DI: Tænk sammenhæng, sammenhæng og sammenhæng

Af Michael Svane
Branchedirektør for DI Transport

Region Hovedstaden kom før påske med en vision for den kollektive trafik. Visionen giver kloge og rigtige bud på, hvordan den kollektive trafik kan styrkes. 

Udspillet fra Region Hovedstaden føjer sig dermed til rækken af analyser med mere inden for den kollektive trafik. Og samtlige analyser peger på behovet for at skabe et sammenhængende kollektivt transportsystem. 

Alle er også enige om at anbefale, at der tages udgangspunkt i kundens behov for en nem, effektiv og sammenhængende rejse fra dør til dør på tværs af den kollektive trafik. Det gælder således også anbefalingen om at skabe stærke rammevilkår for den kollektive trafik.

Tunge investeringer i træg udvikling
Der anvendes store samfundsmæssige ressourcer på kollektiv transport. Stat, regioner og kommuner bidrager årligt til den offentlige servicetrafik med samlet cirka 8,5 milliarder kroner til delvis dækning af driftsomkostningerne for rutebus og jernbane. 

Dertil kommer betydelige investerings- og vedligeholdelsesomkostninger for jernbanen. Investeringerne alene er i den rigtig tunge milliardklasse.   

Den kollektive transport skal selvsagt bidrage til den højest mulige mobilitet i samfundet. Herunder bidrage til reduktion af vejtrængsel og til, at trafikvækst kan finde sted med mindst mulig miljø- og klimapåvirkning.

Så får vi nok for pengene? I perioden 2005 - 2013 er jernbanens persontransportarbejde steget med knap 16 procent. Men samtidig er produktionen, altså trafikarbejdet steget med 8 procent. Så reelt er nettoeffekten cirka det halve. 

For bussernes vedkommende er der tale om en lille tilbagegang, nemlig indeks 99,7. 

I Sverige er antallet af rejsende de senere år steget med cirka 3 procent per år, og i Schweiz er den kollektive trafiks andel af persontransportarbejdet cirka 21 procent i modsætning til Danmarks godt 12 procent.

Organiseringen skal nytænkes
Uanset hvordan man vender og drejer faktum, er der ingen tvivl om, at der er et klart forbedringspotentiale. 

Denne relativt bedrøvelige vækst indikerer, at det er svært at ændre status quo med de hidtil anvendte virkemidler. 

Men hvis vi skal finde gode og effektive løsninger, nytter det ikke noget at gå uden om den varme grød. Der må tages fat dér, hvor det batter noget.

For det første må der politisk etableres mere armslængde mellem strategisk og operationelt niveau. 

Det betyder, at myndigheds- og planlægningsrollen varetages af myndigheden, mens operatørrollen varetages af operatørerne, uanset offentligt eller privat ejerforhold. Der er simpelthen behov for nytænkning i organiseringen af den kollektive trafik. 

Slut med at mele eget brød
For det andet står det klart, at sammenhængende løsninger, der sætter passagervækst i centrum, aldrig bliver det primære, så længe strukturerne er indrettet på at optimere den enkelte aktørs egen aktivitet. 

Det er jo netop problemet mellem aktørerne i hovedstadsområdet, som Region Hovedstaden også for nylig har peget på. 

Løse samarbejder mellem selvstændige parter bringer alt for lidt udvikling, så vi er nødt til at se ud over den traditionelle kassetænkning. Målsætningerne om passagervækst og mere for pengene skal diktere strategierne og ikke omvendt. 

En samlet løsning
For det tredje er der efterhånden ret solid dokumentation for, at konkurrence om driftsopgaverne er en brugbar vej til højere effektivitet, produktivitet og målrettet kundefokus. Altså mere for pengene. 

Det skal naturligvis gøres med omtanke. Så det er et instrument, der specielt på jernbanen bør tages i anvendelse i langt større omfang.   

Ovennævnte er nøgleforudsætninger for at etablere en national strategi for en sammenhængende kollektiv transport, hvor passageren kommer før systemerne, og hvor vi ikke overraskes af forskellige regler, mangel på samtænkning og dårlige løsninger.

Urbaniseringen stiller skarpt på udfordringerne, hvor en stærkere organisering, øget kommercialisering samt investeringsbehov og prioritering af investeringerne nødvendigvis må indgå i den samlede løsning.

 

debat@altinget.dk