sagen op af egen drift og alligevel tildelte borgeren et dansk statsborgerskab.

Lotteri og "second opinions"

Dignity og Danske Handicaporganisationer opfordrer nu til at ændre den danske praksis, så politikere skriver nogle faste kriterier for dispensation ind i det såkaldte naturalisationscirkulære, og derfra lader det være op til embedsværket at administrere ansøgningerne. 

“Når man i dag tager sager op enkeltvis og ikke bruger nogle objektive kriterier, samtidig med, at man ikke nødvendigvis følger en indstilling fra en psykiater om, at man ikke er i stand til at gennemføre de normale krav som følge af en langvarig diagnose, så bliver det jo lidt et lotteri, om man får sin indfødsret eller ikke gør,” siger Thorkild Olesen.

Politikerne i indfødsretsudvalget har tidligere udtrykt deres mistro overfor lægeerklæringer, og derfor blev det i 2018 indskrevet i en politisk aftale, at det skulle være muligt at få en “second opinion”. Det blev en opgave for udvalgte medarbejdere i Styrelsen for Patientklager, men behovet har tilsyneladende ikke været stort.

I et skriftligt svar til Altinget oplyser styrelsen, at de i perioden 2018 til 2022 ikke har udført en eneste “second opinion” efter anmodning fra indfødsretsudvalget. {{toplink}}

Praksis stammer fra grundloven

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) understreger, at Danmark i dag stiller store krav til ansøgerne, og at det er rigtig fornuftigt, “for det er ikke en foræring at blive dansker”. Han anerkender dog, at den danske praksis er “anderledes end i mange andre lande”.

“Man kan have forskellige holdninger til, om det er hensigtsmæssigt, men det er nu engang sådan, det er beskrevet i grundloven, og det er ikke lige noget, man kan ændre med et fingerknips,” siger Kaare Dybvad Bek i en skriftlig kommentar. 

Af grundlovens § 44 fremgår, at “ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov”, og det er baggrunden for, at Danmark siden 1800-tallet har haft en ordning, hvor lovgivningsmagten står for at tildele statsborgerskab.

Selv om grundloven kræver, at indfødsret skal gives ved lov, så er den ikke en hindring for at indføre en ordning, hvor langt færre sager end i dag afgøres ved enkeltsagsbehandling af politikere, vurderer Eva Ersbøll. 

“Hvis politikerne laver fuldstændig klare kriterier, så kan de godt lade administrationen gøre det. Man skal bare ikke overlade noget skøn til de administrative myndigheder. Hvis det ikke let kan konstateres, om en ansøger opfylder de politisk aftalte krav, så er det kun indfødsretsudvalget, der kan give vedkommende indfødsret,” siger hun.

Efterlyser objektive kriterier

Faktisk kunne ministeriet gøre dette i nærmere angivne tilfælde frem til 2005, indtil politikerne valgte, at flere sager skulle trækkes over i indfødsretsudvalget som dispensationssager.

“Dengang havde politikerne fastsat nogle klare kriterier for, hvornår der skulle gives dispensation, så mere dramatisk er den forandring, vi foreslår, jo ikke. Man kunne bare vende tilbage til den praksis, man havde indtil 2005, som var i fuld overensstemmelse med grundloven,” siger Rasmus Grue Christensen.

Og hvorfor vil det i dine øjne være at foretrække? 

“Politikerne skal selvfølgelig opsætte nogle objektive kriterier, som embedsmændene så får til opgave at forvalte efter, men jeg mener, at det vil give en større oplevet retssikkerhed for borgerne,” siger Rasmus Grue Christensen. 

Tre europæiske professorer kritiserer i Altinget den danske praksis og kalder den blandt andet “et levn fra det 19. århundrede" og en praksis, som “ikke burde forekomme i en retsstat i dag”.

Thorkild Olesen forstår deres kritik.

“I Danmark er det i høj grad en politisk beslutning, om mennesker med handicap får indfødsret. Det er ikke objektive kriterier, der bliver lagt til grund for præcis denne lille gruppe, som er så sårbar. Det her er negativ særbehandling, og det er ikke godt for retsstaten.”

Minister kaldt i samråd

Enhedslistens indfødsretsordfører Peder Hvelplund kalder det "helt uhørt", at folketingspolitikere individuelt sagsbehandler særlige sager om statsborgerskab. Han har derfor kaldt udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i samråd.

”Jeg håber ministeren vil tilkendegive, at regeringen er villig til at ændre proceduren for statsborgerskab, så de helt basale forvaltningsprincipper bliver overholdt,” siger Peder Hvelplund til Altinget.

Venstre finder derimod, at kritikken er skudt forbi. Politisk ordfører Morten Dahlin ser ikke noget retssikkerhedsmæssigt problem med den danske praksis, da han ikke ser statsborgerskab som en ret, men som en gave givet af det danske folk.

“Jeg synes, at det system vi har, som følger af grundloven, er det mest rigtige, og det mest fair system,” siger han i et interview med Altinget. {{toplink}}

sine@altinget.dk