EL i EU: Farlige stoffer koster stadig europæiske lønmodtagere livet
Postkort fra Bruxelles: Millioner af europæiske lønmodtagere udsættes for farlige kemikalier og tungmetaller hvert år. Lovgivningen er forældet, og viljen til ændringer halter. Derfor er et nyt EU-direktiv på området uhyre vigtigt, skriver Nikolaj Villumsen.
På trods af årtier med arbejdsmiljølovgivning og opmærksomhed på, hvor farligt det kan være at blive udsat for kemikalier og tungmetaller, er der stadigt lønmodtagere i EU, der bliver syge – eller ligefrem dør – af at passe deres arbejde.
Nogle gange skyldes det uvidenhed eller uheld, andre gange bærer forældet lovgivning og en manglende vilje til ændringer en stor del af skylden.
Hertil kommer det, der for mig klart er det værste: Når helt almindelige mennesker udsættes for skadelige stoffer, fordi det ville koste lidt ekstra at beskytte dem. Det sker desværre alt for ofte.
Men hvorfor skriver jeg det? Det gør jeg, fordi en af de sager, der har taget en stor del af min tid, og som fortsat fylder i kalenderen, er, at jeg for tiden leder EU-Parlamentets arbejde med et nyt EU-direktiv om farlige stoffer.
Direktivet, med det mundrette navn "Ændring af Rådets direktiv 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for så vidt angår grænseværdierne for bly og dets uorganiske forbindelser og diisocyanater" omhandler netop denne problematik.
Når det bliver til EU-lov, vil der for første gang nogensinde blive fastlagt en EU-grænseværdi for, hvor meget af de farlige diisocyanater, man må udsætte sine medarbejdere for.
Desværre er det også et stof der, som det ofte er tilfældet med arbejdsmiljø ting, er ukendt for det fleste.
Men det burde det ikke være, for vi bruger stort set alle produkter, der indeholder det. Det findes nemlig i alt fra bilsæder og fugeskum til maling, møbler og meget andet.
{{toplink}}
Det er også et stof der – ofte permanent – skader luftvejene. Og så er det et stof, man ofte sagtens kan erstatte med noget andet, især hvis man er villig til at betale en lille smule mere.
Derfor er det også et problem for rigtig mange. Hvert evigt eneste år udsættes mere end 4,2 millioner lønmodtagere i EU for det i forbindelse med deres arbejde. Det svarer til, at mere end 11.000 lønmodtagere er i farezonen hver evig eneste dag året rundt. Tusindvis af disse vil udvikle luftvejssygdomme som astma.
På trods af det og på trods af, at vi ved, at det er farligt, har der hidtil ikke været en grænseværdi i EU. Men det får vi heldigvis snart sat en stopper for.
Og så er der den anden komponent i den lange titel; bly. Her er tale om noget, vi alle ved, er farligt på både kort og på lang sigt.
På trods af det, er EU's arbejdsmæssige grænseværdi – altså hvor meget man må udsættes for gennem sit arbejde – ældre end mig.
Ja, du læste rigtigt. EU's nuværende værdig for bly er ikke blot alt for høj, den er også mere end 40 år gammel og blev fastlagt helt tilbage i 1982.
Det kan virke helt forrykt, men derfor skal vi ikke alene sørge for, at grænseværdien sænkes drastisk, men også for, at der sættes en klausul ind om, at man skal vurdere situationen igen om fem år for både bly og for diisocyanater.
Måske vi på den måde kan undgå, at der skal gå mere end mange menneskers arbejdsliv, før eksperterne indkaldes igen.
Arbejdet med farlige stoffer i EU – og med andre arbejdsmiljøspørgsmål som asbest eller kræftfremkaldende stoffer – er uhyre vigtigt og noget, der kan føles af mange. Men at kommunikere om det kan føles lidt op ad bakke.
Jeg indrømmer gerne, at jeg nogle gange godt kan føle mig lidt som en anden slags Jehovas Vidne, der nærmest med foden i klemme i døren prøver at få opmærksomhed omkring min sag:
"Undskyld, har du fem minutter til at tale om faren, som millioner af lønmodtagere dagligt udsættes for fra farlige stoffer?"
{{toplink}}
Det er lidt frustrerende, at det skal være sådan, for det er jo den slags EU-historier, der burde ud.
Den slags, der burde tage overskrifterne, for det handler i bogstaveligste forstand om helbred, liv og død. Ak ja, man kan jo altid drømme.
Men hvem ved, måske kan denne kamp mod farlige stoffer i EU være med til at ændre billedet en smule?
K i EU: Vi skal håndtere den stigende utilfredshed med Europas politiske institutioner
Barselsalliancen: Virksomheder bryster sig af gode barselsvilkår, men har stadig anciennitetskrav
