Efter sparepolitikkens skræmmende spor vil EU løsne den økonomiske spændetrøje – i hvert fald en lille smule
EU’s budgetregler skal være mindre rigide, mener EU-Kommissionen, der onsdag lagde en plan på bordet for mere realistiske sparekrav til forgældede lande.
BRUXELLES: I over to et halvt år har EU’s stramme budgetregler været sat ud af kraft. Først på grund af coronapandemien, hvor landene fik behov for at kaste kraftige økonomiske livliner ud til nedlukkede erhverv. Siden på grund af den økonomiske nedtur, som den russiske invasion af Ukraine har ført med sig til hele kontinentet.
Kravene om, at der skal være orden i statsregnskaberne, har dog også inden da været under heftig beskydning. På den ene side for at holde skrantende økonomier i et dødsgreb, der har gjort en ond økonomisk situation unødigt langtrukken ved at kvæle opsvingsmulighederne, som bevidnet i lande som Grækenland, Spanien og Italien under den økonomiske krise for omkring et årti siden. På den anden side for at mangle bid, fordi mange EU-lande negligerer kernekravene om højst tre procent underskud på statsbudgettet og en statsgæld på under 60 procent af bruttonationalproduktet.
Onsdag kastede EU-Kommissionen sig ud i et spændt afventet forsøg på at give sparereglerne både mere bid og mere elastik. Det ene for at få styr på den halvdel af EU-landene, som opererer med statsgæld på den forkerte side af de 60 procent. Det andet for at tage hensyn til, at der skal være penge til tidens enorme reformbehov.
”Nye udfordringer, som for eksempel den grønne og digitale omstilling og energiforsyningsudfordringerne vil gøre det nødvendigt for os at gennemføre store reformer og investeringer de kommende år. For at kunne opfylde de krav, præsenterer vi et udkast til en enklere og mere effektiv økonomisk regeringsførelse,” lød det onsdag fra ledende næstformand for økonomi i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis.
Mere realisme
Det nye forslag indebærer en mere differentieret kontrol med landenes gældsniveauer og med kravene til, hvordan de skal barberes ned.
Nøglemålene om maksimalt tre procents underskud og 60 procent af BNP består. De er også mejslet ind i EU-traktaterne og er derfor svære at pille ved. Men vejen hen til dem vil blive gjort mindre rigid, end det er tilfældet i dag. Her er der krav om, at landene skal nedbringe gælden over de 60 procent af BNP med mindst en tyvendedel årligt, hvilket for lande som Grækenland eller Italien med gældsniveauer langt mere end dobbelt så høje er fuldstændig urealistisk.
Tyvendedelsreglen forsvinder til fordel for en mere skræddersyet model, hvor landene selv skal udtænke deres reduktionsplan i samarbejde med EU-Kommissionen og have den godkendt af de andre lande. En plan, der skal være reelt opnåelig, og som tager hensyn til, hvad de har af reformbehov.
Til gengæld for de mere fleksible regler og muligheden for at betale af over længere tid, vil det blive lettere at lade en økonomisk hammer falde over lande, der ikke overholder den plan, der er blevet udstukket. Dette gælder dog ikke lande som Danmark, som står uden for euroen. Ligesom i dag vil de kun være i risikozonen for løftede pegefingre, men ikke for egentlige bøder.
Gæld er gæld
Leder af Venstres delegation i Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, hilser velkomment, at der nu kommer fokus på at få kontrol med de store gældsbyrder rundt omkring i Unionen.
"Vi skal have nye regler, der kan afværge gældskriserne, som flere lande står midt i. Der er behov for regler, som hjælper med at barbere gælden i bund. Derfor er det vigtigt, at EU får bedre mulighed for at håndhæve reglerne, og samtidig at medlemslande stilles mere realistiske krav til at nedbringe gæld,” siger han.
Morten Løkkegaard lægger dog også vægt på, at EU-Kommissionen ikke har valgt at lave en såkaldt golden rule. Mange særligt sydeuropæiske lande har holdt på, at visse af staternes udskrivninger til vigtige investeringer burde tælles fra, når det skal vurderes, hvorvidt landene overholder budgetkravene.
”EU-lande skal selvfølgelig have mulighed for at investere i grøn omstilling og digitalisering, men som udgangspunkt er vi nødt til at fastholde, at gæld altid vil være gæld – og gæld skal afbetales. Vi skal så finde en balance mellem at give plads til nye investeringer og nedbringelse af gæld," siger han.
Hans socialdemokratiske kollega i Parlamentet, Niels Fuglsang, er dog ked af, at der ikke kommer en særregel, der undtager grønne investeringer.
”Hvis vi tvinger landene ud på en meget stejl reduktionskurve, så får vi et problem, når der skal investeres grønt. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, og det er uansvarligt, hvis vi med de regler forhindrer, at vi får lavet de investeringer, der skal laves,” siger han.
”Det vil efterlade en uoverskuelig regning til kommende generationer.”
Ny regering på strammerholdet?
Nu spilles bolden over til EU-landene. De skal tage bestik af de nye tanker, så EU-Kommissionen kan lægge et reelt lovforslag på bordet i starten af næste år. Håbet er, at justeringen af de økonomiske spilleregler kan være på plads i tide til, at de kan gælde for EU-landenes finanslove for 2024. Men forventningen er, at det kan skabe stor splittelse særligt mellem forgældede lande i Sydeuropa og strammerlande som Holland, Tyskland, Sverige og Danmark i nord.
Danmark er – uagtet regeringsfarve – kendt som et land, der er meget påpasseligt med at løsne op for sparekravene. Selv om der pt. ikke er nogen klarhed om, hvordan en fremtidig dansk regering skal se ud, forventer de færreste et større opgør med strammerlinjen.
Niels Fuglsang kalder det ”grundlæggende fornuftigt” af Danmark at holde på en solid, stram tilgang til finanserne. Han håber dog, at der vil være klangbund for en særregel for grønne investeringer.
Miljøorganisationen Greenpeace er ikke tilfreds med udspillet. Organisationens økonomirådgiver, Markus Trilling, advarer om, at det vil være uforsvarligt at vende tilbage til de grundlæggende budgetkrav, som har været sløjfet siden pandemien, på et tidspunkt, hvor leveomkostningerne er strøget i vejret, og der skal være råd til at bekæmpe en klimakrise.
"Folk har brug for at vide, at regeringerne kan gøre det nødvendige for at holde dem trygge. En tilfældig og selvpålagt tilbagevenden til sparepolitikken vil forsinke indsatsen for at isolere boliger, udbrede vedvarende energi og afslutte Europas afhængighed af fossile brændsler, mens forurenerne fortsætter med at rage profitter uden fortilfælde til sig," lyder det fra Markus Trilling.
Flertal bag hjemløseaftale er væk: ”Det vil være et stort politisk svigt, hvis man ikke gennemfører den”
By & Havns renteudgifter vokser med op mod en halv milliard. Ny gæld skal betale regningen
