Bonnesens udmeldinger om kvælstof afslører, at Venstre ikke længere er et parti for storbyvælgerne
Venstre ligner et parti, der helt opgiver de relativt få af partiets tilbageværende vælgere i byerne, som også er optaget af miljøspørgsmål, og i stedet søger at fastholde den gamle vælgerbase i landbruget, hvor man forsvarer erhvervets synspunkter i regeringen, skriver Jarl Cordua.
Venstres strategiske problemer i forhold til igen at blive et stort parti med bred appel er ikke til at overse.
Officielt vil Venstre naturligvis gerne det hele og virke for vælgere både på land og i by, men når det kommer til et af tidens brandaktuelle spørgsmål, miljø og klima, snævrer appellen sig noget ind. I hvert fald med hensyn til de interesser, som Venstre overordnet prioriterer, og hvor man kræver politiske indrømmelser.
Er man i tvivl om det, kan man læse Altingets seneste interview med Venstres miljøordfører Erling Bonnesen, der tilhører partiets traditionelle landbrugsfløj. Her blev han bedt om at forholde sig til en international ekspertgruppes endelige rapport, der har vurderet de danske modeller for reduktion af kvælstofudledning.
{{toplink}}
Konklusionen er krystalklar: Ekspertgruppen mener, at kvælstofmodellerne er både "velegnede", "eksemplariske" og nødvendige for, at regeringen kan nå sine egne mål for at begrænse kvælstofudledningen til 38.000 tons årligt.
Rapporten er blevet til blandt andet på Venstres egen foranledning, fordi partiet under landbrugsforhandlingerne i 2021 var skeptiske overfor de danske eksperter, der også dengang mente, at det var nødvendigt at sænke udledningerne til under 40.000 tons. Alt tyder dog på, at Venstres ordfører heller ikke er tilfreds med de udenlandske eksperters vurdering.
Bonnesens underligt undvigende svar illustrerer ganske klart, at på trods af at flere V-kandidater i byerne, især klimaordfører Linea Søgaard-Lidell, ved seneste folketingsvalg i deres valgkamp offensivt slog sig op på klima-dagsorden og det grønne som mærkesager, så er miljøordføreren helt anderledes modstræbende i sin tilgang.
Jovist står Bonnesen ved regeringens målsætning, men hurtigt vil han hellere tale om alle mulige andre tiltag, der ikke regulerer landbrugets udledninger. Man må endelig ikke konkludere noget, siger Bonnesen i interviewet undervejs, hvor han gør, hvad han kan for at tage fokus væk fra landbruget og i stedet pege på udledningen fra Østersø-landene, selvom eksperter for længst har afvist den forklaring.
{{toplink}}
Samtidigt tyer Bonnesen til det klassiske greb med at undergrave eksperternes troværdighed med påstande om regnefejl og så videre.
Dermed lyder han som et ekko af landbrugets stadigt mere pressede organisationer, der konsekvent benægter de stenhårde fakta om erhvervets udledninger med hårdnakkede påstande om, at forskerne regner forkert, og at alle andre end landmændene har skylden.
Man må dog gå ud fra, at Bonnesen som miljøordfører har fuld rygdækning i sit eget parti, herunder fra den nuværende Venstre-ledelse. Det ændrer sig næppe, når Troels Lund Poulsen om få uger bliver valgt til ny formand, da han har været central i alle vigtige forhandlinger og har formuleret alle Venstres positioner.
Det betyder, at Venstre-toppen for længst har truffet et strategisk valg, hvor man søger at fastholde den gamle vælgerbase i landbruget, hvor man forsvarer erhvervets synspunkter i regeringen.
Umiddelbart ligner det en situation, hvor Venstre helt opgiver de relativt få af partiets tilbageværende vælgere i byerne, som også er optaget af miljøspørgsmål. For i stedet at placere sig i en position, hvor man er bedst beskyttet mod den heftige kritik og hårde konkurrence om vælgere med tilknytning til landbruget fra partiets tidligere næstformand Inger Støjberg, der nu står i spidsen for Danmarksdemokraterne.
Logisk følger heraf, at Venstre dermed bruger sin politiske kapital på at dæmme op for de voksende krav om en stadig mere effektiv regulering både af CO2-udledning, men også kvælstofudledning. Dermed ligner Venstre et parti med kurs væk fra æraen under Uffe Ellemann, Fogh og Løkke, hvilket betyder, at man reelt opgiver at være parti for vælgere, der bor i de store byer.
Det er torskedumt at fjerne diagnosetillægget
Præstegaard har reelt lukket diskussionen om finansieringen af fremtidens velfærdssamfund
