Cordua: K-ultimatum varsler nye tider i blå blok
Kommentar
Jarl Cordua | |
Print
KLUMME: Efter sagen om landbrugspakken er det slut med, at Konservative automatisk melder sig til staldtjeneste, hver gang der bliver kaldt, skriver Jarl Cordua.
Umiddelbart efter at det meste røg havde lagt sig efter de skæbnesvangre bombeattentater i Bruxelles, fandt Konservative at anledningen igen til, at det var passende at stemple ind i dansk politik med en sag, der kunne optage sindene.
Det handlede om den noget mindre alvorlige sag - men i partiets øjne uløste sag - om begrænsning af landbrugets udledning af kvælstof. Alligevel forsøgte partiets formand Søren Pape Poulsen at tale dramaet maksimalt op ved at tage ordet ”ultimatum” i sin mund, da han bekendtgjorde Skærtorsdag på forsiden af Berlingske, at regeringen havde 14 dage til at løse sagen, for ellers ville K gennemføre reguleringstiltag sammen med den røde opposition. Altså en umiskendelig trussel, der vil udstille regeringens manglende handlekraft og i øvrigt de vedvarende problemer med samarbejdet i den blå blok.
Taget for givet
I den konservative optik har man længe været træt af at blive taget for givet af Venstre-regeringen – og de øvrige partier. Man har klart tilkendegivet, at forestillinger om, at man kan banke konservative ordførere på plads ved at hive dem over i ministeriet til en belæring og overhaling, er en saga blot. Fra nu af skal der tages hensyn til konservative synspunkter, og ministrene skal finde den respektfulde tone frem. Kan man ikke finde ud af det, så risikerer man – i værste fald - en skæbne ligesom Eva Kjer Hansen.
Sagen om den for store udledning af kvælstof er efter Konservatives opfattelse ikke løst med landbrugspakken, som de ellers stemte for som del af forliget med de øvrige blå partier. De mener derfor, at den nye miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skal kompensere dem i en ny naturpakke, fordi de ikke har fået, hvad de blev lovet.
Indrømmelser til K
K henviser til, at de skal have en indrømmelse, ligesom DF fik en indrømmelse af regeringen, da Finansministeriet før jul havde præsenteret DF’erne for beregninger om pensionisters boligydelse, der ikke viste sig at holde vand. Forskellen er dog, at DF endnu ikke havde stemt om lovpakken, da de fik indrømmelserne. K har stemt for landbrugspakken.
Det er dog ikke sådan, at man i Miljø- og Fødevareministeriet ikke har forstået alvoren. Man havde allerede før påske møder med ordførerne (ved et enkelt møde udeblev Konservatives ordfører imidlertid), og man har også efter påske haft møder med ordførerne. Konservative har også markeret, at man ikke kun er interesseret i at male tingene hårdt op i pressen. Man havde således briefet Esben Lunde Larsen på forhånd, før at man gik i pressen med sine krav. Søren Pape har også været i dialog med ministeren.
Forhandlinger og løsningsmodeller
Esben Lunde Larsen, som ellers ikke går af vejen for et slag i bolledejen, har dog forsøgt at få forhandlinger sat på skinner, sådan at de fire partier kan finde en løsning, der tilfredsstiller Konservative. Derfor gælder det om at få parterne til forhandlingsbordet.
Løsningsmodellerne kender man egentlig godt, og de er ikke udviklet af Konservative, men af regeringen selv. For de var allerede på bordet under Marienborg-forhandlingerne som ”betaling” for, at K skulle frede Eva Kjer Hansen. Det gjorde de så ikke, og der var ikke den store stemning blandt forligspartierne efterfølgende for ligefrem at belønne K for en i deres øjne fuldstændig uberettiget fyring. Nu er tiden så gået, og Konservative presser igen på.
Problemet for Venstre-regeringen er ikke så meget at give K indrømmelserne. Problemerne er, at de skal have to andre partier med, som ikke er interesserede i at belønne K. Og de kan i øvrigt henvise til, at regulering af kvælstof-udledning er forligsstof. Det vil sige, at K er bundet af et forlig, selv om de opfatter det, som om de ikke er det - eksempelvis ved at true med at lave aftaler med rød blok.
Det kan man normalt ikke på områder, som er bundet af forlig efter de almindelige Christiansborg-spilleregler. Det vil være forligsbrud, hvilket nærmest kortslutter alt samarbejde i blå blok. Spørgsmålet er dog, om det er i nogens interesse i blå blok at nå dertil? Næppe.
Ydermere kan LA og DF hævde, at hvis K skal have indrømmelser med hensyn til et allerede indgået forlig, så skal de også kompenseres med indrømmelser den anden vej. Præcis som det skete, da DF skulle kompenseres med pensionisternes boligydelse før jul. Hvad har ministeren i posen til dem? Hvad gør Konservative, hvis det går imod deres synspunkter?
Nye tider i blå blok
Pape opstillede en deadline på kun 14 dage gældende fra Skærtorsdag for, at regeringen handler på Konservatives krav. Det vil sige, at der resterer otte dage. Det kan ikke nås. Men man skal nok også forstå deadline, som at der skal forhandlingerne være gået i gang.
Sagen indvarsler naturligvis en ny tid, hvor Konservative – på denne side af partiets sløje vælgeropbakning – vælger at kaste sig ind i den i forvejen benhårde konkurrence om vælgerne i blå blok med fokus på heftig profilering af særstandpunkter i et forsøg på at redde partiet fra at uddø.
Det er slut med, at K automatisk melder sig til staldtjeneste i blå blok, hver gang der bliver kaldt. Og alle ved godt hvorfor.
---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Trads: Sådan kunne en blå flertalsregering se ud
