Efter COP26: Var aftalen for uambitiøs - eller så god som den kunne blive?

Hele verden skulle blive enige til klimatopmødet i Glasgow om fremtidens klima. Der kom en aftale, men hvor god var den egentlig? Altingets udsendte forklarer om den i dagens udsendelse.

Verdens lande var samlet i Glasgow for at afholde et nyt COP-møde med det for øje at holde liv i målet om at holde temperaturstigningen i verden på 1,5 grader.

Og selvom aftalen ikke som sådan sikrer det, så sikrede aftalen, at det stadig er muligt at nå det mål.

Er det så godt nok? Kan en aftale overhovedet blive ambitiøs, hvis 200 lande skal være enige om noget som helst?

I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, som var sendt til Glasgow for at dække begivenheden, om udfaldet af mødet, om hvad Danmark fik ud af det, og om der var hjælp til klimaomstilling til udviklingslandene.

Denne udsendelse er medfinansieret af EU igennem Europa Parlamentets støtteprogram for kommunikation. Europa Parlamentet har ingen indflydelse på udsendelsen og kan ikke stilles til ansvar for information eller meninger ytret i udsendelsen.

Forrige artikel Redaktør runder kommunalvalget af med karakterer til Socialdemokratiet – de får både 7 og 00 Redaktør runder kommunalvalget af med karakterer til Socialdemokratiet – de får både 7 og 00 Næste artikel Spitzenkandidat, lavere valgalder og traktatændringer: Det vil den nye tyske regering med EU Spitzenkandidat, lavere valgalder og traktatændringer: Det vil den nye tyske regering med EU