Danske EU-politikere erkender, at det er umuligt at give Ukraine en genvej til Unionen
Selv om samtlige danske europaparlamentarikere stemte for en resolution om at give Ukraine udsigt til et EU-kandidatur, så trækker de fleste nu i land. Alene vejen til Unionens venteværelse er lang – og der er ingen genveje, siger en ekspert.
BRUXELLES: Trods et kraftigt pres fra de central- og østeuropæiske medlemslande, afsluttede EU’s ledere et topmøde i Versailles i sidste uge med en meget forsigtig reaktion på Ukraines ansøgning om optagelse i Unionen.
Stats- og regeringslederne nøjedes med at omtale ”Ukraines europæiske ambitioner” og ukrainernes plads i den ”europæiske familie,” mens Europa-Parlamentet havde været noget mere eksplicit i en erklæring få dage tidligere.
”Vi anerkender Ukraines europæiske perspektiv, og vi byder Ukraines ansøgning velkommen, for vi må gå fremtiden i møde i fællesskab,” sagde parlamentsformand Roberta Metsola 1. marts.
Den dag vedtog et næsten enstemmigt parlament med 94 procent af stemmerne en resolution, som anbefaler at ”arbejde i retning af at give EU-kandidatstatus til Ukraine”.
Samtlige 14 danske europaparlamentarikere stemte for. Alligevel erkender de fleste af dem nu på tværs af det politiske spektrum, at Ukraine stadig står langt fra Unionens venteværelse.
”Jeg stemte med hjertet, da vi stemte om Parlamentets resolution. Men jeg ved jo godt med min hjerne, at vi ikke bare kan fremskynde den her proces,” siger for eksempel den socialdemokratiske delegationsleder, Christel Schaldemose.
Den erkendelse står hun langt fra alene med.
Hurtig proces kan ikke lade sig gøre
”En del politikere er måske ved at indse, at man går fejl af selve reglerne i EU’s traktater, når man foreslår hurtige løfter til Ukraine eller andre lande,” siger Steven Blockmans, forskningsdirektør hos tænketanken Centre for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles.
Professor Blockmans, der ekspert i EU-lov og specialiseret i blandt andet Unionens udvidelser, påpeger, at det selv uden den nuværende krig ville være meget svært at åbne døren på klem.
”Bare det at få status som kandidat kan sagtens tage op til 18 måneder, fordi hele den her proces er så kompleks. Og så er det øjeblikkelige politiske signal jo gået tabt,” siger han.
Og her taler vi vel at mærke ikke om de mangeårige optagelsesforhandlinger, der i givet fald ville ligge forude – men udelukkende om EU-Kommissionens indledende ”screening”, som det kaldes.
Screeningen er en meget grundig forhånds-undersøgelse af ansøgerlandets demokratiske, retsstatsmæssige og økonomiske situation, som skal foretages, inden medlemslandenes regeringer overhovedet kan tage stilling til ansøgningen.
”Det kan ikke nytte noget at opfordre regeringslederne til bare at give Ukraine kandidatstatus med det samme. Det står i traktaten, at Kommissionen først skal lave en grundig anbefaling baseret på hundredvis af præcise spørgsmål, som ansøgerlandets myndigheder skal svare på,” siger Steven Blockmans.
Konservative vil have kandidatstatus straks
Altinget har spurgt repræsentanter for alle de danske partier i Europa-Parlamentet, om Ukraine alligevel bør være kandidat til medlemskab. Faktisk er det kun en af danskerne i Europa-Parlamentet – en konservativ – der konkret siger, at hun ønsker at give Ukraine kandidatstatus med det samme.
”Det har jeg stemt for, og det mener jeg stadigvæk. Netop fordi Rusland har startet en krig i Europa ved at invadere Ukraine, er der en ekstraordinær situation, hvor vi må gøre alt, hvad vi kan for at holde modet oppe hos ukrainerne,” siger Pernille Weiss (K), der betegner regeringschefernes Versailles-erklæring som ”fluffy”.
Alle de andre danske partier i Europa-Parlamentet er derimod nået frem til den erkendelse, at det i praksis er noget nær umuligt at skrue op for tempoet i retning af at give landet kandidatstatus.
Fra Socialistisk Folkepartis ene europaparlamentsmedlem, Kira Marie Peter-Hansen, lyder det, at Ukraine skal opfylde en lang række krav, før landet er klar til at få kandidatstatus.*
”Man skal ikke stikke Ukraine blår i øjnene ved at sige, at de kan blive EU-medlem i morgen. Men det er vigtigt, at vi behandler deres ansøgning ordentligt,” siger hun.
S&V: Udvidelse må tage den tid, det tager
Både regeringspartiet og det største oppositionsparti trækker tydeligt i land i forhold til ordlyden i parlamentets resolution.
”I princippet ville jeg meget gerne, hvis man kunne speede processen op. Men hvis det betyder, at vi må skyde genvej i forhold til reglerne, så kan vi jo ikke,” siger Morten Løkkegaard (V), der ellers tidligere har udtrykt støtte til tanken om at fremskynde processen.
”Det ville være rart, hvis det kunne lade sig gøre. Men jeg anerkender, at det skal foregå på en ansvarlig måde. Og så må det tage den tid, det tager,” siger han nu.
Samme erkendelse finder man hos socialdemokraterne, hvor Christel Schaldemose advarer imod, at EU ”lover noget, vi ikke kan leve op til”.
”Vi føler jo alle en enorm sympati for det ukrainske folk på grund af den forfærdelige situation, de står i lige nu. Men det betyder ikke, at vi bare kan lave om på de krav, et land skal opfylde for at blive medlem af EU,” siger hun.
Ukraine er et land, der bare ikke er klar
Den radikale Morten Helveg Petersen siger ganske vist, at erklæringen fra Versailles ”ikke er god nok”, og at der skal lægges ”et eller andet spor ud” for ukrainerne. Men han går ikke så vidt som til at anbefale kandidatstatus.
Enhedslistens Nikolaj Villumsen mener, at selv om EU skal støtte Ukraine så meget som muligt, så er løfter om en hurtigere vej til medlemskab ikke vejen frem lige nu.
”Vi må hellere vedtage flere hårde økonomiske sanktioner mod Rusland, fremfor symbolske beslutninger om definitioner som kandidatstatus,” siger han.
I den anden ende af det politiske spektrum betragter Peter Kofod fra Dansk Folkeparti ligeledes diskussionen som urealistisk.
”Ukraine er – uanset om der er krig eller ej – ikke på vej ind i EU, fordi landet ikke er klar. Det har ikke noget med Rusland eller krig at gøre. Det har noget at gøre med, at landet ikke vil kunne leve op til de krav, som man fornuftigt nok stiller til ansøgere,” siger han.
”Hvis man har tænkt sig på et tidspunkt at optage Ukraine, skal man vide, at det er et meget stort og fattigt land, som har omfattende problemer. Hvis vi går den vej, vil det medføre en overordentlig stor regning for skatteborgerne i Vesteuropa. Det skal vi være åbne og ærlige om,” siger Peter Kofod.
* Rettet 15. marts kl. 8: Tidligere fremgik det, at Kira Marie Peter-Hansen fra SF ønsker, at Ukraine skal have kandidatstatus med det samme. Hun følte sig dog misforstået, og artiklen er derfor rettet.
Regeringen leder efter ulandsbesparelser for op mod to milliarder allerede i år
Dagens overblik: Regeringen vil bruge to milliarder fra ulandsbistanden på ukrainske flygtninge i Danmark, og Heunicke er klar med en sundhedsreform
