Dødsfald: Fhv. radiojournalist Jørn Træholt (90)

Radioavisens markante medarbejder gennem godt en menneskealder, Jørn Træholt, Farum, er død, 90 år. Han var medstifter af og i mange år formand for Trafikjournalisterne og senere formand for Danske Flyvejournalister. Bisættelse 8. marts 2022.

Radiojournalisten Jørn Træholt sov stille ind i sit parcelhus i Nordsjælland, omgivet af sine nærmeste.

Træholt var i sin tid en særdeles kendt stemme på Radioavisen, hvor han arbejdede gennem 33 år og gik på pension fra i 1998.

På Radioavisen samlede han til manges glæde i årenes løb sjove fortalelser til udsendelse nytårsaften kl. 18.30 som "Radiobøffer". 

Jørn Træholt fik sin mesterlære som 17-årig på det radikale Vendsyssel Venstreblad. Han arbejdede så 17 år i provinspressen i Hjørring og Svendborg, før han var 12 år på Aktuelt i Helsingør – heraf de sidste 6 år som lokalredaktør.

I 1965 fik han så arbejde på Radioavisen, og hans lykke var gjort. Han var telegrammedarbejder, senere speaker, og fik specialopgaver på transportområdet med både landtransport, jernbaner, søfart og luftfart.

I 25 år fulgte han regentparret på udlandsrejser i Europa, Grønland, USA, Canada og til Australien og New Zealand.

Jørn Træholt efterlader sin kone Ketty, der er tidligere trafikkontrollør.  Han var også far, farfar og morfar.

Bisættelse fra Farum Kirke tirsdag 8. marts kl. 12.30.

Forrige artikel Trods regeringens udskiftning udpeges Bertel Haarder igen til råd om nordisk samarbejde Trods regeringens udskiftning udpeges Bertel Haarder igen til råd om nordisk samarbejde Næste artikel Svensk eks-minister havde ansvar for rekruttering til toppost i myndighed. Nu har han selv fået jobbet Svensk eks-minister havde ansvar for rekruttering til toppost i myndighed. Nu har han selv fået jobbet