Dronningen får portræt i fødselsdagsgave

Nationalmuseet skænker dronning Margrethe et portræt malet af kunstneren Lars Physant i anledningen af hendes fødselsdag.

I anledningen af dronningens 75-års fødselsdag modtager hun et portræt fra Nationalmuseet.

Det skal markere ”det særlige bånd, der eksisterer mellem Dronningen, arkæologien og Nationalmuseet, og som trækker en over 1000 år lang direkte linje tilbage til Dronningens ældste forfædre”, som det fremgår af museets pressemeddelelse.

Værket af dronningen vil således indeholde en række arkæologiske referencer bygget ind omkring motivet af dronningen, der tilegner sig ny arkæologisk viden.

Værket bliver afsløret på Nationalmuseet 14. april.

Forrige artikel Kristendemokraterne udpeger spidskandidat på Bornholm Næste artikel Dansk Sprognævn genansætter direktør