Budgetbisserne vil bevare magten i kommunerne

De positive takter for samfundsøkonomien sætter politikere og embedsmænd med økonomisk ansvar på en svær kommunikativ opgave.

Krisen synes at være ved at slippe sit tag. Og for at hjælpe tingene lidt på vej skal de positive tendenser tales op. Det skal dog ske uden at kompromittere argumenter for at holde de offentlige udgifter i stram snor.

Det er en gammelkendt indsigt, at økonomiske krisetider styrker de økonomiske ministeriers magt. Det giver både et utal af argumenter for at holde igen på udgifterne og samtidig et momentum for at få gennemført upopulære reformer, uden at befolkningen rejser sig i protest.

Der er ingen grund til at tro, at den mekanisme ikke også gør sig gældende på kommunalt niveau. Her har de seneste års udbredte krisebevidsthed givet mulighed for overordentligt store omlægninger af velfærden, uden andet end få spredte folkelige protester.

Men hvad gør man som økonomiansvarlig, når krisebevidstheden begynder at fortone sig i daglige meldinger om mere lyse fremtidsudsigter?

Det er en central strategisk udfordring for landets budgetbisser, hvad end de sidder i Finansministeriets departementet eller i toppen af et kommunalt økonomikontor.

Opsvinget truer
Det underliggende budskab til KL's kommunaløkonomiske forum i Aalborg var, at de kommunale budgetansvarlige i hvert fald ikke uden videre har tænkt sig at slække på det stramme greb, de har fået om styringen af deres kommune gennem de seneste års hårde økonomiske opbremsning.

Kommunalpolitik bliver ingen dans på roser. Der er fortsat brug for stram styring, hård prioritering og gennemgribende effektiviseringer. Det understregede såvel statens kassemester Bjarne Corydon (S) som KL's formand Erik Nielsen (S).

Og ikke mange af de 900 fremmødte kommunale embedsmænd og politikere synes at være uenige.

Hvis nogen skulle komme i tvivl, så har regeringen også garderet sig mod det. Med Produktivitetskommissionen har man sikret sig skyts til at holde liv i debatten om behovet for at reformere og optimere den offentlige sektor, selv hvis opsvinget skulle slå igennem.

Opgør med NPM
Kommunaløkonomisk Forum er det største samlingspunkt for offentlige ledere og folkevalgte politikere, der har den kommunale økonomi som et afgørende fokus for deres virke.

Og der er god grund til at lytte efter, hvad der bliver diskuteret, når de økonomisk ansvarlige i landets kommuner mødes for at tale om fremtiden. Det er ikke blot en god indikation for, hvad der kommer til at fylde i den politiske debat den kommende tid.

Det giver samtidig et indblik i, hvad det er for nogle tanker og idéer, som ligger bag den aktuelle styring af den offentlige sektor. Flere temaer gik igen og tegnede konturerne af et mindre paradigmeskift.

Produktivitetskommissionens formand Peter Birch Sørensen summerede det op ved at pege på, at den fortsatte modernisering af den offentlige sektor skal bygge på en højere grad af decentral frihed til såvel kommuner, institutioner, ledere og medarbejdere.

En frihed, som så skal følges op af en styring med afsæt i resultater og effekter.

Den tilgang kaldte Københavns overborgmester og Socialdemokraternes næstformand Frank Jensen for et opgør med "alle de negative sider af New Public Management."

Konkurrencestatens fremtid
Finansminister Bjarne Corydon kunne ikke lokkes til at sige mange konkrete ord om, hvordan han forestiller sig, regeringens ambition om at frigøre 12 milliarder kroner ved at 'modernisere' den offentlige sektor skal indfries.

Heller ikke om, hvor stor del af opgaven henholdsvis kommuner, regioner og staten skal stå for. Budskabet fra KL var derimod klart.

Kommunerne har allerede gjort meget, og selv om man gerne vil fortsætte arbejdet, så bliver det vanskeligere fremover, fordi alle de såkaldte lavthængende frugter allerede er plukket.

Ud over effektiviseringsdagsordenen stod gennemførelsen af folkeskolereformen også højt på dagsordenen. Især for Bjarne Corydon, der betegnede det som en af de allervigtigste politiske opgaver at sikre, at fremtidens generation af unge bliver de bedst uddannede nogensinde.

Det er vejen til bedre international konkurrenceevne og dermed vækst, velstand og bedre velfærd.

En logik, som kort og præcist indrammer det politikprofessor Ove Kaj Pedersen betegner som 'konkurrencestaten'.

Socialområdet rumler
Mens de stigende udgifter til udsatte børn og unge samt handicappede – det specialiserede socialområde – har fyldt godt op i debatterne på foregående års kommunaløkonomiske forummer, var det stort set fraværende i år.

De få ord, der faldt om emnet, tyder imidlertid på, at udfordringer på området ikke er et overstået kapitel. De efterhånden ganske mange mediesager om tragiske børnesager har fået antallet af indberetninger til at skyde i vejret i mange kommuner.

Det er på mange måder en god udvikling, fordi flere udsatte børn opdages tidligere. Men det er også med til at sætte fornyet pres på udgifterne på området.

Det var blandt andet baggrunden for, at Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) hellere ville have haft finanslovens ekstra milliard målrettet børneområdet end de ældre.

Refusions-milliarder i spil
Regeringens kommende beskæftigelsesreform er et andet emne, som kommer til at blive en af de helt store opgaver de kommende år. Ikke mindst på grund af den medfølgende omlægning af refusionssystemet.

Pilen peger på, at man vil holde fast i Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger om at lave en aftrapningsmodel for den statslige refusion, sådan at den starter med at dække en relativ høj andel af udgifterne, men så gradvis nedtrappes.

Det er noget, som giver nervøse træk rundt om i kommunerne. Den statslige refusion på området udgør over 100 milliarder kroner. Og begynder man først at ændre på tildelingen, kan det få meget store fordelingsmæssige konsekvenser.

Kommunaløkonomisk Forum fortsætter fredag. 

kim@altinget.dk