Danmark advarer: Gaskrisen må ikke blive et argument for at gå baglæns i Europas grønne omstilling
Man skal ikke begynde at lempe EU’s CO2-kvotesystem på grund af den akutte energikrise med Rusland, sådan som Polen foreslår, siger klima- og energiminister Dan Jørgensen forud for et stort anlagt Østersø-topmøde i Danmark tirsdag.
Vi må ikke ofre Europas langsigtede omstilling til vedvarende energi, fordi der lige nu eksisterer en akut gaskrise på grund af konflikten med Rusland.
Den advarsel vil lyde fra Danmark, når statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag er vært for et topmøde på Marienborg, hvor ledere og ministre fra de otte lande omkring Østersøen skal diskutere energisikkerhed.
Set med danske øjne er det vigtigste mål for mødet at lave aftaler om at bygge store fælles vindmølleparker i Østersøen for at producere enorme mængder elektricitet i de kommende år.
”Denne krise er ikke et argument for, at vi skal gå baglæns, men for at gå yderligere fremad med den grønne omstilling. Bedre incitamenter til virksomheder for at omstille, det må være vejen frem. Ikke dårligere incitamenter,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) forud for topmødet.
Ministerens ord kommer som reaktion på udtalelser fra Polens ambassadør i Danmark, Antoni Falkowski, der mandag over for Altinget efterlyste andre og mere øjeblikkelige tiltag end langsigtede planer for flere vindmøller.
Polen vil snakke om andet end vindmøller
”Der er udfordringer, som skal mødes med det samme. Vi ved alle, at det vil være meget svært at erstatte gas med elektricitet på kort eller endda mellemlang sigt. Derfor bør vi også drøfte, hvordan vi erstatter russisk gas med gas fra andre lande,” sagde ambassadør Falkowski.
Ud over at finde nye kilder til gas ønsker polakkerne også at diskutere, hvordan man i det mindste midlertidigt kan lempe skatter og afgifter på energien til industri og borgere i Europa.
Det kunne for eksempel være ved at justere priserne for CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem, lød det fra den polske topdiplomat.
”Vi må undgå at beskatte energi for meget lige nu, således at priserne kan påvirkes til at gå ned,” sagde Antoni Falkowski.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen forstår godt polakkernes kortsigtede bekymring, men han mener ikke, at den bør føre til tvivl om de langsigtede mål om ny energi.
”Det er klart, at hvis det her topmøde stod alene, og vi kun snakkede om, hvordan vi skal lave havvindmøller indenfor en tiårig horisont, så ville det selvfølgelig ikke være nok. Men det gør det jo heller ikke. Vi har en fælles indsats i Europa, der handler om energieffektivitet og mange andre ting,” siger han.
Danmark vil ikke lempe EU’s klimakvoter
”Jeg deler fuldstændig Polens og andre landes opfattelse af, at vi er i en akut situation nu, som også kræver nye midler. Det er bare også vigtigt, at vi ikke i vores iver efter at håndtere det akutte problem glemmer, at vi skal finde langsigtede løsninger på det her problem,” siger Dan Jørgensen.
Især de polske tanker om at lempe EU’s CO2-kvotesystem og dermed gøre det billigere for industrien at forurene i en periode, er en dårlig idé efter dansk opfattelse.
”Jeg synes ikke, vi skal gå i den modsatte retning af den grønne omstilling, vi har aftalt i EU,” siger ministeren.
”Fra dansk side er vi jo tilhængere af, at EU’s kvotehandelssystem skal være med til at underbygge og støtte den grønne omstilling. Det er af hensyn til klimaet, men faktisk også af hensyn til den nuværende situation. Fordi mere energieffektivitet og hurtigere omstilling er også en fordel i den nuværende situation,” siger han.
Danmarks ambition for energitopmødet med Polen, Tyskland, Sverige, Finland og de tre baltiske lande er at bane vej for aftaler om store fælles havvindmølleparker i Østersøen.
Store danske ambitioner for havvind
Mødet skulle have fundet sted ved Hammershus Slotsruin, men måtte i sidste øjeblik flyttes til Marienborg på grund af en arbejdsnedlæggelse i Bornholms Lufthavn.
I maj var statsministeren vært for et lignende topmøde i Esbjerg, hvor hun sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og lederne fra Tyskland, Holland og Belgien formulerede ambitiøse mål for udviklingen af havvindmøller i Nordsøen.
Nu ønsker Mette Frederiksen at opstille tilsvarende fælles målsætninger for havet og regionen på den anden side af Danmark.
Samlet set fylder Østersøen omkring 400.000 kvadratkilometer, hvilket svarer til næsten 10 gange Danmarks landareal.
I dag produceres der i alt cirka 2,3 gigawatt elektricitet med havvindmøller i Danmark. Planen har været, at en fremtidig energiø på Bornholm skulle tilføre yderligere 2 gigawatt, og der er nu et bredt flertal i Folketinget for at øge det til 3 gigawatt.
Ny aftale med Tyskland om Energiø Bornholm
Mandag offentliggjorde klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen desuden, at der er indgået en aftale med den tyske regering om at investere i fællesskab og koble det tyske elnet direkte til den fremtidige Energiø Bornholm.
Jørgensen betegner den nye aftale med Tysklands vicekansler og klimaminister, Robert Habeck, som ”historisk”.
”Det viser, at der er meget stor interesse for at samarbejde med Danmark om det her,” siger han.
Handler det her kun om klima og energisikkerhed, eller går det også ud på, at Danmark gerne vil sælge en masse vindmøller og på længere sigt en masse havvindmøllestrøm til naboerne?
”Det handler primært om, at vi gerne vil være et grønt foregangsland. At det så 100 procent sikkert også kommer til at betyde, at vi får masser af arbejdspladser, og at danske virksomheder får gavn af det her, det lægger vi ikke skjul på.”
Så det handler også om at tjene penge til Danmark?
”Det er ikke noget, vi er flove over. Tværtimod. Det her er noget, som er rigtig godt for Danmark. Tænk, at vi kan hjælpe andre lande samtidig med, at det er godt for os selv. Det er da ret fantastisk.”
Russisk ambassadør: Vesten bruger Ukraine til at svække os
Dagens overblik: Som minister havde Bendt Bendtsen adgang til S-forgængers mail
