Efter otte uger starter de reelle forhandlinger om klimaloven

PROCES: Tirsdag er Folketingets partier inviteret til de første reelle forhandlinger om indholdet i regeringens ambitiøse klimalov. Tiden indtil nu er gået med oplæg fra organisationer, lande og ekspertorganer. 

Tirsdag er det præcis otte uger siden, at klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) indbød til de første forhandlinger om regeringens kommende klimalov.

Men først i dag begynder forhandlingerne reelt. De første par måneder er gået med møder, hvor organisationer og eksperter har holdt oplæg for politikerne.

”Jeg er brændhamrende utålmodig,” siger klimaordfører, Mai Villadsen (EL).

Regeringens ambition er at lande en aftale om klimaloven før jul. 

Venstres klimaordfører, Thomas Danielsen, mener ikke, at der er kommet mange nye oplysninger frem i de seneste uger. Med Klimarådets anbefalinger som undtagelsen.

”De overrasker nok særligt regeringen, fordi de gik til valg på en klimalov med sektormål og bindende delmål. Og nu siger Klimarådet så, at vi hverken skal have sektormål eller bindende delmål,” siger han.

Partierne går individuelt til forhandlinger i løbet af ugen, og fredag er der fælles forhandlingsmøde.

Læs hele artiklen på Altinget Energi og Klima.

Forrige artikel Nu forhandler de om minimumsnormeringer: Her står partierne Nu forhandler de om minimumsnormeringer: Her står partierne Næste artikel Kamp mod bolighajer: Se ekspertgruppens fire forslag til regeringen Kamp mod bolighajer: Se ekspertgruppens fire forslag til regeringen