Analyse: Året der kommer i amerikansk politik

WASHINGTON DC – 2013 var et annus horribilis for den amerikanske kongres, det er ingen hemmelighed. Men hvad med 2014? Er der udsigt til, at the do nothing Congress kan kravle forbi væggelus, pantelånere og fodsvamp på popularitetslisten i de kommende måneder? Svaret er et rungende måske.

På den ene side siger et overvældende flertal af vælgerne, at den folkevalgte forsamling er "den værste nogensinde." På den anden side er der store forhåbninger i dele af befolkningen samt erhvervslivet om at få en række reformer vedtaget inden sommerferien. Efter august er der dømt valgkampagne frem mod det afgørende midtvejsvalg i november, og der er der derfor ingen der forventer vedtagelse af noget som helst.

Presset findes med andre ord, og det skal ikke undervurderes, for vælgerne vil vide at straffe det parti og de politikere, der bliver udpeget som de ansvarlige for fortsat stilstand.

Især på immigrationsfronten anses det som afgørende, at der sker noget. Her er motiverne vidt forskellige, men konklusionen den samme. For begge parter har noget at vinde: Republikanernes ledelse vil gerne rette op på katastrofe-valgresultatet blandt de spansktalende vælgere fra 2012, mens demokraterne meget gerne vil have en reform på området for at befæste præsidentens - og dermed også partiets - relativt høje popularitet hos den samme vælgergruppe.

En tilsvarende problemstilling gør sig gældende på budget- og økonomiområdet. Ingen af parterne ønsker at stå med aben efter endnu en nedsmeltning, som vi så i efteråret 2013 med den stærkt upopulære og midlertidige "government shut down", men på den anden side er de to partier fortsat dybt uenige om vejen frem mod et kompromis.

Fire mulige reformer hen over midten
Tonen er dog noget mere optimistisk nu end i det meste af 2013, eftersom parterne trods alt nåede i land med en finanslov i slutningen af sidste år. Og netop denne aftale såede en lille forhåbning om, at den 113. Kongres måske alligevel kan producere nogle tværpolitiske resultater i den tungere vægtklasse inden midtvejsvalget i november.

Her er fire mulige reformkomplekser, der kunne vedtages hen over midten:

1. Som allerede nævnt står en udlændingereform højest på listen. I 2013 svingede udsigten til succes for projektet vildt op og ned i takt med at ledende politikere fra især republikansk hold udtalte sig positivt og mindre positivt. En af de konservative, mulige præsidentkandidater, som medierne holder skarpest øje med, er senator Marco Rubio fra Florida. Han lagde ud med at erklære reformen i sigte, blot for at dæmpe sit sprogbrug betydeligt, efter at Senatet vedtog sit omfattende udkast i juni sidste år. Udkastet ligger fortsat i Repræsentanternes Hus, og her er der absolut intet sket endnu. Dette kan imidlertid ændre sig, efter at formanden for Huset, John Boehner, gik ud med skarpe ord, der nærmede sig en regulær afklapsning af Teaparty-fløjen samt konservative grupper uden for Kongressen, netop i forbindelse med budgetreformen. Hvis højrefløjen holder sig i ro, vil sandsynligheden for et resultat stige.

2. Der er mulighed for et kompromis, når det gælder teknologi og datasikkerhed, ligesom Kongressen sandsynligvis også vil se positivt på en reform, der handler om at sikre borgernes person- og forbrugsoplysninger. Erfaringerne med den katastrofale introduktion af Obamacare har betydet, at der er grøde i denne debat, ligesom en beslægtet diskussion om NSA's overvågning også har det. En reform her ville kunne imødegå en udbredt frygt blandt vælgere på begge sider af midten om, at regeringen ikke tager individuelle rettigheder alvorligt.

3. Økonomien - her er der flere debatter og flere muligheder. Den første vil vi se allerede i de kommende uger, hvor republikanerne igen har truet med at blokere for en hævelse af gældsloftet, der rammes igen tidligt i marts. Her vil det være helt afgørende, at de to partier finder hinanden igen - både når det gælder borgernes forventninger og erhvervslivets, hvor det sidste, der er brug for, er en ny budgetkrise, der vil kunne lægge hindringer i vejen for det spæde økonomiske opsving, der er i gang. Der skal også vedtages en lov, der holder regeringen kørende. Den nuværende såkaldte "spending bill" løber ud 15. januar. Finansloven, der blev vedtaget sidste år, indebærer, at den såkaldte "Senate Appropriations Committee" skal fremlægge en altomfattende lov på over en billion dollar, der dækker hele det offentlige budget til og med september i år.

Hertil kan man i øvrigt lægge de evige debatter om reformer af de sociale ydelser samt en skattereform - begge er lovkomplekser, som eksperter er rørende enige om er stærkt tiltrængte. Ingen af delene er der stemmer i, så her skal man næppe forvente sig det store af 2014.

4. Forsvarsudgifterne skal under kontrol. Traditionelt har de to partier stået last og brast om Pentagons enorme budget, der forventes at skrumpe en smule i 2014 grundet de automatiske besparelser fra the Sequester. Men forsvaret har påviselige problemer med spild, svindel og uhensigtsmæssig brug af sine midler. Bureaukratiet og nettet af underleverandører er uoverskueligt, også for Pentagons egne embedsmænd. Her kunne Kongressen vedtage loven "Audit the Pentagon Act of 2013," som ligger klar i kulissen. Loven kræver omfattende revision og gennemgang af regnskabet, og har indbyggede sanktioner, hvis ikke resultatet er tilfredsstillende. Det er ikke en populær lov i forsvarets top, men det ville være oplagt som eksempel på, at Kongressen ønsker at få de stigende offentlige udgifter under kontrol. En underafdeling i samme skuffe kunne være en revision af det uoverskuelige kontraktsystem for føderale kontrakter, der blandt andet fejlede så jammerligt, da der skulle findes en teknologisk platform for Obamacare. Begge dele handler om at vise vælgerne, at Kongressen ikke skalter og valter med skatteydernes penge.

Fortsat uenighed om landbrug, arbejdsløse og Iran
Derudover ligger der i Kongressen en større bunke love, der kunne komme til afstemning, men hvor det er usikkert, hvad resultatet vil blive.

Det gælder blandt andet en ny landbrugslov til at erstatte den nuværende femårsplan, som dækker cirka 500 milliarder dollar. Huset og Senatet kan ikke blive enige om foreslåede nedskæringer af programmet, der dækker "food stamps" (madkuponer). Det nuværende program koster 80 milliarder dollar om året, og er både en socialpolitisk foranstaltning og en støtte til amerikansk landbrug. Huset (hvor republikanerne dominerer) vil skære fire milliarder dollar i programmet årligt. Senatet (hvor demokraterne har flertallet) vil begrænse nedskæringen til 400 millioner dollar.

Et andet slagsmål venter forude om sanktionerne mod Iran. 26 senatorer mener, at sanktionerne skal strammes, og at USA forlods skal forpligte sig til at støtte Israel, hvis det lille land begiver sig ud i et forebyggende angreb på det iranske nukleare program. Præsidenten har bedt Kongressen om ikke at foretage sig noget. Det Hvide Hus frygter, at en debat - for slet ikke at tale om stramninger af sanktionerne - vil underminere den tentative internationale aftale om inspektion, der blev indgået med Teheran sidste år.

I de kommende uger vil det endvidere stå klart, om Kongressen i sidste øjeblik beslutter sig for at genindføre en forlængelse af arbejdsløshedsunderstøttelsen, der ophørte for 1,3 millioner amerikanere 28. december. Indtil videre ser det ikke sådan ud, men debatten er ikke overstået endnu efter den startede i denne uge.

Værdipolitik og ulighed
Hvad ellers? Hold øje med politiske debatter hele resten af året ude i delstaterne om abort (flere stater strammer nettet, og klinikker lukker på stribe), homoægteskaber (Højesteret har lige opretholdt staten Utahs forbud, efter at der ellers et kort øjeblik var fri bane for at indgå sådanne som følge af en lavere retsinstans afgørelse) samt frigivelse af marihuana og pot.

Og på føderalt niveau ser kampen om en hævelse af mindstelønnen, der har ligget på 7.25 USD siden 2009, til at blive afgørende. Det tal skal op, mener både præsidenten og demokraterne - helst til omkring 9 dollar i timen - og et stort flertal af amerikanerne (76 procent ifølge Gallup i november 2012, 66 procent ifølge en måling fra Washington Post) er enig.

Temaet om økonomisk ulighed hjalp præsidenten med sejren over Mitt Romney i 2012, og det er de demokratiske valgstrategers håb, at emnet også vil kunne samle vælgere op til midtvejsvalget. Indtil videre er den kamp op ad bakke, eftersom de fleste meningsmålinger viser, at republikanerne står til at gå frem til november. Republikanerne agter derimod at holde fokus på den fortsat upopulære sundhedsreform. Om gryden kan holdes i kog under Obamacare vil vi få at se i løbet af året. Den konservative opposition vil gøre alt for, at emnet ikke glemmes:

"Hvis du mener, at mere stat er løsningen på alle dine problemer, uanset om du taler om sundhed eller job, så er du tvunget til at fokusere på emner som en føderalt sikret mindsteløn. Vi foretrækker at fokusere på, hvordan vi bedst maksimerer middelklassen og den amerikanske arbejdende families potentialer," lyder det fra Brad Dayspring, talsmand for den republikanske gruppe i senatet:

"Demokraterne har ikke tænkt sig at tale om hverken Obamacare eller om økonomien i 2014."

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

annegrethe@altinget.dk