DR ansætter strategidirektør fra Landbrug & Fødevarer

Lasse Bastkjær Jensen forlader mediefronten i Landbrug & Fødevarer for at vende tilbage til DR som ny direktør for Strategi og Kommunikation.

Efter godt halvandet år i Landbrug og Fødevarer er kommunikationschef Lasse Bastkjær Jensen nu klar till at vende tilbage til den anden side af presselinjen. 

I det nye år er han igen tilbage i DR's hovedsæde ved Emil Holms Kanal som ny direktør for Strategi og Kommunikation. Det oplyser han på LinkedIn.

Lasse Bastkjær Jensen er dermed tilbage i vante omgivelser, men nu med nye opgaver at tage fat på. Første opgave bliver at dirigere og sætte sving i DR's nye strategi ”Sammen om det vigtige”. 

Han kan her trække på sine tidligere erfaringer som kommunikationschef i DR, pressechef i Danfoss, senior og PR-direktør i TDC og redaktør på B.T.

 

Forrige artikel Årskiftet byder på rådgiverrokade hos Sophie Løhde og Rud Pedersen Næste artikel Plantebranchen vælger ny formand fra branchegigant Plantebranchen vælger ny formand fra branchegigant