ITD: Udnyt den enkelte transportforms styrker

DEBAT: Transport over vand, på vej og på skinner har hver sin fordel, men sektoren som helhed har meget mere at vinde ved en fælles tilrettelæggelse af arbejdet, skriver ITD’s chefkonsulent, Anders Jessen.

Af Anders Jessen
Chefkonsulent i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Der fragtes stadig mere gods på de europæiske veje. Nethandlen og godsmængderne, der skal transporteres, vokser. 

Efterspørgslen og behovet for fleksibel og effektiv transport fra EU’s mere end 500 millioner indbyggere er stigende. Derfor ser vi også ind i fremtid, hvor lastbilerne fortsat vil tage deres store andel af de godsmængder, der skal transporteres rundt via Europas vejnet. 

Vejgodstransporten tager i dag den klart største andel af transportarbejdet i EU. Godt 75 procent af de EU-baserede transporter var ifølge en Eurostat-opgørelse af transportarbejdet i EU mellem 2008-2013 vejgodstransport. 

Der er intet, der tyder på, at det billede har ændret sig mærkbart de seneste tre år.

Transportformerne må arbejde sammen
Det er i ITD’s optik ikke et spørgsmål om, hvem der skal transportere godset, men i stedet et spørgsmål om hvordan det gøres bedst muligt og mest hensigtsmæssigt. 

En stor del af ITD’s medlemmer kører dagligt gods fra de store havne i Europa til Danmark eller fra Danmarks store industrihavne ud i landet. Her giver det god mening, at transportformerne arbejder sammen, fordi vi udnytter den enkelte transportforms styrker og dermed skaber den mest effektive transportkæde i forhold til disse transporter.

Derfor glæder vi os også over, at Rederiforeningen er med til at bringe diskussionen om, hvordan vi skaber en effektiv og fleksibel godstransport i Europa, på banen

På trods af at kræfter i EU ønsker, at 30 procent af godsmængderne flyttes over på banetransport og indlandstransport med skib inden 2025, så vil den forventede stigning i mængden af gods de kommende år i Europa nok ikke rykke meget ved det billede, som vi ser i dag.

Vi kigger nemlig ind i et globalt transportmarked, der er i strukturel forandring.  

Lastbilerne ligger i front
Industriens forsyningskæder går mere og mere i retning af atter at blive regionale. 

Produktionen trækkes fysisk tættere på nærmarkederne, og digitaliseringer i industrien tilgodeser den stigende efterspørgsel på individualiseret produktion og meget kortere leveringstider. 

Her bliver faktorer som hastighed, fleksibilitet og levering af realtidsdata endnu vigtigere i transportlogistikken. Det er netop her, lastbilen har sine styrker.

Teknologiske nyvindinger og ændring af transportmønstrene i Europa vil også gøre sit til, at lastbiler fortsat vil indtage en dominerende rolle i godstransporten. Forsøg med platooning af lastbiler, såkaldte vejgodstoge, på det europæiske motorvejsnet er på hastigt fremskridt og vil sammen med selvkørende lastbiler bringe vejgodstransporten ind i fremtiden, fordi man på én gang skaber en mere sikker, mere effektiv og grønnere vejgodstransport.

Effektivitet, fleksibilitet og fællesskab
Men diskussionen er vigtig, fordi det giver os mulighed for at drøfte, hvordan vi bedst muligt håndterer de stigende godsmængder i et internationalt transportmarked, hvor kravene fra transportkøbere og deres kunder vokser dag for dag. 

Her er det vigtigt, at vi viser fælles front, uanset hvilket transportmæssigt ståsted vi har. 

Diskussionen skulle gerne munde ud i et fælles bud på, hvordan vi sikrer en mere effektiv europæisk transportsektor, og ikke mindst hvordan vi indretter os, så den tilgodeser de danske transport- og logistikvirksomheder mest muligt, herunder rederier.

Derfor er vores budskab helt kort: Der er plads til søfart, bane og vejgodstransport, men lad os i fællesskab finde ud af, hvordan vi tilrettelægger den mest effektive og fleksible transport af varer i Europa. 

Lad os derfor bruge den enkelte transportforms styrkepositioner, hvad enten det er på motorvejen, på skinnerne eller via floder. En stærk transportsektor med fælles afsæt vil ikke alene bidrage til vækst og fremgang i Europa, men også skabe værdi til Danmark.

 

Forrige artikel Hvordan kommer vi trængslen til livs? Hvordan kommer vi trængslen til livs? Næste artikel DI: Tænk sammenhæng, sammenhæng og sammenhæng DI: Tænk sammenhæng, sammenhæng og sammenhæng