Cordua: V er endelig kommet i offensiven

Søndag bragede statsministerkandidaterne Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) sammen i valgkampens hidtil mest spektakulære opgør, hvor Løkke langt om længe kom ud af rollen som prügelknabe for en mere og mere selvsikker statsminister.

Thorning er favorit
Valgkampens forløb har fået rød blok til nu at ligge forrest i fem ud af de seks meningsmålinger, som foretages hver dag. In mente skal man have, at blå blok skal vinde med tre mandater på valgdagen for at kunne erobre regeringsmagten.

Alt andet lige så giver det nu favoritrollen til Thorning, der er kommet bagfra i målingerne, og nu med 10 dage tilbage af valgkampen ser ud til at have held med at erobre afgørende midtervælgere fra V og DF. Stadigvæk ligger margin i målingerne inden for én procent plus minus en halv procent. Dvs. ca. 35.000. vælgere. Flytter man dem, så ser billedet helt anderledes ud. Dertil kommer den statistiske usikkerhed på et par procent. 

Blå blok har ikke tabt endnu
Valget er således endnu ikke tabt for blå blok, hvor især Venstre stadig må have nogle pænt store økonomiske ressourcer i reserve, som de endnu ikke har fået fyret af.

Søndag – en time før duellen på DR (der var en håbløs forestilling mht. ordstyrer ligesom forrige gang på TV 2) gik i gang, lækkede Venstre en kampagnefilm med Thorning, der kørte benhårdt på hende som løftebryderen fra sidste valg.

Filmen blev i øvrigt søndag aften afspillet både på TV-kanalerne og på diverse platforme, sociale medier osv. Fløjlshandskerne er én gang for alle pillet af. 

Spørgsmålet er, hvilken effekt kampagnen og efterfølgende kampagner får? Man må forvente, at Venstre har testet effekten på fokusgrupper, men garantier gives ikke. En ting, man ikke kan indvende mod Venstre er, at de skulle være mere negative end Socialdemokraterne.

Dobbeltstandard i dansk politik
S har selv for længst givet bolden op med massive angreb på Løkkes person i annoncer, og i følge en optælling, som Berlingskes Tom Jensen har lavet (før Venstres modangreb i går),  var S tre gange så negative mht. angreb på politiske modstandere end V.

Der, hvor Venstre skal passe på er, at angreb ikke må blive for skingre.

For eksempel er angreb på Thorning, hvor et folketingsmedlem fra Venstre håner hende for antagelig brug af botox, naturligvis ikke i orden. (Selv om DSU tidligere blandt andet har hånet Løkke ved at portrættere ham nøgen liggende på et bjerg af øldåser).

Der er klart en dobbeltstandard i dansk politik, hvor mange journalister - især kvindelige og politisk korrekte mandlige journalister - går meget  op i tonen om, hvad en mand må sige til en kvinde i den offentlige debat.

Tvivlstilfælde falder således aldrig ud til mandens fordel. Der skal derfor næsten ingen ting til, før en skarp replik fra Løkke i går som: ”Der er så meget, du ikke forstår” på et spørgsmål fra Thorning, der ikke forstod et konkret svar fra Løkke (”Jeg forstår det ikke, Lars”), bliver udlagt som et spørgsmål om selveste ligestillingen mellem mænd og kvinder for ikke at sige den rene skinbarlige sexisme.

Spydigheder og hånlatter
Man må også meget gerne kalde en mand som Søren Pind for ”skinger”, hvorimod at det er en uforfalsket hån mod kvindernes valgret til Folketinget for 100 år siden, hvis nogen kalder Thorning for præcis det samme.

Imidlertid handler politik om at få ret – ikke at have det. Og hvis man gerne vil vinde kvindelige vælgere, må Løkke finde sig i flere spydigheder og hånlatter, end han selv kan tillade sig at fyre af den anden vej.

Kommentatoren Michael Kristiansen, som er en af de meget få kommentatorer med kampagneerfaring, har brugt billedet, at man ikke kun skal kæmpe med kanoner og sabel. Nogle gange skal man også bruge en fleuret. Det er et lidt mere elegant våben, som overbeviser uden at skubbe andre væk.

Venstre har nu en god uge til at bygge en alliance med helt afgørende vælgergrupper, der i forvejen har det meget svært med Løkkes person, og som er tiltalt af Thorning, alene fordi hun er kvinde, og fordi de måske har svært ved at se forskel på politikken.

Uskøn forestilling
Det er et stort gab mellem antallet af kvindelige vælgere i rød lejr og i blå lejr. Og det gør næppe den store forskel, at Thorning også i går brugte den bevidste taktik at afbryde Løkke 27 gange, fordi hun selvfølgelig ved, at det ...

1. Afbryder hans argumentation
2. Tirrer ham til at forløbe sig
3. Beholder ordet i flere minutter efter.

For i dueller som denne, så er det ligesom i fodbold, hvor man er foran 1-0: Så længe man selv har ordet eller bolden, ja så kan modstanderen jo ikke score. Og da ordstyrerne er utrænede i debatter af sådan en intensitet, så bliver det derefter en noget uskøn forestilling, hvor debatten bagefter handler mere om form end reelt indhold.

Løkke i offensiven
For Venstre var søndagens debat vigtig, fordi den viste en Løkke i offensiven. Og her skal Løkke blive resten af valgkampen, hvis blå blok skal vinde valget.

En af de store gåder i valgkampen er, hvad Venstre egentlig bruger sine valgkampskroner på? Indtil videre er det småt med avisannoncer, og på nettet er Venstre synlige, men ikke mere end Socialdemokraterne.

Hvad har V gemt i arsenalet? Hvilken rolle spiller Facebook-annoncer, og virker det? Holder V krudtet tørt til den allersidste uge, hvor de sidste – og helt afgørende - tvivlerstemmer skal overbevises?

---- 
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio24syv. Hver mandag og onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.