Cordua: Her er årets politiske sommeragurker

I disse Brexit-tider, hvis langsigtede konsekvenser ingen endnu kender, kan det være svært for politikerne at få de ferieramte danskere til at hidse sig op over ret meget i dansk politik. Det er svært at se, at vores problemer står mål med dem, som det (endnu) ”forenede kongerige” står med lige nu.

Men naturligvis skal politikerne prøve!

Alternativet betrådte for nylig nyt land med en ny skatteplan, der vil afskaffe indkomstskatter med en skattemodel, hvor kun ressourcer beskattes.

En revolutionerende ny måde at indrette skattesystemet på, men som ingen andre partier end Alternativet selv synes, er en god idé. Men derfor kan man jo godt berige den økonomiske debat med egne tanker. Så herfra point til Alternativet for at tænke nyt, selv om realismen i forslaget politisk set er ikke eksisterende. Og heldigvis for det.

Elbæk og Co. på en knivsæg
Alternativet giver den gerne i rollen som et parti, der opererer hinsides politisk ideologi (selv om man næsten konsekvent stemmer sammen med Enhedslisten i Folketingssalen), og for at skilte lidt med liberale tanker passer forslaget som fod i hose. Desværre for Alternativet har de fleste svært ved at se, hvordan de manglende indtægter fra den afskaffede indkomstskat, der jo i dag bærer broderparten af skatteindtægterne, ”alternativt” kan hentes hjem fra andre indtægtskilder. For ingen forestiller sig vel, at Alternativet foreslår dramatiske nedskæringer i den offentlige sektor og velfærden for at kunne finansiere forslaget? For så kan Elbæk og Co. vist godt vinke farvel til partiets endnu pæne meningsmålinger.

I øvrigt må man lade Alternativet, at de trækker store veksler på deres troværdighed hos vælgerne, når de samtidig vil beskære arbejdstiden med 25 procent, hvilket vil medføre, at Danmarks BNP vil falde tilsvarende. Det vil næppe føre til jubelscener i gaderne, at man taber en fjerdedel i indtægt samtidig med, at man er tvunget til at holde mere fri.

Det mest forunderlige er, at især yderligere beskatning af kapital skal kompensere for indtægterne for indkomstskatterne. Det vil utvivlsomt føre til, at ingen vil investere. Og lade formuen ligge er heller ikke en mulighed, for Alternativet vil også genindføre formueskatten. Så det vil nok være bedst, at man med Uffe Elbæk som statsminister flytter alle sparepengene til udlandet, og i øvrigt dropper at spare op til pension herhjemme.

Målt på den hårde kritik, som forslaget fik ved modtagelsen, er det mere end tvivlsomt, at vi hører mere til den sommeragurk.

V's sommerhus-forslag
Så er der nok mere politisk realisme i regeringspartiet Venstres sommeragurk, der handler om, at man vil rykke ved grænsen for mulighederne for at få finansieret sit sommerhus med realkredit-lån.

I dag er den på 60 procent, men Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen – valgt på Thisted-egnen, hvor der er mange sommerhuse – foreslår at hæve grænsen til 70 eller 80 procent ligesom ved almindelige huse. Revolutionen er nok til at overse, men der skal da nok være nogle, der synes, at det vil være dejligt med lidt billigere realkreditfinansiering. Indtil videre nyder forslaget tilsyneladende opbakning fra et flertal blandt de blå partier, selv om Socialdemokraternes erhvervsordfører Christian Rabjerg Madsen – lidt forsigtigt – udtrykker skepsis for, at det kan føre til en prisboble på sommerhusmarkedet.

Selv om forslaget næppe kalder på de store lidenskaber i vælgerhavet, så tyder noget på, at Venstres erhvervsordfører har fået lov til at løbe i byen med forslaget på en regnfuld sommerdag vel vidende, at det formentlig vil indgå i erhvervsminister Troels Lund Poulsens (V) turismeforslag senere på året.

Det er dog næppe noget, der flytter ret mange vælgere. Det er der andre sager, der har større potentiale til. For eksempel Berlingskes historie torsdag, hvor det ser ud som om, at regeringens mørklægning af kvælstof-sagen kolliderer med reglerne for, hvad offentligheden har krav på at få at vide.

Landbrugspakken fortsætter
Der er næppe ret mange vælgere, der forstår, hvorfor oplysninger, der kan belyse en sag, ikke må komme til offentlighedens kendskab. Det er i det hele taget meget nemt for regeringens mange fjender at cementere billedet af en regering, der er ligeglade med love og regler. Mest komisk er det, når nogle oplysninger udelades, som er offentligt tilgængelige andre steder. Det er heller ikke godt nok, at regering og administration ikke vil besvare pressens henvendelser, fordi embedsmænd med videre er på ferie. I øvrigt er det noget naivt, når regeringen tror, at den på sigt kan forholde offentligheden oplysninger, som – med mindre at der er tale om statshemmeligheder – jo alligevel ender med at blive lækket fra centraladministrationen til medierne.

I disse EU-skeptiske tider, der tiltager et mere og mere grotesk omfang især i meningsdannelsen på den danske højrefløj, er det også besynderligt at iagttage det paradoks, at regeringens administration af sagen kolliderer med EU-regler om åbenhed i miljøsager. Og alt imens EU-modstanderpartiet Enhedslisten tordner mod den endnu EU-positive V-regering blandt andet med henvisning til, at regeringen overtræder det i alle andre sammenhænge vederstyggelige EU's regler om åbenhed i miljøsager.

Som liberal iagttager må man stilfærdigt konstatere, at skal Venstre genrejses som politisk projekt hos vælgerne, så kræver det som minimum, at en V-regering altid forvalter i henhold til love og regler. Og det er naturligvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som bør gå forrest for at sikre det. Det er svært at se, at han gør det i denne sag, men bare gemmer sig. Det var Venstres tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen, der engang hævdede (efter hukommelsen), at man i Venstre bør gøre sig klart, at partiets gerninger bør måles med lidt mere kritiske alen i forhold til alle andre, og det skulle man i øvrigt være glade for. Det kunne være, at tiden er kommet, hvor man tænkte lidt mere over og måske endda efterlevede ”Gammelfars” vise ord?

De uofficielle mestre i agurk
De uofficielle mestre i sommeragurker er naturligvis Dansk Folkeparti, der siden sin stiftelse i 1995 har ligget herligt lunt i svinget som partiet, der altid kunne vække et oprør, når nu ”Dybbøl Mølle maler helt ad helvede til”. Problemet er dog, at DF krakelerer i rollen, når nu man selv har 21 procent af aktierne i selskabet og sidder på de fleste mandater i flertals-bestyrelsen. Ikke desto mindre fortsætter partiet alligevel i rollen som oprørsk systemkritiker med højlydt og voldsom kritik af den direktion, som man selv har indsat (selv om man ikke vil være ved det). Senest har DF-ideologen Søren Krarup endda foreslået, at DF i stedet bør støtte en S-regering.

Når alt andet glipper hos DF, så kan man jo trække ”dyrevelfærdskortet”, der ofte kan få vælgerfolkets følelser sat i selvsving. Og kan det kombineres med det EU, som DF officielt støtter, men som man helst gerne udstiller, som det rene gakkelak, ja så plejer det at være opskriften på en ren vindersag.

Forleden gik DF-gruppeformand Peter Skaarup således i byen med partiets forslag (fra i foråret) om, at regeringen skal arbejde for ”at få EU til at stoppe den økonomiske støtte til opdræt af tyrekalve med henblik på deltagelse i tyrefægtning.” Ifølge DF bruger EU hvert år omkring en milliard kroner – via hektarstøtten- på at støtte opdræt af tyrekalve til tyrefægtningsarenaer rundtomkring i Spanien. I virkeligheden er der tale om en indirekte støtte til tyreopdræt og den går slet ikke – som DF i velkendt populistisk stil forsøger at fremstille sagen – direkte til kalve øremærket tyrefægtning.

Tyrefægtning anser DF – og mange med dem – som dyreplageri. Det er for eksempel ulovligt alle andre steder end i Spanien - i øvrigt fraregnet Catalonien, hvor det også er afskaffet.

DF skal tage en beslutning
Man kan sagtens være imod tyrefægtning. Det er de fleste. Men ligesom vi i Danmark ikke tillader tyrefægtning, så er det vel Spaniens egen sag, om de vil tillade det? Og velsagtens ikke noget, som EU skal blande sig i? I al fald, hvis man som DF kæmper for ”et mindre EU”, der ikke skal blande sig i danske regler og regulering? Det samme gælder vel for Spanien? Eller mener DF, at der skal gælde EU-regler i Spanien?

Det står under alle omstændigheder fast, at DF mener, at en dansk regering skal påvirke EU til at blande sig i, hvad et andet land må bruge de EU-støttede tyrekalve (som kan bruges til alt muligt andet end tyrefægtning) til.

Det er da detailregulering, så det basker!

Så DF skal tage en beslutning: Ønsker de EU-detaillovgivning, der blander sig i andre landes dispositioner med hensyn til tyrekalve, eller ønsker partiet, at hvert land selv må bestemme, hvad de vil bruge deres indirekte EU-støttede tyrekalve til?

DF's Sommeragurk om EU-støtte til tyrefægtning kom ikke helt op at flyve i denne omgang. Men så kan de eventuelt prøve med at foreslå nogle hårdere straffe for et eller andet. Det plejer, der jo gerne at være stemning for.

---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.