Snit af målinger: Venstre står til at miste 21 pladser i Folketinget

RISBJERGSNITTET: Vælgerne strømmer fra Venstre, som står til næsten at blive halveret, hvis der var valg i dag.

Venstre står overfor en gedigen vælgerlussing, hvis danskerne skulle til stemmeurnerne i dag. 

På blot en måned har indtil flere vælgere vendt partiet ryggen, og det står nu til en tilslutning, der ikke er set lavere i mindst 30 år. 

Ifølge Altingets nye kvalitetsvægtede snit af meningsmålingerne i januar, som er lavet af professor Kasper Møller Hansen, vil Venstre få 12,4 procent af stemmerne. 

Det vil være det ringeste valgresultat for Venstre siden folketingsvalget i 1988. Det er samtidig det laveste niveau nogensinde målt i snittet af meningsmålinger, som blev lavet første gang i januar 1990 af professor Søren Risbjerg Thomsen. 

Kasper Møller Hansen tøver ikke med at kalde Venstres fald i meningsmålingerne for historisk. I løbet af blot en måned er partiet dalet med 4,8 procentpoint. 

Hvis tallene holder stik, vil Venstre miste næsten halvdelen af de 43 pladser i Folketinget, som partiet vandt ved valget i 2019. De 12,4 procent giver nemlig kun 22 mandater.

Se, hvordan de øvrige partier klarer sig i den fulde artikel på Altinget Christiansborg.

Forrige artikel Ugen i dansk politik: Folketinget skal stemme om rigsretssag mod Støjberg Ugen i dansk politik: Folketinget skal stemme om rigsretssag mod Støjberg Næste artikel Dagens overblik: Ny minister dropper regeringens klimaudspil for landbruget Dagens overblik: Ny minister dropper regeringens klimaudspil for landbruget