Dan Jørgensen: Her er regeringens fem pejlemærker for ny klimalov
DEBAT: Det svære slutspil om klimaloven er i gang. Danskerne forventer, at de store ord omsættes til handling – med god grund. Derfor er det regeringens mål at sikre en bred, bindende og historisk ambitiøs lov. Her er de fem pejlemærker, klimaministeren tager med ind til forhandlingerne.
Af Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister
Folketingsvalget 5. juni i år blev skelsættende. Danskerne gav tilslutning til en ny politisk retning. Igennem et tæt samarbejde lykkedes det at skabe et forståelsespapir og en regering, hvor de fælles ambitioner for klimaet og den grønne omstilling er helt centrale.
Det har kun været muligt, fordi tusindvis af danskere – særligt mange unge – op til folketingsvalget gik på gaden, organiserede sig og råbte op om de enorme udfordringer, verden står over for på klimaområdet.
Denne folkelige bevægelse har givet et markant rygstød til udarbejdelsen af, hvad der skal være en historisk ambitiøs og bindende klimalov. Og det forpligter.
Siden sensommeren har regeringen og næsten alle Folketingets partier derfor været i gang. Vi har sammen med hjemlige og udenlandske eksperter kvalificeret grundlaget for klimaloven. Møderækken har med al tydelighed vist, at der er en række dilemmaer, som den danske klimalov bør håndtere.
Vi har taget ved lære af erfaringer gjort andre steder. Vi har aktivt inddraget de anbefalinger og overvejelser, som danske organisationer har bidraget med.
Sidste fase af klimalovsforhandlingerne
Nu spidser de afgørende forhandlinger om klimaloven til. Til det hører naturligvis også, at den offentlige debat bliver tilsvarende skærpet.
Et af de vigtige emner, der særligt er blevet diskuteret, er, hvordan det bindende element i en klimalov skal forstås. Jeg arbejder grundlæggende for, at klimaloven bliver så bindende, at hverken nuværende eller fremtidige regeringer kan kassere 70-procentmålsætningen efter forgodtbefindende.
Imidlertid vil et fremtidigt flertal i Folketinget altid stå over det nuværende flertal. Sådan er det i vores folkestyre − og det er på alle måder godt. Men det giver en række udfordringer, når vi i dag gerne vil 'binde' fremtiden til meget ambitiøse målsætninger.
Jeg mener dog, der er en række værktøjer, vi kan tage i brug i dag – som ikke blot kan afskaffes med et snuptag i morgen. Samtidig mener jeg også, at et afgørende bindende element i klimaloven vil være, at der er opbakning til den fra et bredt flertal i Folketinget. Det er den stærkeste sikring, vi i dag kan skabe, for at politiske flertal i fremtiden ikke viger fra den kurs, vi sætter nu.
Regeringens fem pejlemærker
Imidlertid betyder ønsket om en bred opbakning til klimaloven ikke, at vi er villige til at gå på kompromis med en række afgørende elementer. Når vi nu går ind i den afgørende fase af forhandlingerne, vil det særligt være nedenstående fem pejlemærker, der er væsentlige for regeringen:
1. 70-procentmålsætningen må ikke udvandes
Vi har med meget åbne øjne lagt os fast på en målsætning for reduktionen af drivhusgasser, som vi for nuværende ikke ved, hvordan vi kan nå. Men 70-procentmålsætningen er, hvad der skal til, for at Danmark leverer sit fair bidrag til, at Parisaftalens mål nås. Det står vi fast på – og den målsætning må under ingen omstændigheder udvandes.
2. Klimarådets uafhængighed og muskler skal styrkes
Vi skal undgå, at der kan sås tvivl ved Klimarådets uafhængighed, som vi oplevede, da en tidligere formand blev fyret af den daværende regering. Det er naturligvis belejligt for en til enhver tid siddende regering at kunne lukke munden på sine kritikere. Men vi har brug for en reelt uafhængig klimavagthund. Derfor skal Klimarådet styrkes og gøres reelt uafhængigt.
3. Klimaloven skal styrke opbakningen til den grønne omstilling
Hvis Danmark skal lykkes med den markante grønne omstilling, som 70-procentmålet lægger op til, er det afgørende, at danskerne og dansk erhvervsliv er med på rejsen. Hvis den grønne omstilling ender i splid og konflikt, vil resten af verden ikke se mod Danmark for inspiration – og så er hovedårsagen til indsatsen krakeleret.
4. Danmarks klimaindsats kan ikke ses isoleret fra resten af verden
Klimakrisen tager ikke hensyn til landegrænser. Den interesserer sig ikke for, om udledninger af drivhusgasser kommer fra produktionen i det ene eller det andet land. Derfor er det afgørende, at vi sammentænker den internationale og nationale dimension i indsatsen.
5. Folketingets og offentligheden skal kunne stille krav
Det kan synes teknisk, men det er afgørende, at mulighederne for at følge med i den danske klimaindsats bliver mere gennemsigtig og forudsigelig. På den måde kan almindelige danskere, Folketingets partier, offentligheden og civilsamfundsorganisationer løbende følge med i og bidrage til processen. Indførelsen af et egentligt årshjul og mekanismer frem mod 2030-målet er en afgørende del heraf.
Statsministeren sagde tidligere i efteråret, at vi ønskede en aftale om klimaloven inden jul. Det er i høj grad fortsat ambitionen. Det bliver svært, men det kan lade sig gøre.
Partierne har hver især haft saglige og gode bidrag til debatterne. Naturligvis fra hvert deres udgangspunkt. Sådan skal det være. Men jeg tror og håber på, at vi nu kan vise danskerne, at vi tager klimaudfordringerne seriøst. At vi kan samle os på tværs af forskelligheder og inden længe sammen har skabt en klimalov, der skal være rammen om den danske indsats de næste årtier. En historisk ambitiøs og bindende klimalov, der kan tjene som inspiration for resten af verden.
EL: Vi skal udfordre Trumps vanvittige opbakning til Israels bosættelser
Danske A-kasser: Politikerne har mistet respekten for flexicuritymodellen
