Støttepartier måber over S, som for kort tid siden ville afskaffe boligjobordning
SKATTERABAT: Både R, SF og EL har længe ønsket boligjobordningen - det såkaldte håndværkerfradrag - nedlagt, men nu foreslår regeringen, at den skal mere end fordobles. "Fuldstændig uspiseligt," siger Enhedslisten.
Regeringens ambition om at udvide boligjobordningen ser ud til at blive vanskelig at indfri ved finanslovsbordet. I hvert fald hvis aftalen skal landes med regeringens tre støttepartier.
Mandagens udspil fra finansminister Nicolai Wammen (S) mødes med undren, skepsis og forargelse blandt støttepartierne, som før regeringens udspil alle har argumenteret for at afskaffe boligjobordningen.
"Det er fuldstændig uspiseligt. Vi stiller jo ikke ultimative krav, men det her er et grotesk ringe forslag, fordi det er økonomisk uansvarligt og socialt skævt," siger Enhedslistens finansordfører Rune Lund, som i stedet kræver ordningen helt afskaffet.
R og SF afviser ikke kategorisk at forhandle om en ændring af boligjobordningen, men har ikke megen fidus til regeringens oplæg.
De savner især bevis for, at ordningen skulle have nogen grønne effekter.
"Vi har flere gange prøvet at få opklaret, hvad den grønne effekt af boligjobordningen egentlig er, og det kan man altså ikke rigtig få noget svar på. Den stor udfordring er jo, at mange af de her penge går til noget, som folk ville have lavet i forvejen," siger Radikales finansordfører Andreas Steenberg.
Fradrag fredet før Folketingsvalg
Boligjobordningen har levet en turbulent tilværelse siden fødslen under Thorning-regeringen i 2011, men har klaret skærene trods kritik af, at den var for dyr, og at effekten var for ringe og svær at dokumentere både i forhold til jobskabelse, grøn omstilling og minimering af sort arbejde (se boksen til højre).
Socialdemokratiet slog tidligere selv til lyd for, at pengene kunne bruges klogere, men valgte kort før Folketingsvalget i 2019 at frede den populære skatterabat.
I dag består boligjobordningen af et årligt fradrag på 6.400 kroner for serviceydelser og 12.800 kroner for udvalgte - primært grønne - håndværksydelser. Det vil sige i alt 19.200 kroner, hvor den gennemsnitlige skatteværdi af fradraget udgør 25,6 procent.
Nu foreslår regeringen en markant opgradering, hvor både loftet for håndværksydelser og serviceydelser i 2021 midlertidigt hæves til 25.000 kroner - altså tilsammen 50.000 kroner. For serviceydelser hæves skatteværdien samtidig til 35 procent.
Den midlertidige lempelse har ifølge regeringen til formål at støtte serviceerhvervet, som er hårdt ramt af covid-19 og samtidig fremme private grønne investeringer.
Læs mere om indvendingerne fra de tre støttepartier i den fulde artikel på Altinget Arbejdsmarked
Departementschefernes stoledans: Få overblik over udskiftningerne blandt landets topembedsmænd
Dagens overblik: Minkordre var i strid med grundloven, men støttepartier giver afdæmpet kritik
