Lene Espersens grundlovstale

Det talte ord gælder

Velkommen alle sammen!

Velkommen til konservativ Grundlovsdag!

Hvor er det dejligt at se så mange møder op for at fejre Grundloven. Det er jo ikke bare en fest, det er jo en grund-holdning vi er fælles om her: Vi her mener rent faktisk, at Grundloven er værd at fejre. Vi synes den er værd at bruge tid på.

Men det er jo ikke det eneste vi er fælles om. For vi, der står her på Kastellet, deler en vision om et stærkt land i frihed og tryghed. For os er konservatismen svaret på de udfordringer, vi står overfor.

Og netop Kastellet symboliserer jo vores ønske om at værne Danmark og vores samfund. Dette gamle citadel, som blev grundlagt af Christian d. 4. i 1628, var jo tænkt som en hjørnesten i befæstningen og forsvaret af den danske hovedstad. Herfra skulle vi sætte foden ned og tage kampen op mod indtrængende fjender - herfra skulle vi ikke vige.

I dag forsvarer vi ikke Danmark fra citadeller midt inde i hovedstaden. Ikke fordi vi har opgivet vores forsvar - tværtimod, mens vi er samlet her, er 750 danske soldater samlet i Afghanistan som et fremskudt forsvar for vores værdier, vores demokrati.

Ja, de bruger våben. Men de danske soldater har også et andet end våben end ildkraft. Og det er måske deres og vores største styrke. De har en forankring i demokrati og danske værdier.

Jeg vil godt fortælle jer om en dansk soldat, der netop nu er ude i Afghanistan.

Jeg kom forbi hans telt, da jeg for et par måneder tid siden besøgte vores tropper. Det var min første officielle rejse som udenrigsminister og det var vigtigt for mig, at den gik til fronten, til vores udsendte soldater.

I teltet havde soldaten en boghylde, og hvad tror I, at han læste? Bilmagasiner og blade med frække damer? Ja, det gjorde han måske også, men det jeg hæftede mig ved, var han læste græsk mytologi.

Her er altså denne danske soldat, der først har aftjent sin værnepligt, og dernæst frivilligt har valgt at tage helt til Afghanistan for at kæmpe for de danske værdier. Og når han ikke satte livet på spil, gjorde han sig klogere på græsk mytologi i sin sparsomme fritid.

Og når vi i dag fejrer den danske grundlov, så fejrer vi også det demokrati, som grundloven sikrer. Og det demokrati stammer jo tilbage til Grækenland, og måske helt tilbage til den mytologi, soldaten læste om ude i den afghanske lejr.

Det gjorde mig stolt - det viser, hvad vores folk er gjort af. Soldaten har taget ansvaret for de danske værdier, de er dybt forankret i ham, og han bærer dem med sig ud i verden og slås i bogstaveligste forstand for dem.

Han ved, hvad han slås for!

Det er den slags mennesker vi som konservative arbejder og kæmper for på vores front herhjemme. Og de indgyder os mod.

For vi må aldrig glemme, at, mens vi er her fejrer grundloven, kæmper soldaterne bogstavelig talt for den grundlov, vi fester for.

Så vi konservative hædrer dem! Ikke kun fordi de vogter over vores frihed, men fordi de legemliggør vores vilje til at hjælpe. De viser en vilje til at finde mening i noget større end os selv.

Og netop på en dag som grundlovsdag er det præcis denne vilje, som bør inspirere os alle.

Vi konservative er klar til at tage ud på en rejse mod fremtiden - for vi ved, at fremtiden er konservativ.

Vi er dem, der arbejder og kæmper for et borgerligt velfærdssamfund!

Det betyder, at vi står inde for velfærdssamfundet - men vi er altså ikke garanter for forsørgersamfundet. Det S-SF-samfund, hvor en tredjedel arbejder og forsørger de andre to tredjedele - det er ikke et konservativt samfund, det er ikke en konservativ fremtid. Det er helt uansvarligt.

Hvis man vil hjælpe de svageste - og det vil vi! - så forudsætter det vækst og velstand.

Vi vil forandring. Vi ønsker grundlæggende det absolut modsatte af socialisterne - vi ønsker nemlig ikke et helt samfund på overførselsindkomster - nej, vi vil have, at der skal være penge til det vigtigste.

Efter ni år i regering - som vi er stolte af, fordi Danmark er blevet både rigere og friere - er vi klar til et nyt opgør med vanetænkning. Dette er anden bølge. Det er nu det gælder! Det er nu, vi skal sætte alt ind på at bevare og styrke det samfund vi ønsker over de næste 10 år.

Vi konservative står for reformer. Vi har fået nedlagt amterne. Vi har stået i spidsen for en skattereform. Og med genopretningspakken får vi den dagpengereform jeg foreslog på vores Landsråd i 2008.

Vi standser ikke her.

Vi står overfor en ny rejse. Det er en anden rejse, end den vi satte ud på i 2001.

På vores rejse kommer vi ikke til at tage genveje eller springe over det laveste gærde. Det bliver ikke en rejse for de modløse. Vi ønsker at bemande båden med de dristige, de handlekraftige og de viljestærke.

Jeg er sikker på, at I er blandt dem!

Så lad os benytte denne Grundlovsdag til at ranke ryggen og yde en ekstra indsats for at gøre Det Konservative Folkeparti stort og stærkt!

Vi er ikke bare stolte af soldaten ude i Afghanistan, soldaten skal også blive stolt af os herhjemme - og vi skal alle sammen være stolte over vores borgerlige velfærdssamfund.

Jeg har engang tidligere udtalt, at konservatismen er det kit, der holder vores samfund sammen.

Men det gør det ikke alene. Der skal mennesker til.

De mennesker er os.

Dybt herinde ved jeg, at tiden er konservativ, og jeg er ikke i tvivl om, at flere og flere danskere vil opdage det - de skal bare have lidt hjælp til det. Der kan I gøre en forskel.

Men jeg siger også til jer, at de udfordringer, vi står over for, er reelle, de er store - politik er ikke leg eller spin. Politik handler om, hvordan vi ønsker vores fremtid. Udfordringerne er alvorlige, og de er rigelige. De vil ikke blive nemme at imødegå, og det vil ikke ske hurtigt.

Men vi har netop fastlagt kursen med Genopretningspakken.

Her har vi løst den store udfordring. Reformen af dagpengesystemet øger arbejdsudbuddet og sikrer vækst og velstand. Så jeg er glad for, at velviljen til reformer har gjort det muligt at finde de nødvendige 24 milliarder kroner på en måde, som i den grad dokumenterer handling og økonomisk ansvarlighed.

Vi betaler regningen her og nu samtidig med, at vi sikrer fremtiden. Vi er kort og godt på ret kurs - og alle bidrager til løsningen.

Dét er kernekonservativt - det er den måde et borgerligt velfærdssamfund fungerer.

Derfor har vi, der står her, valgt konservatisme frem for socialisme. Vi har valgt frihed og tryghed frem for tvang og statsstyring. Og vi har valgt beslutsomhed frem for eftergivenhed.

Så vi har også - som ansvarlige konservative - turde gøre noget, der gør ondt på os selv:

Mens dagpengeperioden sættes ned, udskydes den sidste mindre del af forhøjelsen af topskattegrænsen med tre år, så den først falder i 2014.

Men husk: Den topskattelettelse der udskydes er under 15 procent af den samlede topskattelettelse.

Heldigvis sikrede forårspakken en markant lettelse af skatten på den sidst tjente krone for de højtlønnede. I år har vi hævet grænsen for, hvornår man betaler topskat med 36.000 kroner - og den aftale står fast. Samtidig lægger vi et loft på 35.000 kroner på børnefamilieydelsen og indfører egenbetaling på en række offentlige ydelser.

For vi bygger et borgerligt velfærdssamfund op, hvor flere skal kunne forsørge sig selv.

Samlet betyder det, at vi kan holde den offentlige service uændret fra 2011 til 2013 uden at der indføres nye skatte og afgifter.

Det synes jeg er visionært!

Og det er i pagt med realiteterne og tiden.

For det at være konservativ er at være i pagt med tiden - fortiden, nutiden og ikke mindst fremtiden.

Konservatisme er nemlig ikke - og har aldrig været - at lade den enkelte klare sig selv. Vi tror på samfundet, vi tror på fællesskabet. Men vi tror også på det personlige ansvar.

Jeg møder for tiden mennesker over alt i verden - jeg har netop været i Mellemøsten, til FN konference i New York, i Senegal, Madrid, Paris og Bruxelles - og også herhjemme møder jeg mennesker mange forskellige steder. Det har givet mig den erfaring, at man godt ved, at vi konservative mener det dybt alvorligt, når vi taler om det personlige ansvar. Det er ikke en modsætning til fællesskabet - det er en forudsætning for det.

Vi kan ikke have et stærkt fællesskab, hvis vi ikke samtidig tør tage et personligt ansvar for det.

På en rundrejse i Danmark kom jeg til designskolen i Kolding, hvor jeg mødte en kvinde sidst i 20erne Hun havde lige meldt sig ind i Det Konservative Folkeparti, og hun fortalte mig, at hun var alvorligt syg, og at hendes læge havde insisteret på at hun fik førtidspension.

Men kvinden havde sagt nej tak - hun ville ikke parkeres på førtidspension. Så hun tog ansvaret for sit eget liv - på trods af sin sygdom gik hun i gang med en uddannelse. Og i dag er hun i job.

Det er det personlige ansvar udfoldet på smukkeste vis. Nok er hun syg, men hun er ikke svag - hun er stærk og stolt. Hun tog ansvar for sig selv. Vi kan alle sammen lade os inspirere af denne konservative kvinde.

For når hun kan tage ansvar for sit eget projekt, kan vi konservative også tage ansvar for vores projekt. Vi bestemmer det selv!

Og derfor er det et personligt anliggende, om man vil med på det konservative projekt - om man vil være med til at sætte sejlene og styre i den rigtige retning.

Måske er ikke alle, der er forsamlet her, konservative... det kan I jo så blive!

Men til dem, der tror, at konservatisme kun er et forsvar mod det onde og en drøm om gamle dage, vil jeg sige: I tager fejl!

Vores visioner er moderne, vores politik er med til at skabe velstand, frihed og tryghed.

Og jeg vil også gerne fortælle jer noget andet:

Det er nemlig ikke for ingenting, at vi har ordet 'folkeparti' i vores partinavn - Det Konservative Folkeparti. Vi er snart 100 år gamle, vores samfund er bygget på institutioner, som vi konservative har fostret og værnet om: vores kultur, vores forsvar, vores kirke, vores velfærd, vores folkeskole, vores sygehuse, vores foreninger.

Uden os havde det alt sammen set anderledes ud.

Og uden os kommer det til at se helt forkert ud.

Når vi siger, at vi vil forandre for at bevare, så mener vi hvert et ord. For at bevare dette gode, frie og trygge samfund, er vi bestandigt nødt til at forandre det. Nænsomt, men konstant. For ellers ender vi som en udpint kolonihave i en Hi Tech-verden, der farer forbi.

Det er derfor, vi konservative er så altafgørende for landets fremtid - for vi vil ikke tillade den løbske liberalisme a la Liberal Alliance og Saxo Bank, hvor alle er deres egen lykkes smed og fanden tager de sidste - lige så lidt, som vi vil acceptere babysitterstaten i form af Helles og Villys triste og dobbeltmoralske socialisme.

Vi konservative repræsenterer nemlig både vækst og velfærd. Og vi ved, at velstand fordrer vækst - det er derfor, vi arbejder så indædt for lavere skatter og bedre muligheder for det private erhvervsliv. Her skabes jo basis for fælles velfærd.

Det Konservative Folkeparti er ganske enkelt partiet for den sunde fornuft og det ordentlige menneske.

Og lad mig sige det lige ud: Vi erkender, at noget er bedre end andet. Alt er ikke lige godt.

I bund og grund er danske værdier jo konservative. Og konservative værdier er dybest set danske. Det er ikke to forskellige værdisæt, det er et værdifællesskab. Derfor går vi i spidsen for at værne om Danmark, derfor er Det Konservative Folkeparti rygraden i det danske samfund.

Og venner, derfor er Danmarks fremtid konservativ!

Det indebærer et stort ansvar. Og det ansvar har vi taget på os. Det ansvar er Det Konservative Folkeparti klar til at løfte.

Vores udgangspunkt er vores stolte arv og et helt nyt og banebrydende strategiprojekt, som er døbt 'Fremtiden er konservativ'.

Det er min ambition, at det skal bære Det Konservative Folkeparti og Danmark ind i fremtiden.

Så lad mig løfte sløret for, hvad "Fremtiden er konservativ" går ud på.

Vi har sat vores visioner op i tre søjler:

"Frihed i stærke fællesskaber",

"Et trygt og velstående samfund"

og "En moderne offentlig sektor".

Her finder vi de konservative værdier, vi vil ud og kæmpe for - her er vores fællesskab på ord!

Hvad taler vi så om, når vi siger 'frihed i stærke fællesskaber'?

Jo, vi ønsker et samfund, hvor fællesskabet er stærkt nok til at løfte den svage, men for svagt til at knække den stærke.

Og vi understreger, at det er afgørende at bevare nationalstaten, fordi den forbinder borgerne og det politiske system på en stabil måde.

Det er vægtige ord, synes jeg. Det er ord, vi står ved, og ord vi vil bruge - for ord er vores værktøj, vi skal huske at bruge dem rigtigt.

I en tid, hvor oppositionen har kastet sin kærlighed på eksklusive privatskoler, tør vi konservative godt stå vagt om folkeskolen. Vi er faktisk glade for folkeskolen, for den hører til blandt de vigtigste institutioner i Danmark på grund af dens uddannelsesmæssige funktion og på grund af dens betydning for den indbyrdes forståelse imellem os som danskere. Her mødes vi alle - eller rettere: Her mødtes vi alle. For efterhånden mangler her nogle top-socialdemokraters børn, men det savn må vi jo lære at leve med...

Vi konservative betragter i hvert fald folkeskolen som en af de helt afgørende søjler i det danske samfund. I modsætning til Helle Thorning og Mette Frederiksen og Henrik Sass opfordrer vi ikke folk til at sætte deres børn i folkeskolen, for så selv at benytte privatskoler. Vores politik og vores liv hænger sammen. Så både mine egne børn, Brians, Henriettes, Nasers, Jakob Axels og alle andre gode konservative ministre og folketingsmedlemmers skolesøgende børn går selvfølgelig i folkeskolen.

Og vores politik har altid været og vil altid være, at folkeskolen skal være bedst mulig for flest mulige:

For her bliver vi uddannede. Her integreres indvandrere. Her lærer vi tolerance. Her møder vi folk, vi måske ellers aldrig ville have mødt. Her lærer vi kort sagt, at blive danskere, at blive ordentlige mennesker.

Derfor er folkeskolen ikke bare vores vigtigste smeltedigel, men også den allermest formende kulturinstitution vi har. Her skabes dette samfunds sammenhængskraft. Vel at mærke, hvis vi står sammen om det!

Som konservativ er det ingen hemmelighed, at vi går op i familiens trivsel. I vores vision siger vi det lige ud:

"Familien er det vigtigste i vores liv. Den er helt central for langt de fleste mennesker. Det er der, vi finder vores lykke og glæde i livet."

For familiens betydning kan ikke overdrives. Familien er samfundets basis, den grundsten, vi har bygget Danmark op på. Det Konservative Folkeparti er familiens parti! Vi værner om den.

Frivilligt arbejde er også et emne, der har stigende betydning, fordi vi alle har et ansvar i samfundet, og fordi vi alle ér samfundet. Men det er ikke en erstatning for offentlige opgaver. Som en har sagt:

"Frivilligt socialt arbejde handler simpelthen om en lyst til at være noget for sine medmennesker."

Så smukt og enkelt kan en vigtig politisk tanke udtrykkes. Og så er det meget konservativt!

Derfor er det vores vision, at det frivillige arbejde og dermed det gode medborgerskab skal styrkes både indenfor og udenfor det etablerede foreningsliv.

Vi slår også fast, at dansk kultur for os ikke blot er én af mange ligeværdige kulturer i Danmark. Vi skal værne og styrke den danske kultur - det er der ikke andre til! Og vi vil højne bevidstheden om vores fælles arv og identitet.

Som jeg sagde lige før: Vi synes ikke alt er lige godt - vi Konservative er sat i verden for at udvikle dette land og passe på dets værdier, ikke alle andres lande eller alle andres værdier.

Vores udspil 'Demokratisk Integration' kender de fleste - det var det, vi offentliggjorde sidste sommer - og herfra understreger vi, at vi i Danmark har nogle helt grundlæggende værdier, som vi ikke vil give køb på. Og at ægte integration kun kan finde sted på grundlag af disse helt ufravigelige principper.

Så enkelt er det faktisk.

I vores søjle om 'tryghed og velstand' lægger vi ikke skjul på, at visionen kun kan opfyldes, hvis vi har et sundt og robust erhvervsliv, der tjener penge så der også er råd til en velfungerende offentlig sektor.

Og i den forbindelse vil jeg gerne slå fast, at vi har brug for reformer på arbejdsmarkedet.

Så jeg gentager gerne min sætning fra Landsrådet sidste år:

Når valget kommer, går vi til valg på reformer!

Det har vi lige dokumenteret med dagpengereformen.

Vi ønsker nemlig et borgerligt velfærdssamfund!

Den sidste søjle handler om en moderne offentlig sektor.

Helt grundlæggende mener vi, at mennesker som udgangspunkt er i stand til at klare sig selv uden hjælp fra staten. Og derfor vil vi have et opgør med tanken om, at alle er berettiget til at modtage penge fra det offentlige.

Det betyder, at staten skal fokusere langt skarpere på dem, der virkelig har behov for hjælp - altså de svageste - i stedet for at udbetale generelle ydelser til alle borgere.

Derudover vil vi gøre det lettere for private leverandører at byde ind på offentlige serviceopgaver. Konservative vil fremme opstart af nye, private virksomheder på velfærdsområdet. Den danske velfærd skal inspirere velfærds-iværksætteri.

Se, dét er konservatisme i praksis.

Ligesom det er dansk konservatisme i praksis at sige:

Ja, vi vil de nødvendige reformer.

Ja, vi vil sikre folkeskolen.

Ja, vi vil sørge for, at Danmark er et land for familierne.

Ja, vi vil vækst.

Ja, vi er det grønne borgerlige parti.

Og ja, vi er klar til at lede Danmark ind i fremtiden.

En fremtid, hvor regeringen ikke brandbeskatter danskerne. En fremtid, hvor borgerne har frihed til at arbejde for deres mål. En fremtid, hvor regeringen baserer sin politik på vækst og ansvar - og hvor vi overlader mere frihed til den enkelte borger, så de selv kan bestemme over deres liv.

Se, venner, nu kommer det sidste, jeg vil fortælle jer. Jeg har fortalt om det skib, vi skal bemande og sejle sammen ud mod fremtiden. Om genopretningspakken. Om de værdier, vi har til fælles - som konservative såvel som danskere. Jeg har fortalt jer om den danske soldat i Afghanistan, hvor han læste sig til indsigt og forankring, når han ikke kæmpede for demokrati og frihed. Jeg har fortalt jer om den konservative vision for Danmark, som folketingsgruppen har arbejdet så dybt med det seneste halve år.

Og nu vil jeg fortælle jer, at vi ikke er et parti, der bare drømmer. Det ligger ikke til os konservative. Vi går faktisk ud og realiserer vores politik! Det viser hele vores lange historie.

Så lad os skabe ny gejst og en dyb fornemmelse af ansvar, hvor vi beslutter at være med alle sammen - ikke blot for os selv, men for hinanden.

Vi står i dag på Kastellet, og det er et godt og smukt og historisk sted. Det er blevet belejret af svenskerne. Bombarderet af englænderne. Og indtaget af tyskerne. Men i dag skal Kastellet være vidne til noget nyt: En offensiv - herfra.

For i dag går vi fra Kastellet og ud og starter den ny konservative offensiv med vores strategi og vores visioner.

Vi går ud herfra med den viden, at fremtiden er konservativ.

Og så en dag vil vi vende tilbage og sige til hinanden: Vi gjorde det. Vi skabte fremtiden sammen. Og den begyndte grundlovsdag 2010 på Kastellet.

Til lykke med grundloven - til lykke med fremtiden.