Cordua: Kun Løkke kan ændre valgets gang
Kommentar
Jarl Cordua | |
Print
KLUMME: Med 14 dages valgkamp tilbage nærmer tiden sig for en game changer, hvis blå blok skal vinde valget. En grundregel med Lars Løkke er, at man aldrig skal dømme ham ude, skriver Jarl Cordua.
Tiden nærmer sig for en game changer, hvis blå blok skal vinde valget.
Der findes ingen politisk iagttager, som ikke er blevet chokeret over, at rød blok på kun én uge har vendt billedet fra en pæn sandsynlighed for blå valgsejr – til dødt løb med udsigt til rød valgsejr på grund af de overvejende røde nordatlantiske mandater.
Det er så fantastisk godt strategisk politisk håndværk, at alle og enhver i ”kampagneindustrien” kun kan rejse sig op og klappe ad arkitekten Thor Möger Petersen. Rykket på cirka 4 procentpoint fra blå til rød blok på så kort tid er ikke set hverken i den sidste uge i 1998, hvor Nyrup slog Ellemann på stregen, eller i 2011, hvor Løkke kun var 8000 stemmer fra at generobre magten.
Katastrofal start for V
Det er den ene del af fortællingen, som drukner i den anden del af fortællingen: Venstres helt katastrofale start, hvor man alt for let er blevet fanget i taleksempler i diskussionen om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Den dagsorden burde være en ren vinderdiskussion, og den har været en del af Venstres kampagne hele foråret.
På kun to dage er diskussionen tabt. Det er ikke Socialdemokraternes skyld, og det er heller ikke mediernes skyld, selvom det for mig at se ligger uden for enhver diskussion, at mange journalister har et belastet forhold til Løkke (ligesom mange vælgere i øvrigt har).
Kan man se det i reportagen? Det afhænger nok af øjnene, der ser. Man må bare konstatere, at marginalerne og vinklingen sjældent er på Løkkes side, og det har været meget småt med negative historier om Thorning og S-kampagnen. Er det så journalisternes skyld, eller er det Venstres kampagnes skyld? Tjah.
Man kan i al fald konstatere, at havde Venstre ikke dummet sig med tal-eksemplerne, så havde pressen - og siden Thorning - ikke fået mulighed for at udstille og udnytte billedet af Løkke som utroværdig og dermed bekræfte det billede, som mange tvivlende vælgere har af Venstres leder.
Alternativet imponerer
Så er tiden også kommet til at erkende, at jeg som mange andre tog grueligt fejl af frontløberprojektet Alternativets levedygtighed. Jeg troede indtil i denne uge ikke på projektet, men meningsmålingerne sandsynliggør, at det ikke bliver dette valg, der lægger partiet i graven.
Der er ganske imponerende, at Elbæk og hans kreative grønne hær af velmenende mennesker med charme, energi og gakkede idéer med varm luft og sort tale som drivmiddel har fået ballonen til at flyve. Da de borgerlige ikke taber stemmer til Cirkus Elbæk, der mest kannibaliserer på frafaldne radikale vælgere i hovedstadsområdet, så er det ikke umagen værd for dem at bruge krudt på det.
Omvendt har rød blok ingen interesse i at pifte ballonen, da Elbæks stemmer - indtil videre - er afgørende for, at Thorning får fire år mere. Det er ganske enkelt en sensationel udvikling, der i hvert fald viser, at der er en strømning af ”antipolitik” og ”desillusion” efter en periode med regeringsansvar. Det, som kan undre er dog, at SF og Radikale har overladt en diskussion som det grønne mv. til Elbæk.
Udlændingekortet
Men hvad sker der egentlig inde i Lars Løkkes hoved? Blå blok er reelt snævert bagud, og i partiernes stabe, blandt støtter bredt og iagttagere venter man på, hvad Løkkes offensive træk bliver.
Der er 14 dage tilbage, men allerede nu står det klart, at skal blå blok vinde valget, så må der en game changer til. Her vil de fleste pege på udlændingekortet, men hvad skal Løkke næsten sige og foreslå for at sætte fut i den debat, og som samtidig bringer ham i offensiven?
Dertil kommer, at ”conventional wisdom” (ikke alle kommentatorer er kampagneeksperter) tilsiger, at kampagner er strategiske og skal have lov at virke. De er supertankere, hvor det er svært at ændre kursen, og panik i baglandet skal bare ignoreres. Omvendt så ved vi, at der faktisk er eksempler på, at man har sadlet om til allersidst og justeret en kampagne, så den rammer mere præcist.
Hvad gør Løkke?
Nyrup skrottede i 1998 en kampagne i uge 2, der slet ikke fløj. S kørte så massivt på i dagbladsannoncer med Uffe Ellemann-Jensen og hans hus og et for længst glemt V-lejeboligforslag, hvilket mange (især i Venstre) mener flyttede de sidste afgørende stemmer. Har Venstre noget i pipelinen der?
Og hvad med Løkke selv? Vi ved, at han er den mest intuitive politiske leder, der selv har en ret god fornemmelse for at ”læse en kampagne”. Det viste han i valgkampen 2011, og det viste han vel også i kælderen under Odense Congress Center sidste år.
Men givet alt dette: Hvis de afgørende vælgere én gang for alle har besluttet, at de ikke vil stemme på ham - hvordan kan han så ændre valgkampens gang? Er det ved at gå efter Thornings troværdighed? Ligner det en vindersag på begge sider af Grundlovsdag, hvor landets første kvindelige statsminister står i spidsen for fejringen af 100-året for kvindernes stemmeret til folketinget?
Målinger viser i øvrigt, at det er kvinderne, som svigter blå blok. Og nogle af dem skal Løkke vinde tilbage. Det bliver mildest talt ikke nemt.
En grundregel med Lars Løkke er dog, at man aldrig skal dømme ham ude. Det er før set, at alle andre har opgivet, hvor det så håbløst ud, men hvor han så har kæmpet sig tilbage. Lige det forhold tror jeg, at man i blå blok varmer sig ved.
Nu venter alle på Løkke.
---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Trads: Negative kampagner virker
Trads: Socialdemokrater overvejer øgede boligskatter
