Trads: Den sorte sejr i Tyskland er nationalismens triumf
Kommentar
David Trads | |
Print
KLUMME: For Europa - og i den grad også Danmark - er det tyske valg endnu et bekymrende signal om, at det Vesten, der siden anden verdenskrig har sikret os velstand og fred, vitterligt er truet. Der er stærke kræfter i Tyskland, som vil samarbejde og dele mindre, skriver David Trads.
Den såkaldte ’Super Sonntag’ i Tyskland endte som ’Schwarzer Sonntag’ – ikke bare for vores store naboland, men også for alle os andre:
Det stærkt nationalistiske og rent ud sagt racistiske Alternative für Deutschland (AfD) vandt nemlig så store sejre i tre delstater, at de anti-europæiske, anti-muslimske og anti-globale bevægelser nu er rykket helt i hjertet af tysk politik.
”Vi vil jage de gamle partier til helvede,” udbrød Alexander Gauland, partiets næstformand, således i beruselse over AfD’s sejr.
Det pæne Tyskland er rystet
Partiet, som først blev stiftet for tre år siden, fik hver fjerde stemme i Sachsen-Anhalt, hver sjette i Baden-Würrtemberg og hver niende i Rheinland-Pfalz. Det gik især ud over det konservative CDU, som er kansler Angela Merkels parti – og det pæne Tyskland er rystet:
”Højrepopulismen er kommet til Tyskland… Udlandet kommer til at gnide sig i øjnene,” skriver eksempelvis Tagesspiegel, en liberal avis i Berlin.
Den sorte sejr i Tyskland er et ekko af en vred middelklasses oprør, som vi også ser under Donald Trumps fremmarch i USA. Præcis som i USA lykkedes det for AfD at mobilisere større valgdeltagelse - ligesom De Grønnes mindre sejr i øvrigt ligner Bernie Sanders' succes i Amerika.
Man kan vende og dreje det, som man vil, man kan forsøge at spinne til højre og til venstre, men man kan ikke tale sig ud af, at noget, der ligner hver femte europæer og amerikaner, er så meget imod eliten, indvandringen og globaliseringen, at de er villig til at gå langt til højre.
Nederlag til Merkel
For Angela Merkel er der tale om et stort nederlag. CDU’s tab og AfD’s sejr kan kun tolkes som et signal om, at Tyskland skal tænke mere på sig selv og sine – og mindre på at byde flygtninge velkomne, at hjælpe grækerne og at være det land og det folk, som driver EU frem.
For Europa – og, ja, i den grad også for Danmark – er det tyske valg endnu et bekymrende signal om, at det Vesten, der siden anden verdenskrig har sikret os velstand og fred, vitterligt er truet. Der er stærke kræfter i Tyskland, som vil samarbejde og dele mindre.
Det er svært på en dag som denne at komme uden om Thomas Mann, den store tyske forfatter, som i 1953 skrev, at Europa måtte vælge mellem ’et tysk Europa eller et europæisk Tyskland’. Lige siden har store kanslere – Adenauer, Schmidt, Kohl, Merkel – valgt det sidste.
Uden et stærkt tysk lederskab er der grund til at tro, at Europa ville have været svagere i dag:
Vi ville næppe have haft et så effektivt indre marked, et så demokratiseret europæisk kontinent, en så stærk økonomisk platform og et så fredeligt samarbejde, hvis ikke skiftende tyske regeringer havde være så idealistiske i deres fælleseuropæiske visioner.
Alternative für Deutschland
Hvis – og det er et hvis, som vi ikke bare kan afvise – at Tyskland i stigende grad vender sig indad, ja, så kan alt det, som er bygget op, hurtigt falde fra hinanden. For lad os se på, hvad det egentligt for et folkeligt mandat, som AfD har fået en så overrumplende opbakning til:
Et stop for flygtninge. En tilbagerulning af EU. Et stop for en transatlantisk aftale om frihandel mellem USA og Europa. En genetablering af samarbejde med Rusland. Et ’til helvede’ med de gamle partier og deres europæiske drømme.
Før valget kaldte Merkel det nye højre for ’et midlertidigt fænomen’. Det var i den grad forkert.
Tyskland er på bare et år gået fra at være et folk, der begejstret sagde velkommen til flygtninge på banegården i München til en nation, der efter nytårsaften i Köln er dybt bekymret over kursen. Stadig flere er simpelthen ikke enige med den politiske elite.
De løsninger, som autoriteter er kommet med i to-tre årtier - dybest set, at øget globalisering, frihandel, indvandring og åbne grænser måske nok kan gøre lidt ondt på den korte bane, men er forudsætningen for vækst og succes på den lange bane – vender stadig flere ryggen.
Frustrerede middelklassevælgere, især men ikke kun til højre, er lige nu så vrede på det etablerede, at de er parat til at eksperimentere.
Kom i gang!
---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Cordua: S sætter DF i et dilemma og tester Løkkes flertal
Cordua: Kristian Jensens behov for at springe op som en han-gorilla
