Dødsfald: Fhv. retspræsident Frank Poulsen (92)

Forhenværende retspræsident ved Sø- og Handelsretten Frank Poulsen er afgået ved døden i en alder af 92.

Frank Poulsen er afgået ved døden.

Det skriver Ritzau via Berlingske.

Frank Poulsen blev uddannet jurist i 1951. Året efter fik han job i Justitsministeriet, og i 1969 fik han sit første dommerembede i Københavns Byret.

En stor del af sit arbejdsliv brugte han i Sø- og Handelsretten, hvor han blev vicepræsident i 1978 og retspræsident i perioden 1985 til 1997. 

Udover sin tid i Sø- og Handelsretten har Frank Poulsen været formand for en række foreninger og nævn - blandt andet FOAs Klageinstans.

Han var tildelt Kommandørkorset af 1. Grad. 

Forrige artikel Tidligere kulturminister bliver formand for dansk Unesco-kommission Næste artikel Tidligere DF-pressechef stopper på Borgen