Polen til Danmark før Østersø-topmøde: Grøn energi er godt, men ikke vigtigst nu
Behovet for at finde mere gas andre steder end Rusland haster mere i den aktuelle krise end store planer om fælles havvindmølleparker, siger Polens ambassadør forud for et dansk organiseret energitopmøde for landene omkring Østersøen.
Det bliver ikke bare en stor vindmøllefest for naboerne, når statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag diskuterer energiforsyning på Marienborg med ledere og ministre fra de andre lande omkring Østersøen.
Ikke mindst Polens regeringsleder, Mateusz Morawiecki, møder op i statsministerens embedsbolig nord for København med et budskab om, at selv om grønne ambitioner er fine at have, så løser de ikke Europas akutte energikrise.
”Vi mødes på et tidspunkt, hvor der er krig i Ukraine. Og hvor energipriserne – især gaspriserne – er eksploderet i Europa. Det hele må ses på baggrund af denne fundamentale omvæltning. Vi forventer derfor, at diskussionen vil gå langt ud over blot at tale om vindmøller,” siger den polske ambassadør i Danmark, Antoni Falkowski.
”Vi må også tale om andre tiltag, der skal sættes i gang øjeblikkeligt. Der er udfordringer, som skal mødes med det samme,” lød det fra ambassadør Falkowski, da Altinget mødte ham under Mariagers europapolitiske festival i weekenden:
”Vi ved alle, at det vil være meget svært at erstatte gas med elektricitet på kort eller endda mellemlang sigt. Derfor bør vi også drøfte, hvordan vi erstatter russisk gas med gas fra andre lande.”
Danmark ønsker fælles vindmølleparker
Set fra et dansk synspunkt er der ellers ingen tvivl om, at den vigtigste grund til at holde energitopmøde med Polen, Tyskland, Sverige, Finland og de tre baltiske lande er at bane vej for aftaler om store fælles havvindmølleparker i Østersøen.
”Formålet er at styrke udbygningen af havvind i Østersøen og sikre uafhængighed af Ruslands sorte energi,” lyder det for eksempel i en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forud for Baltic Sea Energy Security Summit, som er den internationale titel for topmødet.
Mødet skulle have fundet sted ved Hammershus Slotsruin, men måtte i sidste øjeblik flyttes til Marienborg på grund af en arbejdsnedlæggelse i Bornholms Lufthavn.
I maj var statsministeren vært for et lignende topmøde i Esbjerg, hvor hun sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og lederne fra Tyskland, Holland og Belgien formulerede ambitiøse mål for udviklingen af havvindmøller i Nordsøen.
Nu ønsker Mette Frederiksen at opstille tilsvarende fælles målsætninger for havet og regionen på den anden side af Danmark.
”Vi skal i fællesskab arbejde for, at hele regionen hurtigst muligt bliver fri for russisk energi, så vi styrker vores modstandskraft mod Putin. Det skal blandt andet ske gennem en ambitiøs udbygning af vedvarende energi – til gavn for en grønnere og sikrere fremtid i Østersøen,” udtaler statsministeren forud for mødet.
Bornholm kunne blive et knudepunkt
Den danske opfattelse er, at Ruslands krig mod Ukraine, den efterfølgende energikrise og opgøret med Europas afhængighed af russisk gas, blot understreger behovet for samarbejde om udvikling af vindmøller og anden vedvarende energi.
Samlet set fylder Østersøen omkring 400.000 kvadratkilometer, hvilket svarer til næsten 10 gange Danmarks landareal.
I dag produceres der i alt cirka 2,3 gigawatt elektricitet med havvindmøller i Danmark. Planen har været, at en fremtidig energiø på Bornholm skulle tilføre yderligere 2 gigawatt, og der er nu et bredt flertal i Folketinget for at øge det til 3 gigawatt.
Mandag offentliggjorde Klima- og Energiministeriet desuden, at der er indgået en aftale med den tyske regering om at investere i fællesskab og koble det tyske elnet direkte til den fremtidige Energiø Bornholm.
Ifølge analyser fra EU ville der teoretisk i alt kunne produceres op til 93 gigawatt strøm med havvindmøller i Østersøen. Det kunne forsyne op mod 140 millioner husstande med elektricitet – og dermed være nok til hele regionen.
Danmarks drøm er at gøre Bornholm til et nordøsteuropæisk knudepunkt og en slags transitcentral for sådan en enorm elproduktion fra vindmølleparker i Østersøen. Det kræver, at primært Tyskland og Polen også forpligter sig til projektet.
Polakkerne har andre prioriterer lige nu
Selv om alle landene grundlæggende støtter den grønne omstilling, så er det ikke sikkert, at de to største lande ved Østersøen har helt samme prioriteter som Danmark lige nu.
I den forbindelse er det måske værd at bemærke, at hverken Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, eller den grønne vicekansler, Robert Habeck, kommer til topmødet tirsdag. I stedet stiller tyskerne med en statssekretær (en slags viceminister), formelt på grund af et regeringsseminar i Berlin.
Polens regeringschef møder op – men Mateusz Morawiecki har stillet som betingelse, at han også vil tale om meget andet end vindmøller. For et land, der som Polen stadig er ekstremt afhængig af fossil energi, er det ikke det mest akutte spørgsmål.
”Det er vigtigt at arbejde på grøn omstilling og udvikle vindkraft i Østersøen. Men i den aktuelle situation, hvor energipriserne eksploderer på tværs af Europa, er der først og fremmest brug for meget mere øjeblikkelige tiltag,” siger den polske ambassadør, Antoni Falkowski.
Den polske topdiplomat understreger, at regeringen i Warszawa har al mulig sympati for udviklingen af vedvarende energi. Polens energiforbrug er traditionelt baseret på kul, men der foregår en opbygning af både sol- og vindenergi i landet, siger han:
”Vi prøver at være meget pragmatiske. Men man skal huske, at da vi trådte ind i EU, kom næsten 90 procent af vores energi fra kul. Det betyder, at hvis man forsøger at gennemtvinge omstilling til grøn energi for hurtigt, så kan det føre til energifattigdom og økonomisk tilbagegang i Polen. Det er vores udfordring, som vi altid prøver at forklare.”
Det er også i orden med Polen og andre naboer, at Danmark samtidig har erhvervsinteresser på spil i den grønne omstilling, fordi vi er en af verdens største producenter af vindmøller. Der er bare mere hastende udfordringer end fremtidens havvindmøller, når russerne risikerer at lukke af for al gassen nu til vinter, mener polakkerne.
”I den sammenhæng er havvindmølleparker og hele perspektivet om grøn omstilling bare ikke nok. Det er en løsning, som vi støtter, men den er meget mere langsigtet,” siger ambassadør Falkowski.
Mere gas fra Norge og andre steder
Polakkerne er taknemmelige for dansk samarbejde om at åbne for forsyning med norsk gas til Polen via en forbindelse gennem Danmark, der åbner 1. oktober og forventes at opnå fuld kapacitet omkring nytår.
”Det er perfekt timing, og det skylder vi Danmark stor tak for. Men vi har behov for mere. Gaspriserne er historiske høje: 10 gange eller endda 20 gange højere, end de var for to år siden. Derfor er der et øjeblikkeligt behov for at erstatte russisk gas med gas andre steder fra. Gas fra Norge er ikke nok,” siger Falkowski.
Ud over at finde nye kilder til gas ønsker polakkerne også at diskutere, hvordan man i det mindste midlertidigt kan lempe skatter og afgifter på energien til industri og borgere i Europa. Det kunne for eksempel være ved at justere priserne for CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem, siger Antoni Falkowski.
”Vi må undgå at beskatte energi for meget lige nu, således at priserne kan påvirkes til at gå ned. Vi må have mindsket konsekvenserne for virksomheder og for opvarmningen af folks hjem,” siger han.
”Polen er slet ikke imod den grønne omstilling. Men den skal gennemføres forsigtigt, så der ikke skabes spændinger, der kan give bagslag. Vi må ikke glemme, at borgerne skal kunne opvarme deres huse og betale deres energiregning. Omstillingen skal gennemføres, men den skal være fair og realistisk for alle.”
Fængsler kan hverken finde nye elever eller holde på ansatte. Og det er et politisk selvskabt problem, mener ekspert
Dagens overblik: Skatteministeriets departementschef involveret i proces mod Barbara Bertelsen
