Lea Korsgaard udtræder af Cavling-komiteen

Redaktør på Zetland Lea Korsgaard udtræder efter eget ønske af Cavling-komiteen. 

Cavling-komiteen skal finde et nyt medlem, efter Lea Korsgaard har valgt at udtræde af komiteen. Det skriver Dansk Journalistforbund (DJ). 

Korsgaard forlader komiteen, "fordi rollen som redaktør ikke længere kan forenes med det tidskrævende arbejde i Cavling-komiteen, samt risikoen for at blive inhabil i en evt. bedømmelse af journalistiske projekter, hun er involveret i som en del af virksomheden Zetland," skriver DJ. 

DJ's hovedbestyrelse skal finde en erstatning for Lea Korsgaard på et møde 28.-29. august. Udover Lea Korsgaard består komiteen af Ida Ebbensgaard, Torben Møller, Lars Rugaard og Kirsten Pilgaard (formand).

 

Forrige artikel Adm. direktør Tim Wolff Jacobsen stopper i Infomedia Næste artikel Ny kommunaldirektør i Gentofte