Borgmester: Jobcentre skal kunne henvise ledige til et job som Wolt-bud

Hvis en ledig henvender sig på jobcentret i København for at få hjælp til jobsøgningen, skal det være muligt for sagsbehandleren at opfordre personen til at tage arbejde som cykelbud hos Wolt eller andre deleøkonomiske tjenester.

Sådan lyder meldingen fra Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune for Venstre. 

Hun vil have politikerne på Christiansborg til at ændre beskæftigelseslovgivningen, så det i fremtiden bliver muligt for jobcentrene at tage langt mere kreative metoder i brug, når de skal finde job til arbejdsløse københavnere. 

I dag er det ikke tilladt for landets jobcentre at henvise ledige til deleøkonomiske virksomheder som for eksempel Wolt, hvor budene bliver betragtet som selvstændige erhvervsdrivende og ikke ansatte i traditionel forstand.

Det oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til Altinget. 

"Hvis vi står med en kontanthjælpsmodtager, der eksempelvis mangler nogle timer for at opfylde 225-timers kravet, så vil det jo være oplagt for jobcentret at sige: 'Prøv at hør makker, vi står i november, meld dig som Wolt-bud, så er den hjemme'," siger Cecilia Lonning Skovgaard i et interview med Altinget. 

"Det må vi ikke i dag, og det synes jeg er ærgerligt," tilføjer borgmesteren. 

Borgmesteren henviser til den såkaldte 225-timers regel, der sætter krav til, at ledige skal have 225 lønnede arbejdstimer indenfor en periode på 12 måneder for at være berettiget til fuld kontanthjælps-ydelse. 

Det nye forslag kommer i kølvandet på en periode, hvor borgmesteren har kritiseret det københavnske jobcenter for ikke at være gode nok til at henvise ledige til job.

En sag, der har ført til, at Marianne Sørensen, direktør med ansvar for det københavnske jobcenter, er blevet fjernet fra posten som ansvarlig for det københavnske jobcenter.

Marianne Sørensen er dog stadig ansat i Københavns Kommune. 

Fagforeningerne HK og Djøf har dog efterfølgende anklaget Cecilia Lonning-Skovgaard for at bryde de "de forvaltnings- og ansættelsesretlige regler" ved flytningen af Marianne Sørensen.

Anklager, som borgmesteren indtil videre har nægtet at kommentere.

Cecilia Lonning-Skovgaard mener, at det københavnske beskæftigelsessystem skal være langt mere opmærksomme på også at tænke atypiske ansættelser ind i indsatsen overfor ledige. 

"Det er nok ikke megen tvivl om, at København er et af de steder, hvor de deleøkonomiske platforme kommer til at fylde mest," siger Cecilia Lonning-Skovgaard. 

"Derfor skal vi som jobcenter være skarpe på at kunne hjælpe de ledige, der kommer til os, og siger, at de da gerne vil arbejde som Wolt-bud i en periode. Eller opfordre dem til at tage arbejde i deleøkonomiske virksomheder. Det skal vi kunne tænke ind i en beskæftigelsesindsats på lige fod med almindelige ansættelser," mener borgmesteren.

Der har været en del kritik af de løn-, arbejds- og forsikringsvilkår, som Wolt og andre deleøkonomiske virksomheder tilbyder deres bude. Blandt andet det forhold at buddene ikke er ansatte, og at de ikke er sikret en minimumsindkomst.

Hvordan skal kommunen sikre, at de ledige bliver tilbudt ordentlige vilkår, hvis de bliver henvist til atypiske ansættelser fra jobcentret? 

"Man kan eksempelvis sætte som krav, at virksomheden har vilkår, der svarer til gældende overenskomster på området. Vi skal selvfølgelig ikke sende borgere ud til hvad som helst," siger borgmesteren. 

Det er dog kun et fåtal af deleøkonomiske virksomheder, der har underskrevet overenskomst med en fagforening. 

Rengørings-tjenesten Hilfr tegnede i 2018 overenskomst med 3F, mens madudbringningstjenesten Wolt stadig er i forhandlinger med 3F.

Wolt: Alle er velkomne

Hos Wolt hilser man udmeldingen fra Cecilia Lonning-Skovgaard velkommen.

"Alle er velkomne som kurerpartnere hos Wolt. I udgangspunktet er barrieren meget lav for at indgå et partnerskab med Wolt, og det ser vi netop som en styrke for den del af arbejdsstyrken, som ellers kan have svært ved at finde et indtjeningsgrundlag," skriver Mikkel Tofte, kommunikationsdirektør hos Wolt i et mailsvar til Altinget. 

 "Vi er meget åbne for at tage en dialog med borgmesteren om, hvordan vi kan bidrage positivt til beskæftigelsesindsatsen," lyder det videre fra kommunikationsdirektøren.  

 

Forsker: Kan give mening for visse ledige 

Ifølge Thomas Bredgaard, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, kan der være fornuft i at lade landets jobcentre henvise visse typer af ledige til arbejde hos eksempelvis Wolt.

"Hvis man er langtidsledig og har været ude for arbejdsmarkedet i mange år, kan det være en stor mundfuld at gå direkte ud i et fuldtidsjob. Det kan også være en udfordring overhovedet at finde arbejdsgivere, der vil ansætte en," siger Thomas Bredgaard.

"Der kan de deleøkonomiske tjenester være en nyttig genvej til et job, som forhåbentlig kan fungere som et springbræt til en mere stabil ansættelse på længere sigt, fordi det i høj grad er muligt for den enkelte at styre, hvor mange timer vedkommende vil arbejde," tilføjer professoren. 

Thomas Bredgaard peger dog på, at der også er visse faldgrupper ved at bruge deleøkonomiske tjenester som værktøj i beskæftigelsesindsatsen. 

"Der er selvfølgelig en udfordring i at sikre, at de ledige rent faktisk får løn- og arbejdsvilkår, som lever op til standarderne på det danske arbejdsmarked. Særligt i kraft af, at de jo ofte ikke er ansat på samme vilkår som i traditionelle virksomheder," siger han.

Ifølge techmediet Radar har Skattestyrelsen i et konkret tilfælde vurderet, at bude, der bringer mad ud for Wolt, skal betragtes som lønmodtagere.

Den endelige konklusion om budets lønmodtager-status bliver dog truffet af Skatterådet, der endnu ikke er kommet med deres afgørelse. 

3F: Værste idé længe

Deleøkonomiske virksomheder adskiller sig fra andre firmaer ved, at de personer, der udfører arbejde for dem, som hovedregel ikke bliver betragtet som ansatte i traditionel forstand.

Det betyder, at de som regel ikke har krav på et bestemt antal arbejdstimer, ligesom deres betaling ofte afhænger af, hvor mange opgaver de udfører. 

De deleøkonomiske virksomheder har ligeledes fået kritik for ikke at tilbyde de personer, der arbejder for dem pension, feriepenge og forsikring. 

Eksempelvis har Wolt, som beskæftiger flere hundrede cykelbude i København, fået hug for at have en forsikring, som kun gælder, hvis buddet mister et ben, eller bliver blind som følge af en ulykke.

Hos fagforeningen 3F er man da også stærkt kritiske overfor beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaards forslag.

John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F København, kalder borgmesterens udspil for "den værste idé, han længe har hørt". 

"Det giver ingen mening, at arbejdsløse skal tvinges ud i job, som er usikre indkomstmæssigt, og hvor de ikke engang er forsikrede, mens de går på arbejde. Jeg har svært ved at se, hvordan man skal hjælpe arbejdsløse i job ved at tvinge dem til at blive selvstændige uden nogen form for indkomst-sikkerhed," siger John Ekebjærg-Jakobsen. 

Artikel opdateret 9.24: Det fremgik tidligere, at vurderingen fra Skattestyrelsen omhandlede Wolt-bude generelt. Ifølge Altingets oplysninger omhandler vurderingen dog et konkret Wolt-bud. 

Rettelse 10/11 17.46: Det har tidligere fremgået af artiklen, at Marianne Sørensen er blevet fyret fra sin stilling i Københavns Kommune. Altinget er siden blevet gjort opmærksom på, at Marianne Sørensen er blevet fjernet fra posten som ansvarlig for jobcentret i Københavns Kommune, men stadig arbejder med andre opgaver i kommunen. Altinget beklager fejlen. 

dahl@altinget.dk