Anker Jørgensen mindet af Folketinget

Folketinget holdt et minuts stilhed til ære for tidligere statsminister Anker Jørgensen (S).

MINDEORD: Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, holdt tale til ære for tidligere statsminister Anker Jørgensen, der døde 20. marts.

Et samlet Folketing holdt et minuts stilhed til ære for den tidligere Socialdemokratiske statsminister, Anker Jørgensen, der afgik ved døden 20. marts, 93 år gammel.

Forud for det ene minuts stilhed indledte Pia Kjærsgaard tirsdagens møde i Folketingssalen med en tale for den tidligere statsminister, hvor hun blandt andet lagde vægt på, at Anker Jørgensen havde et særligt greb i befolkningen.

"Anker Jørgensen havde med sin folkelige og åbenhjertige fremtræden en stor troværdighed i befolkningen," lød det fra Pia Kjærsgaard.

"Anker Jørgensen var et hæderligt, sympatisk og frem for alt jordbundent menneske, som hele Danmark var på fornavn med," tilføjede hun.

Anker Jørgensen bliver 2. april klokken 13 bisat i Grundtvigs Kirke i Bispebjerg.

Forrige artikel Søren Pind: Spørgsmål om overvågning deler Venstre i tre Søren Pind: Spørgsmål om overvågning deler Venstre i tre Næste artikel Uber splitter rød blok Uber splitter rød blok