Helle for folkeskolereformen
ANALYSE: Med sin åbningstale satte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sig tungt på den kommende reform af folkeskolen. Spørgsmålet er, om hun også vil tage æren, hvis reformen bliver en succes.
Det nye folketingsår kommer utvivlsomt til at stå i folkeskolens tegn. Det stod klart, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag holdt den traditionsrige åbningstale.
Selvom dagpengestriden løb med størstedelen af medieopmærksomheden, havde statsministerens spin-team gjort sig umage for at få plantet en række meldinger i morgenaviserne:
”Thorning vil gøre skoledagen længere”, ”Børnene skal have flere undervisningstimer i dansk og matematik”, og ”Eleverne skal røre sig mere”.
Og fra talerstolen lød det ambitiøse mantra endnu engang, at regeringen vil skabe ”den dygtigste generation i danmarkshistorien”.
Folk, der følger folkeskoleområdet tæt, havde dog nok forventet at få noget mere konkret på bordet, for langt størstedelen af budskaberne havde man hørt før. Først og fremmest i regeringsgrundlaget, som allerede sidste år skitserede skelettet for reformen. Men også i de meldinger, som både statsministeren og børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er kommet med i den seneste tid.
Helle øjner sejr
Men målet med talen var dog primært at markere over for den danske befolkning, at statsministeren nu for alvor har kastet sig ind i kampen om fremtidens folkeskole. For som Helle Thorning-Schmidt slog fast, så halter det gevaldigt ude i klasselokalerne.
“I dag sidder der i de ældste klasser tre eller fire elever, som ikke læser godt nok. Som ikke regner godt nok. Og som derfor vil få svært ved at klare sig efter skolen. Det går simpelthen ikke,” understregede hun over for den tætpakkede folketingssal.
Talen fulgte derfor den linje, der blev lagt under hendes tale på Socialdemokraternes kongres i september. Her var et af hovedtemaerne også folkeskolereformen, og det er derfor tydeligt, at hun nu har investeret en stor del af sin politiske og personlige prestige i, at reformen kommer i hus.
Årsagen er først og fremmest, at Helle Thorning-Schmidt har brug for en politisk sejr, som kan nå bredt ud til danskerne. Et veloverstået EU-formandskab eller en teknisk tung energiaftale er ikke noget, der sælger mange billetter på valgdagen, og her kan folkeskolereformen meget vel blive den mere jordnære succes, hun har brug for.
I Danmark er der nemlig politisk tradition for, at langt størstedelen af de politiske partier bakker op om store, grundlæggende reformer af folkeskolen. Stort set alle partier har allerede meldt ud, at de er enige i reformens sigtelinjer, og derfor peger tyder meget på et bredt politisk forlig på området.
Sker det, kan hun samtidig vise danskerne, at hun rent faktisk kan vise lederskab og samle politiske med- og modspillere, når det virkelig gælder.
Ser stort på Bondos trusler
Derudover signalerer regeringen - og især Socialdemokraterne - at der er tyngde bag reform-ordene, når statsministeren så aktivt vælger at blande sig i en resortministers område. Men der er også brug for politisk gennemslagskraft, hvis reformen ikke blot skal blive en omgang varm Christiansborg-luft.
Et af hovedproblemerne bliver her at få overbevist Danmarks Lærerforening om, at de skal gå med til at skrotte deres nuværende arbejdstidsaftaler. Regeringen har ingen planer om at afsætte mange nye ressourcer til området, og derfor er en stor del af reformen bundet op på, at lærerne skal tilbringe mere tid med eleverne i klasselokalerne. Det kan kun ske, hvis lærerforeningen siger god for at droppe de nuværende aftaler, men det er der intet, der tyder på, vil ske.
Formand Anders Bondo Christensen har ligefrem meldt ud, at han sammen med resten af Danmarks lærerstab vil gøre oprør, hvis regeringen ikke holder op med blande sig i overenskomstmæssige spørgsmål. Det er dog ikke trusler, der holder statsministeren vågen om natten. For som hun sagde under talen, så skal børn og lærere tilbringe mere tid sammen på skolen.
“Kvalitetstid, der styrker undervisningen. Kvalitetstid, der gør skolen endnu mere levende. Vores børn skal have en mere sammenhængende skoledag,” sagde statsministeren, som ikke overraskende blev mødt med ros fra KL.
Spørgsmålet er derfor, om Anders Bondo Christensen har lyst til at ende i verbal infight med statsministeren i TV2 Nyhederne, som det skete i 2010 med daværende undervisningsminister Tina Nedergaard (V).
Hvem tager æresrunden?
Ifølge statsministeren vil regeringens samlede reformudspil blive præsenteret “sidst på året”, og forhandlingerne vil komme til at ligge på børne- og undervisningsministerens bord.
Siden regeringsskiftet har Christine Antorini arbejdet med at få grundelementerne til reformen på plads, og som respekteret fagminister ved hun derfor, hvor parterne står. Derudover kommer finansminister Bjarne Corydon (S) også til at spille en væsentlig rolle i forhandlingerne, eftersom det er ham, der sidder på pengekassen.
Spørgsmålet er dog bare, om statsministeren kan holde sig helt uden for forhandlingerne, når hun nu er gået så aktivt ind i hele reformdebatten. Der er som bekendt store politiske og personlige interesser på spil for Helle Thorning-Schmidt, og derfor kan det ventes, at hun vil tage del i den æresrunde, der vil være for pressen, hvis reformen bliver til noget.
Derudover kunne det også tænkes, at forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også har en interesse i at få en aktie i reformen. Hans egen folkeskolereform, som blev lanceret under nytårstalen i 2010, endte som bekendt som en politisk fiasko, og derfor kan det være, han vil bruge anledningen til at ryste fortidens skygger af sig.
Sikkert er det dog, at vi kommer til at høre mere om folkeskolen i de næste måneder.
