Det skal der til, før Vestager kan snuppe EU-topjobbet

BRUXELLES: Hvem skal stå i spidsen for EU de næste fem år, og vil det lykkes for Margrethe Vestager at lande den EU-toppost, hun går benhårdt efter? 

Det vil EU’s stats- og regeringschefer forsøge at give svar på, når den store navneleg, der skal afgøre fordelingen af EU-topposter for de næste fem år, for alvor går i gang i Bruxelles torsdag og fredag. 

Fire topjob er i spil.

Der skal vælges en ny formand for EU-Kommissionen, en ny formand for Det Europæiske Råd, en ny udenrigschef og en ny formand for Den Europæiske Centralbank (ECB). 

Oprindeligt så det meget tvivlsomt ud, om EU-lederne faktisk ville nå at sætte navne på posterne i løbet af topmødet. Men inden for de seneste 24 timer før mødet er der sket en drejning. Nu er meldingen fra flere centrale kilder, at det er mere realistisk, at EU-cheferne kan nå at blive enige om en fordeling. 

Svaret på navnelegen fra stats- og regeringscheferne kan komme i to forskellige indpakninger. Enten præsenterer de et helt hold med fire navne. 

Ellers kan de træffe en principiel beslutning om, hvordan balancer mellem partier, geografi og køn skal afspejles i topposterne. For eksempel kan det besluttes, at to af posterne skal besættes af kvinder, en post skal gå til en kandidat fra Østeuropa, og de tre største partifamilier skal have mindst en post hver. 

Løkke kan måske komme hjem med nyt arbejde 
På grund af de igangværende regeringsforhandlinger vil Danmark blive repræsenteret af Lars Løkke Rasmussen (V), der er fungerende statsminister.  

Han vil efter al forventning spille en tilbagetrukket rolle. Han har drøftet topmødets indhold med den kongelige undersøger, Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og de øvrige partier, og han vil derfor kun byde ind med det, som han ved, har bred opbakning hjemme i Danmark. 

Trods intentionen om at spille en afdæmpet rolle kan Lars Løkke Rasmussen dog risikere at blive en af topmødets hovedpersoner.

Han nævnes nemlig på rygtebørsen i Bruxelles som et – omend ret usikkert – bud på en ny formand for Det Europæiske Råd. En post, der kan virke særligt tiltalende nu, hvor han inden længe formentlig skal give nøglerne til Statsministeriet til Mette Frederiksen. 

Hans åbenlyse ulempe er dog, at der er mange andre gode liberale bud på en ny frontfigur for EU-chefernes klub, herunder andre siddende statsministre som hollandske Mark Rutte, belgiske Charles Michel og Xavier Bettel fra Luxembourg.  

Vestagers chancer  
Løkke er dog ikke den eneste dansker, der kan blive bragt på banen i løbet af middagen, der er afsat til toppostforhandlinger. 

Danmarks nuværende EU-kommissær Margrethe Vestager er nemlig stadig med helt i toppen af kapløbet om den øverste plads i EU-Kommissionen.  

Primært fordi hendes indsats som konkurrencekommissær bliver beundret vidt og bredt i Bruxelles og i de europæiske hovedstæder, hvor de fleste har en fornemmelse af, at hun har “behandlet alle lande lige godt og lige dårligt”.  

Men også fordi hun kan ventes at kunne agere som et friskt pus og en skarp kommunikator i en tid, hvor EU i høj grad har brug for karismatiske frontfigurer.  

Men der er meget, der skal gå Vestagers vej, hvis hun skal have forlænget lejekontrakten i Bruxelles.  

EU-kilder peger på, at Vestager har den største chance for at lykkes, hvis hun på mødet bliver italesat som en slags kompromiskandidat mellem Tyskland og Frankrig, der har henholdsvis lederen af Europa-Parlamentets kristendemokratiske EPP-gruppe, Manfred Weber, og EU's Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, i baglommen.  

En svag Weber styrker Vestager 
Konkret skal Vestager håbe på, Tyskland og Frankrig ikke kan unde hinanden kommissionsformandsposten, og at de franske og tyske kandidater dermed bliver sat ud af spillet på en og samme tid.  

I den forbindelse er det godt nyt for Vestager, at Weber ikke ligefrem bliver set som en drømmekandidat i Angela Merkels øjne, hvorfor hun måske ikke vil have de største kvababbelser ved at ofre ham. 

Samtidig har Emmanuel Macron, hvis parti nu officielt deler europæisk partigruppe i Europa-Parlamentet med Vestagers Radikale, flere gange talt varmt om den tidligere danske vicestatsminister.  

Det skete senest ved et ekstraordinært EU-topmøde i maj, hvor fordelingen af topposter også var på dagsordenen.

Her sagde han, at Vestager bestemt var én af dem, der havde evnerne til at indtage en ledende rolle i EU. 

Ved topmødets efterfølgende pressemøde slog formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, også fast, at kønsbalancen er et vigtigt parameter for flere af EU-cheferne.

Det faktum kan hurtigt blive en fordel for Vestager, da det nuværende kandidatfelt ikke ligefrem er overrendt af kvinder. 

Merkel kan sikre dansk toppost 
Vestagers bedste mulighed for succes afhænger dog efter alt at dømme af Angela Merkels lyst til at nappe formandsposten i Det Europæiske Råd, som – ifølge EU-kilder – er hendes, hvis hun vil have den.  

Den tyske kristendemokratiske kansler-veteran, der fylder 65 år om mindre end en måned, har dog selv afvist det jobskifte ved flere lejligheder, og de færreste tror på, at hun er oprigtigt interesseret.

Men hvis hun alligevel lader sig overtale af kollegaerne, der gerne ser hende på posten, vil det åbne for, at EU's liberale kan gøre krav på kommissionsformandsposten, og her er Vestager deres bedste bud.  

EPP og Benelux kan spænde ben 
Men hvis Merkel holder ord og nægter at afrunde karrieren i Bruxelles, kan det dog hurtigt blive besværligt for Vestager, fordi det kan give andre kandidater vind i sejlene.

For eksempel franske Michel Barnier, der er så heldig at dele nationalitet med Macron og partifamilie med Merkel. 

Barnier har tilmed høstet stor anerkendelse for sit arbejde som EU’s Brexit-forhandler, og så har han mange års erfaring som fransk EU-kommissær og minister. 

Det er imidlertid ikke Vestagers største udfordring. 

EPP har nemlig flere gang slået fast, at de kræver kommissionsformandsposten, da de – trods en tilbagegang – blev det største parti ved sidste måneds europaparlamentsvalg.

De vil til gengæld lade de andre partier deles om de andre poster, hvis de får deres ønske opfyldt. Og så er Vestager lige vidt, for hun er udelukkende i spil til posten som kommissionsformand.  

Samtidig kan det blive et problem for Vestager, at Danmark ikke er del af euroen. Argumentet bliver sjældent fremhævet, men omvendt kan det hurtigt blive trukket op af hatten, hvis der er nogen, der mangler en undskyldning for “at pande hende ned,” som en EU-kilde formulerer det.  

Det kunne for eksempel være nogle af Benelux-landene, der volder Vestager problemer.  

Holland, Belgien og Luxembourg har alle tre en liberal regeringschef, hvilket umiddelbart ville tale til Vestagers fordel.

Men de tre lande er ifølge kilder i Bruxelles ikke særlig entusiastiske ved tanken om Vestager, hvilket især nok skyldes, at de tre landes premierministre også selv nævnes som mulige kandidater til en toppost.  

Løsning skal findes inden juli 
Endelig kan det også vise sig, at Vestager ikke er lige så vellidt alle steder i Europa, som mange har gjort hende til. Selvom hun har opnået meget respekt for sit arbejde som konkurrencekommissær, er der nogle EU-chefer, der er irritererede over hendes åbenmundethed.

"Den direkte tilgang, som i Norden anses som god, sætter ikke alle lige så stor pris på," lyder det fra en EU-kilde. 

Svaret på Vestagers skæbne bliver vi klogere på, når navnelegen indledes torsdag aften under topmødets middag. Hvis EU-cheferne ikke bliver enige i løbet af aftenen og natten, fortsætter de efter planen drøftelserne fredag morgen. Der er ingen officiel bagkant. 

Men lykkedes det ikke at få hul på bylden, vil EU-lederne forsøge at få kabalen på plads inden 2. juli, hvor Europa-Parlamentet samles i Strasbourg til deres første officielle samling, hvor de vælger den nye formand for Parlamentet.

Det skal blandt andet sikre, at partifarven på den nye parlamentsformand ikke får indflydelse på de andre topposter og dermed gør puslespillet endnu sværere at samle. 

red@altinget.dk, malte@altinget.dk, rikke@altinget.dk