Lærerne opruster før folkeskoleforhandlinger

BAGGRUND: Med en stort opslået kampagne i morgenaviserne og på Facebook forsøger Danmarks Lærerforening at flytte fokus fra folkeskolelærernes arbejdstid til timetal og klasselofter.

Danmarks Lærerforening forsøger nu at sætte en offensiv dagsorden forud for forhandlingerne om folkeskolen, der ventes at begynde inden længe.

Torsdag var landets 60.000 lærere indbudt til møder overalt i landet, og samtidig blev Lærerforeningens 2,5 millioner kroner dyre kampagne lanceret i helsidesannoncer i morgenaviserne, på Facebook og på hjemmesiden enbedrefolkeskole.dk.

"Det er vigtigt, at vi kommer på banen i tide i forhold til folkeskoleforhandlingerne, for ellers kan vi kun få indflydelse på kommaerne i forligsteksten," siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, til Altinget.dk.

Lærerforeningens kampagne indeholder fire budskaber: Minimumstimetallet skal op på niveau med det vejledende timetal, klasseloftet skal sænkes fra 28 til 24, alle lærere skal være uddannet i de fag, de underviser i, og der skal være større fokus på inklusion af elever med særlige behov.

"Vi er sikre på, at de fire forslag vil styrke elevernes udbytte af undervisningen. Samtidig er det også forslag, der vil være populære blandt forældrene, så de vil styrke opbakningen til folkeskolen, og det er vigtigt," siger Anders Bondo Christensen.

Forskningsmæssig fornuft
Der er i nogen grad tale om gammel skolemælk på nye kartoner. Sænkede klasselofter og minimumstimetal på niveau med de aktuelle vejledende timetal er gamle ønsker fra lærerforeningen. Og lærerne har længe problematiseret, at lærere underviser i fag, de ikke er linjeuddannet i.

Men der er forskningsbaseret ræson i midst tre af lærernes forslag, siger professor i uddannelsesøkonomi ved Aarhus Universitet Anders Holm.

"Forskningen viser, at små klasser, faglærere og flere timer virker. Når det kommer til inklusion voterer juryen fortsat. Men på det punkt er det jo også lidt uklart, hvad Lærerforeningens forslag om, at alle kommuner skal lave en plan for inklusion vil føre til," siger Anders Holm.

Lærere har ikke regnet på udgifterne...
Det er usikkert, hvor meget det vil koste at gennemføre de fire forslag fra lærerne, men Anders Holm anslår, at der kan blive tale om en milliardregning.

Danmark Lærerforening har ikke selv regnet på, hvad det vil koste at gennemføre de fire forslag.

"Det er jo heller ikke lægernes opgave at finde finansiering, hvis de kommer med et nyt forsalg til kræftbehandling," siger Anders Bondo fra Lærerforeningen.

Der eksisterer dog beregninger på nogle af forslagene.

Børne- og Undervisningsministeriet har med udgangspunkt i skoleårene 2006/2007 og 2009/2010 regnet ud, at et klasseloft på 24 elever vil koste 800-900 millioner kroner alene i løn til ekstra lærere. I et svar til Folketinget sidste år skrev daværende undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) desuden, at engansudgiften til oprettelsen af nye skoler ved indførslen af klasseloftet kunne løbe op i tre milliarder kroner.

Den vurdering blev dog kritiseret fra flere sider for at overdrive nybygningsbehovet.

Regnestykker hænger ikke sammen
Efteruddannelse til lærere for at sikre, at elever bliver undervist af faglærere, vil løbe op i 1,7 milliarder kroner, anslår Børne- og Undervisningsministeriet, der ikke kunne nå at regne på forlaget om at hæve minimumstimetallet inden redaktionens slutning. Ministeriet vurderer ikke, at inklusionsforslaget i sig selv vil koste penge.

Regeringen har i finansloven for 2013 afsat 105 millioner kroner til at gennemføre den planlagte reform af folkeskolen. I 2014 er der afsat 329 milllioner, mens der fra 2015 er kalkuleret med en årlig merudgift på 452 millioner kroner.

Dermed er der formentlig ikke økonomi til at gennemføre Danmarks Lærerforenings forslag inden for de planlagte økonmiske rammer.

Politikere: Positivt med udspil
Fra regeringspartiernes side bliver lærernes udspil modtaget med afmålt begejstring.

"Det er godt, at lærerne viser, at de har viljen til at gøre folkeskolen bedre. Og både forslagene om efteruddannelse og timetal er interessante, for regeringen er meget optaget af, hvad man kan gøre for at få timetallet op. Men vi er i en stram økonomisk situation, så for at løfte folkeksolen, så kræver det, at alle har vilje til forandring," siger Radikales børne- og undervisningsordfører Lotte Rod.

Socialdemokraterne og SF gik til valg på, at klassekvotienten skulle sættes ned til 24, men har siden droppet ideen.

"Vi skal jo prioritere, og der er klassekvotienten altså bare ikke det største problem, siger Troels Ravn, Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører.

Forrige artikel Unge er drivkraften bag historisk værdiskifte i USA Næste artikel Behnke trækker sig som trafikformand Behnke trækker sig som trafikformand