Effekten af landbrugsaftalens mest centrale klimavirkemiddel er usikker frem til 2024

Ved at tage cirka 100.00 hektar lavbundsjorder permanent ud af drift regner politikerne ifølge den nye landbrugsaftale med at finde drivhusgasreduktioner på cirka 1,4 million ton frem mod 2030.

Men hverken regeringen eller Folketinget ved dybest set, om det tal er rigtigt.

Der har nemlig længe været usikkerhed om, hvor stor effekten er ved at udtage lavbundsjorder – og dermed også hvor mange ton reduktioner, man kan få for pengene.

Og det bliver ”formentligt først i 2024,” at man har et mere retvisende billede, fortæller Steen Gyldenkærne, der er seniorforsker ved DCE på Aarhus Universitet.

Det er blandt andet ham, der af regeringen har fået til opgave at blive klogere på lavbundsjorderne, og selvom han oplyser, at arbejdet ”skrider fremad”, skal man altså ikke forvente vished lige foreløbig.

”Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der er en effekt. Det er der. Spørgsmålet er, hvor stor effekten er, og hvor langt udtagning af lavbundsjorde kan bruges til at nå 70 procentsmålsætningen,” siger Gyldenkærne.

Usikkerheden omhandler helt konkret udledningerne fra jordene – den såkaldte ’emissionsfaktor’ – som en række forskere på Aarhus Universitet i en redegørelse fra oktober 2019 fandt ud af kunne være forkert.

Redegørelsen fik embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet til i et internt notat at advare mod ”en betydelig risiko for fejlprioritering af midler i forbindelse med en klimahandlingsplan”, hvis ikke det akutte vidensbehov blev dækket.

Men det er det altså ikke blevet endnu.

Steen Gyldenkærne tør heller ikke spå om, hvorvidt klimaeffekten ender med at blive op- eller nedjusteret.

”Min vurdering er, at det både kan gå til den ene og den anden side. Noget kan flytte det i den ene retning, mens noget kan flytte det i den anden retning, hvilket gør det usikkert, når vi lægger det sammen,” siger han.

”Ambition” om 100.000 hektar

Det er blandt andet også usikkerheden om jordernes udledninger, der i det seneste par måneder har fået regeringen til at stå fast på et forsigtigt bud på, hvor mange jorder man i landbrugsaftalen kan udtage.

Både blå og røde partier har ellers – med opbakning fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening – undervejs i forhandlingerne forsøgt at presse regeringens ambitioner op.

I store træk endte regeringen dog alligevel med at få sin vilje.

I sit udspil lagde regeringen op til, at der frem mod 2030 skulle udtages i alt 88.500 jorder permanent, mens de øvrige partier ville udtage minimum 100.000 jorder – flere af dem endda før 2025.

Landbrugsaftalen følger dog regeringens udspil og ”sikrer” udtagning af i alt 88.500 hektar udtagning i 2030.

Dog med den tilføjelse, at man nedsætter en ekspertgruppe, der skal være med til at ”nedbryde barrierer” for at kunne ”udtage yderligere 12.000 hektar”.

På den måde har aftalepartierne forpligtet sig på en ”ambition” om at udtage "100.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer”.

I tilknytning til ekspertgruppen etableres der også ”en task-force” og ”en følgegruppe”, ligesom at der afsættes 10 millioner kroner fra 2022 frem til 2027 til ”udtagningskonsulenter”, der skal hjælpe med at realisere ambitionen.

 

Farligt at satse stort

Steen Gyldenkærne har også tidligere appelleret til, at man blev klogere på lavbundsjorderne så hurtigt som muligt.

Tilbage i januar 2020 sagde han til Altinget, at Folketinget helst ikke måtte ende med at ”tage beslutninger på et grundlag, som vi ved, vi kommer til at lave om på”.

Det er nu i bund og grund, hvad et bredt flertal har gjort med mandagens landbrugsaftale.

Gyldenkærne mener det samme, som han gjorde i januar 2020, men han fastslår samtidig også, at politikerne ”også er nødt til” at træffe beslutningerne på det nuværende grundlag, fordi de ”jo ikke kan gøre andet”, før den nye viden ligger klar.

Han gentager pointen om, at usikkerheden ikke består i, om der er en effekt, men hvor stor den er.

Af samme grund mener forskeren også, at det er vigtigt, at lavbundsindsatsen fortsætter med at dreje sig om antallet af hektar – og ikke mængden af drivhusgasser.

”Problemet opstår, hvis man begynder at sige, at jordene skal levere x antal tons, og jeg så den ene dag bruger en faktor 10 og den næste dag bruger en faktor fem. Fordi så skal de lige pludselig ud at finde det dobbelte antal hektar for at nå målet.”

Og dermed bliver spørgsmålet, om man bruger pengene klogest muligt for at nå målet?

”Ja, nemlig,” siger Steen Gyldenkærne.

SF og EL er ikke nervøse

Partierne bag aftalen er dog ikke synderligt bekymrede for risikoen for, at der bruges for mange penge på udtagning af lavbundsjorder.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, fastholder, at partiet gerne havde sat ambitionen højere end de 100.000 hektar, og at regeringens defensive udgangspunkt i forhandlingerne har været ”dybt uambitiøst”.

”Det gør selvfølgelig stort indtryk, når der er forskere, som beklikker det, der bliver sagt fra både Landbrug & Fødevarer og Danmarks Natufredningsforening. Men man skal også huske, at Klimarådet også består af forskere, og at de faktisk mener noget andet. Der er ikke konsensus på det her område,” siger Mai Villadsen, der derfor også fremhæver vigtigheden af aftalens beslutning om et ”genbesøg” i 2023/2024:

”Når man laver klimapolitik, kan man ikke altid stole ene og alene på det første skøn. Vurderingerne rykker sig hele tiden, og derfor er det fornuftigt, at aftalen skal genbesøges om et par år.”

SF er heller ikke nervøse.

Partiet har selv foreslået at udtage 100.000 hektar før 2025, og partiformand Pia Olsen Dyhr erkender derfor også, at indsatsen ”går for langsomt” med landbrugsaftalen.

Hun frygter på ingen måde, at partierne kommer til at afsætte for mange penge til at reducere på et område, hvor potentialet – og dermed omkostningseffektiviteten - kan ende med at blive nedjusteret.

”Jeg tror faktisk, at effekten er meget større. Jeg synes, at regeringen regner vanvittigt konservativt baseret på en meget konservativ udregning fra Aarhus Universitet,” siger Pia Olsen Dyhr, der ligesom Mai Villadsen peger på, at Klimarådet ser et større potentiale.

SF-formanden anerkender dog samtidig, at udtagningen af lavbundsjorder har vist sig mere besværlig end forventet.

”Og derfor har SF også kæmpet meget for at få interessenterne ind i processen med at blive klogere, hvilket de bliver med den her aftale. Det er ikke kun Danmarks Naturfredningsforening, men også Landbrug & Fødevarer og KL. Fordi det er jo i den bermuda-trekant, at tingene åbenbart går galt i øjeblikket,” siger hun.

Minister: Vi vil gøre vores

Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) holder på trods af den nye fælles ambition om at udtage 100.000 hektar inden 2030 fast i, at 88.500 hektar er det mest realistiske potentiale set fra regeringens stol.

Med landbrugsaftalen har regeringen valgt at lytte til de øvrige partier og give dem og interessenterne mulighed for at vise, at potentialet er større, siger han.

Han ser det derfor heller ikke som en katastrofe, hvis ambitionen ikke skulle ende med at blive indfriet, eller potentialet ikke rækker.

"Vi havde sagt 88.500 hektar, men der har været villighed til det her, og derfor presser vi nu på og gør vores absolut yderste. Der er jo heller ikke nogen, der har sagt, at jorden går under, hvis ikke vi når de 100.000, men vi er gået med til at sige, at vi vil gøre vores for at få det til at lykkedes,” siger Rasmus Prehn.

Få overblik over den nye landbrugsaftale her. 

arp@altinget.dk