Det splitter EU-lederne i Brexit-forhandlinger
ANALYSE: Der er stadig store udeståender, når maratonforhandlinger om en aftale, der skal holde briterne i EU, starter i eftermiddag i Bruxelles.
BRUXELLES: For et halvt års tid siden kom en lidt sælsom historie frem i en af de britiske tabloidaviser. Her stod der, at Downing Street på forhånd planlagde et koreograferet slagsmål med den franske præsident ved det alt eller intet-topmøde om briternes fremtid i EU, som torsdag eftermiddag går i gang i Bruxelles.
Ifølge den påståede drejebog skulle dette større sværdslag med yndlingsærkefjenden Frankrig give premierminister David Cameron mulighed for at træde sejrrig ud af forhandlingslokalet og dermed øge sine chancer for at overbevise de britiske borgere om, at han havde kæmpet hårdt og sejret over sine europæiske kolleger i at sikre det, han selv beskriver som ”en god aftale for Storbritannien”.
Denne torsdag sætter EU-lederne sig så om mødebordet til det, der spås til at blive en langstrakt omgang natteforhandlinger, der kan trække helt ind i weekenden, hvis det bliver nødvendigt. Og det er langtfra kun den franske præsident, som skal overbevises om genialiteten i den pakke af tiltag, der skal få briterne til at stemme ja til at blive i Unionen ved den planlagte folkeafstemning om medlemskab, som formentlig kommer til juni.
Masser af problemer
De 28 stats- og regeringschefer går til forhandlingerne med en lang række udeståender, der strækker sig fra retten til børnepenge for vandrende arbejdstagere over nationale parlamenters mulighed for at stoppe EU-lovgivning til tolkningen af EU-traktaternes ordlyd om et fællesskab, der bevæger sig mod ”en stadig snævrere union”.
Ganske vist står Frankrig meget centralt i forhandlingerne, fordi de stejler over et britisk ønske om at styrke ikke-eurolandenes stilling inden for den fælles økonomiske politik på områder, som også har konsekvenser ud over eurozonen. Det betyder, at EU-lederne i aften kommer til at have fingrene nede i en række forrygende komplekse juridiske problemer omkring finansiel regulering, som de fleste havde ønsket ville være løst af tekniske eksperter og ikke af 28 stats- og regeringschefer.
Det helt store udestående er og bliver dog briternes ønske om at begrænse adgangen til en række specifikke velfærdsydelser for EU-borgere, der arbejder i Storbritannien.
Her er der blevet konstrueret en særlig såkaldt nødbremse, der skal give briterne lov til at udelukke EU-borgere fra en række ydelser, der er tilgængelige for særligt lavtlønnede. Men det er stadig til diskussion, hvor længe en sådan udelukkelse skal gælde, om den kun skal gælde for nytilkomne EU-arbejdere, og om en sådan nødbremse skal være unikt britisk eller også ville kunne bruges af andre lande, der lever op til de krav, der er defineret for den.
Flere udfordringer
Det sidste spørgsmål går igen, når det kommer til et forslag om at indeksere børnepenge, der sendes ud af landet, hvor en EU-borger arbejder, til omkostningsniveauet, hvor barnet befinder sig. Det er et forslag, som blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ekstremt interesseret i at få lov til at benytte sig af. Men lande i Central-, Øst- og Sydeuropa, der eksporterer arbejdskraft, er stærkt imod ideen og ønsker, at også det bliver noget, som bliver eksklusivt for briterne.
Dermed ikke sagt, at resten af aftalen er lige til at nikke ja til for de øvrige ledere. Belgierne er bekymrede over, at briterne vil udvande ordlyden omkring EU som et politisk projekt. Andre er ikke vilde med det såkaldte røde kort, som skal give nationale parlamenter mulighed for at stoppe ny EU-lovgivning, hvis de kan mønstre et flertal imod. For slet ikke at tale om det britiske krav om, at en række af aftalepunkterne på sigt skal skrives ind i EU-traktaterne, hvilket nogle frygter vil lede til en åbning af Pandoras æske.
Et møderum fyldt med jurister vil stå standby for at bistå stats- og regeringschefernes i deres forsøg på at ramme en hårfin balance, som alle kan leve med.
Og i modsætningen til drejebogen fra Daily Mail fra i sommer, bliver det i høj grad en øvelse i, at ingen kommer til at fremstå som den direkte taber, når slaget er omme.
Eva Kjer: Kritiske forskere tager fejl
Revision: Corydons besparelser på digital post fyldt med varm luft
