Venstre i bakgear om børnecheck

EU var på et sjældent besøg i en dansk valgkamp, da en samlet blå blok i sidste uge præsenterede et udspil for fremtidens europæiske samarbejde.

En af hovedingredienserne er, at en borgerlig regering vil begrænse EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser som dagpenge, kontanthjælp og børnecheck ved at indføre såkaldte optjeningsprincipper.

Bliver det en borgerlig sejr ved valget på torsdag, vil en ny regering i princippet hurtigt kunne levere resultater på den dagsorden.

Dansk lov indeholder nemlig allerede et princip om, at man først optjener retten til fuld børnecheck efter to års bopæl eller beskæftigelse i Danmark.

Det princip er imidlertid rent administrativt sat ud af kraft af den nuværende regering. Det skete i 2013 efter en henvendelse fra EU-Kommissionen, der mener, at optjeningsprincippet strider mod EU-retten.

Overtager Lars Løkke Rasmussen (V) nøglerne til Statsministeriet, vil han i udgangspunktet kunne 'genaktivere' optjeningsprincippet ved blot at ændre den administrative praksis, så den igen følger ordlyden i dansk lovgivning.

EU-domstolen kan bare komme an
Helt uden parlamentarisk bøvl og besvær og alt det andet postyr, som en lovændring ofte afstedkommer, vil en borgerlig regering på den måde kunne sætte flueben ud for den ene af de ydelser, som man ønsker at indføre optjeningsprincip for.

Og det er netop, hvad en eventuelt kommende borgerlig statsminister bør gøre så hurtigt som muligt. I hvert fald hvis det står til Konservative og Dansk Folkeparti.

Her mener man, at det er helt uholdbart, at regeringen ikke følger ordlyden i den danske lov, men i stedet bare har rettet ind efter Kommissionen.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt optjeningsprincippet ligger inden for EU-rettens rammer, så må man fra dansk side være parat til at tage en sag ved EU-Domstolen.

”Der skal bare ændres praksis. Og det kan kun gå for langsomt. Så må vi jo tage en sag ved EU-Domstolen, hvis det kommer dertil,” siger Pia Adelsteen (DF).

Og en stævning ved EU-Domstolen er efter alt at dømme det mest realistiske scenarie, hvis Danmark vælger at genoptage VKO's optjeningsprincip. Det vurderer Kirsten Ketscher, juraprofessor ved Københavns Universitet.

”Der er ingen tvivl om, at man vil fremprovokere et sagsanlæg. Og det er i det hele taget meget uheldigt, at man opretholder en lov vel vidende, at den ikke hviler på en rigtig fortolkning af vores EU-retlige forpligtigelser,” siger Kirsten Ketscher.

Knæfald for Kommissionen
Det var VK-regeringen, der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 blev enig med Dansk Folkeparti om at indføre optjeningskravet for børnechecken.

Det er siden kommet frem, at der allerede under det lovforberedende arbejde i Pensionsstyrelsen og Justitsministeriet blev rejst tvivl om, hvorvidt optjeningsprincippet ville være i overensstemmelse med EU-retten. Det samme gjorde en række eksperter, da lovforslaget blev sendt til behandling i Folketinget.

I april 2013 modtog den nuværende regering så en henvendelse fra EU-Kommissionen, der også mener, at de danske regler strider mod EU-retten. Det var på den baggrund, regeringen ændrede praksis.

Noget der førte til hård kritik fra ikke mindst Venstre, der beskyldte regeringen for uden videre at have ”lagt sig fladt ned for EU-Kommissionen.”

”Det er både et politisk problem, men det er i dette tilfælde også et eksempel på, at regeringen bryder dansk lovgivning. Det er fuldstændig uacceptabelt,” sagde eksempelvis Venstres daværende politiske ordfører Ellen Trane Nørby.

Venstre tøver
Venstre har hele tiden fastholdt, at optjeningskravet for børnechecken er i fuld overensstemmelse med EU-retten. Blandt andet så sent som i maj i år, hvor politisk ordfører Inger Støjberg igen bragte Venstres ønske om at genindføre optjeningskravet på banen.

”Vi mener jo ikke, at det er i strid med EU-retten. Det er jo det helt centrale for os. Det mente vi ikke, da vi indførte optjeningsprincippet, og det mener vi heller ikke nu,” sagde Inger Støjberg til dr.dk.

Venstre har på den måde været stærkt kritisk over for, at regeringens praksis afviger fra det lovfæstede optjeningsprincip, som ifølge Venstre fint kan forenes med EU-retten.

Men i dag er Venstre ikke selv uden videre parat til at genindføre optjeningsprincippet for børnechecken ved blot at genoplive gældende lovgivning.

”Det, tror jeg ikke, er den mest farbare vej. Vi skal jo vælge en løsning, der kan lade sig gøre, og som kan rummes inden for EU-retten. EU-retten er jo sådan set også en del af dansk lovgivning. Og der er muligvis en konflikt på det her område,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Der skal findes en lovlig løsning
Betyder det, at du er i tvivl om, hvorvidt det optjeningsprincip, I indførte, kan rummes inden for EU-retten?

”Jeg vil gerne være sikker på, at den regulering, vi finder på, kan rummes inden for dansk såvel som europæisk lovgivning,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Men Venstre har jo ind til nu stået hårdt på, at optjeningsprincippet for børnechecken ikke var i strid med EU-retten. Mener I fortsat det?

”Jeg forholder mig ikke til historie. Jeg er ikke historiker, jeg er politiker. Og jeg synes, det er vigtigt, at en fremadrettet løsning er lovlig og kan rummes inden for dansk og europæisk lovgivning.”

Både Dansk Folkeparti og Konservative vil have, at en borgerlig regering skal ændre administrativ praksis og genaktivere optjeningsprincippet. Men det vil Venstre så ikke?

”Jeg vil gerne sikre, at den løsning, vi finder på, kan rummes inden for dansk og europæisk lovgivning.”

Men kan den løsning, man allerede har fundet på, ikke det?

”Jeg synes, det vigtigste er, at den løsning, vi finder på, den kan rummes inden for dansk og europæisk lovgivning.”

”Jeg er ikke religiøs med, hvilken løsning man finder på. Men jeg er til gengæld religiøs med, at vi finder en løsning. Det der firkantede med, om det skal være dette eller hint, sådan fører jeg ikke politik.”

kim@altinget.dk