Her er aftalen om kommunal udligning

Aftale om justeringer i udligningssystemet

Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og
Enhedslisten har drøftet behovet for justeringer i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Partierne er på dette grundlag enige om at foretage en række justeringer i udligningssystemet.

Udligningen af kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov er en grundlæggende forudsætning for, at alle kommuner ved en rimelig beskatning kan tilvejebringe et serviceniveau, der imødekommer borgernes behov. Der lægges i den forbindelse vægt på, at udligningen af kommunernes udgiftsbehov skal være baseret på et retvisende grundlag, der afspejler kommunernes reelle udgiftspres og faktiske opgaver.

Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet har gennemført en
analyse af kommunernes udgiftsbehov og andre udligningsmæssige spørgsmål
(betænkning nr. 1533). Det konstateres, at der med en justering i udligningssystemet, baseret på udvalgets analyser kan opnås en mere præcis opgørelse af kommunernes udgiftsbehov, som også imødegår en række kritikpunkter.

Justeringer i det generelle udligningssystem
Udligningssystemet har været udsat for kritik fra en række kommuner og grupperinger af kommuner. Kritikken af udligningen har især været rettet imod opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov. Efter en række kommuners opfattelse har opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov ikke i tilstrækkelig grad afspejlet det faktiske socioøkonomiske udgiftspres i kommunen.

Finansieringsudvalget har på basis af en række datakilder gennemført omfattende analyser af nuværende og nye mulige kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen. Der er i den forbindelse inddraget de forslag og kritikpunkter, som er kommet fra kommunerne.

Desuden er der i overvejelserne om nye kriterier hentet inspiration i nogle gennemførte eksterne undersøgelser. Det drejer sig for det første om en undersøgelse om udsatte børnefamilier i Danmark med fokus på baggrundsforhold og flyttemønstre for udsatte familier. For det andet er der udarbejdet en særskilt rapport om de socioøkonomiske faktorers betydning for kommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre. Rapporterne understøtter flere af de kriterier, som i dag anvendes i systemet, men har også givet anledning til overvejelser om nye, som har indgået i udvalgets analyser.

Udvalgets analyser og gennemgangen af kriterieafgrænsninger mv. viser, at præcisionen i udgiftsbehovsopgørelsen i en vis udstrækning vil kunne øges ved en
justering af opgørelsen af eksisterende kriterier, samt at der er statistisk belæg for at tilføje enkelte nye kriterier.

Det vurderes på den baggrund, at der bør gennemføres en justering af udgiftsbehovsopgørelsen, som indebærer, at der tilføjes tre nye udgiftsbehovskriterier og oretages en ændret afgrænsning af fem af de eksisterende kriterier. Endvidere bør et af de eksisterende kriterier udgå, således at den samlede udgiftsbehovsopgørelse fremover vil blive baseret på 14 socioøkonomiske kriterier. I forbindelse med justeringen af kriterierne sker der også en tilpasning af kriteriernes indbyrdes vægte, som bruges til at sammenveje de enkelte kriterier til et samlet socioøkonomisk udgiftsbehov. De foreslåede vægte fremgår af appendiks 1.

Samtidig foreslås der gennemført en tilpasning af indregningen af de afgiftspligtige grundværdier for produktionsjord i opgørelsen af det kommunale beskatningsgrundlag, så opgørelsen af beskatningsgrundlaget afspejler den faktiske skatteværdi af disse grunde.

Nye socioøkonomiske kriterier mv.
Der indføres tre nye udgiftsbehovskriterier med henblik på at forbedre udgiftsbehovsopgørelsen i forhold til kommunernes udgifter til sundhed og udsatte børn og unge samt vedrørende beskæftigelsesudgifterne. Det drejer sig om kriterierne "børn af enlige forsørgere", "børn, som er flyttet over en kommunegrænse mindst tre gange" samt "20-59 årige personer i stillinger, der forudsætter færdigheder på grundniveau".

Samtidig ophæves det hidtidige kriterium for kommunale forskelle i befolkningens
gennemsnitlige middellevetid.

De nærmere begrundelser for disse ændringer er angivet i appendiks 2.

Justeringer af eksisterende kriterier
Der foretages en ændret afgrænsning af følgende kriterier:

• Boligstøttekriteriet
• Kriteriet vedr. antallet af familier i visse boligtyper
• Kriteriet vedr. personer med lav indkomst
• Kriteriet vedr. nedgang i befolkningstallet
• Kriteriet vedr. børn i familier med lav uddannelse

De nærmere begrundelser for de ændrede afgrænsninger er angivet i appendiks 2.

Justeret demografisk udgiftsbehovsopgørelse
Aldersopdelingen i den demografiske udgiftsbehovsopgørelse afspejler behovet for at skønne over udgiftstyngden for de enkelte aldersgrupper på de centrale kommunale opgaveområder. Den nuværende opgørelse indeholder nogle forholdsvis brede aldersgrupper, som består af 25-34 årige og 40-64 årige. Blandt andet henset til, at kommunerne set over en årrække har fået et større ansvar for indkomstoverførslerne,foretages der en justering af disse brede aldersgrupper i 5 års aldersgrupper med henblik på at opnå en større detaljeringsgrad i udgiftsbehovsopgørelsen.

Omlægning vedr. grundskyld på produktionsjord
Det kommunale beskatningsgrundlag opgøres som det kommunale udskrivningsgrundlag for indkomstskat tillagt en procentdel af de afgiftspligtige grundværdier. Denne procentdel afspejler skatteværdien af de afgiftspligtige grundværdier i forhold til udskrivningsgrundlaget. I de senere år er der gennemført gradvise nedsættelser af grundskyldspromillen for produktionsjord. Det vil sige, at skatteværdien af produktionsjord er blevet gradvist nedsat i forhold til skatteværdien af øvrige ejendomme.

Det er på den baggrund relevant at justere indregningen af grundværdier i beskatningsgrundlaget, således at grundværdien af produktionsjord indregnes med en lavere procent end grundværdien for øvrige ejendomme.

Med henblik på at begrænse de byrdefordelingsmæssige forskydninger af denne
justering ændres grænsen for, hvornår en kommune bliver omfattet af ordningen
med tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud fra 96,5 pct. til 100 pct. af gennemsnittet for det strukturelle underskud. I Finansieringsudvalgets rapport er
det vist, at en forhøjelse af denne grænse i et vist omfang vil begrænse de byrdefordelingsmæssige forskydninger af en ændret indregning af skatteværdien af produktionsjord.

Ligeledes nedsættes vægten af rejsetidskriteriet i det demografiske udgiftsbehov
fra 2 pct. til 1,5 pct. Nedsættelsen af vægten på dette kriterium medvirker ligeledes til at begrænse de byrdefordelingsmæssige virkninger af den ændrede indregning af skatteværdien af produktionsjord.

Overgangstilskud
Partierne er enige om at indføre en overgangsordning for kommuner med tab på
mere end 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget. Overgangsordningen betyder, at virkningen indfases gradvist for de kommuner, som har de største tab på ændringen. Indfasningen sker ved, at der i 2013 ydes tilskud til kommuner med tab på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget.

Overgangsordningen finansieres af bloktilskuddet til kommunerne.

Skattetilpasninger
Partierne er enige om, at der samtidigt med justeringen af udligningsordningen skal gives kommunerne mulighed for en vis tilpasning af skatten. Der gives mulighed for, at kommuner kan sætte skatten op inden for en generel ramme på 250 mio. kr. i tilknytning til kommunernes budgetlægning for 2013.

For at skabe plads til dette indenfor et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét etableres for 2013 desuden en tilskudsordning for kommuner med et beskatningsniveau over gennemsnittet, der gennemfører en skattenedsættelse i 2013. Ordningen medvirker til, at kommunerne kan gennemføre skattenedsættelser inden for en ramme på 250 mio. kr. Tilskuddet finansieres af det kommunale bloktilskud.

Udgangspunktet er tilskudssatser svarende til 75 pct. af provenutabet i 2013, 50
pct. i 2014 og 2015 og 25 pct. i 2016. Kommunerne anmelder interesse i at modtage tilskud fra puljen i eftersommeren 2012. Hvis der er ønsker om skattenedsættelser ud over den forudsatte ramme på 250 mio. kr. må der fastsættes en grænse for, hvor store skattenedsættelser puljen kan finansiere. Denne grænse meddeles kommunerne.

Hvis en af de omfattede kommuner i perioden 2014-2016 igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte "frit lejde" bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning.

Spørgsmålet om skattetilpasninger indgår i øvrigt i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL.

Særtilskud, social særtilskudspulje, udviklingspartnerskaber samt øvrige
initiativer

Særtilskudspuljen
Særtilskudspuljen (efter udligningslovens § 16) vil fortsat være særligt forhøjet i
forhold til det niveau på 175,8 mio. kr., som fremgår af udligningsloven. Der er
enighed om, at særtilskudspuljen fastsættes til 400 mio. kr. årligt i 2013 og 2014,
mens aftalen indfases. Herefter fastsættes særtilskudspuljens størrelse efter normal praksis som led i regeringens forhandlinger med KL om kommunernes økonomi for det efterfølgende år. Puljen kan som hidtil søges af såvel kommuner med aktuelle som mere vedvarende økonomiske udfordringer.

Der er enighed mellem partierne om, at der skal tilstræbes en hurtig proces for
udmelding af særtilskud, i forlængelse af de seneste års praksis.

Ny social særtilskudspulje
Der oprettes en pulje til løsning af de sociale problemer, der er store i bestemte
områder i landet, typisk i de større byer. Puljen fastlægges til 400 mio. kr. årligt og
finansieres af en del af den såkaldte § 19-pulje (svarende til 0,03 pct. af beskatningsgrundlaget i hovedstadsområdet) samt fra bloktilskuddet.

Puljen skal bruges til tilskud til kommuner, som i visse dele af kommunen har en
overrepræsentation af borgere med sociale problemer, herunder borgere uden
bolig, med psykisk sygdom, problemer med misbrug mv., lav indkomst, høj arbejdsløshed, mange på førtidspension e.l. og/eller kriminalitetsproblemer. Puljen
kan søges af alle landets kommuner, hvor der forekommer denne type problemer i større omfang.

Der kan gives midler fra puljen i et flerårigt perspektiv.

Udviklingspartnerskaber
Økonomi- og indenrigsministeren har i dag fireårige udviklingsaftaler om flerårigt
særtilskud med et antal kommuner, der opfylder visse kriterier, der afspejler kommunernes udgiftspres og strukturelle problemstillinger. Der er enighed om at videreføre dette koncept som udviklingspartnerskaber. Udviklingspartnerskaberne som antages at løbe over tre-fire år, kan for et begrænset antal kommuner medvirke til at understøtte formålene med såvel den generelle særtilskudspulje som den sociale særtilskudspulje. Afhængigt af partnerskabsaftalernes konkrete indhold kan disse finansieres fra den generelle særtilskudspulje, den sociale særtilskudspulje eller ved en kombination.

Partnerskaber finansieret af den generelle særtilskudspulje kan omfatte kommunale initiativer til en samlet set bedre økonomisk balance samt fremme af udvikling og nye arbejdspladser i kommunen, hvilket vil kunne indgå i udmålingen af tilskud. Kriterierne for det begrænsede antal kommuner, der kan indgå et udviklingspartnerskab skal tage højde for, at der er tale om økonomisk vanskeligt stillede kommuner, der har vedvarende strukturelle udfordringer, herunder kan være beliggende i et tyndt befolket område. Partnerskaber finansieret af den sociale særtilskudspulje sigter på kommunernes strategi i forhold til at forebygge sociale problemer og mindske de sociale problemer, som borgerne har. Partnerskaberne kan hente finansiering fra begge puljer.

Forenkling
Der er enighed om, at systemet bør fremstå så enkelt og gennemsigtigt som muligt, samt at der bør undgås unødig administration i kommunerne. Som en følge heraf afskaffes den årlige afsættelse af særskilte puljer vedr. medfinansiering af EU-tilskud og landdistriktsprojekter med henblik på, at midlerne tilføres bloktilskuddet.

Særtilskud til vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet
Partierne er enige om at hæve den procentdel af beskatningsgrundlaget, som hovedstadskommunerne bidrager med til § 19-puljen, jf. ovenfor. Procentdelen hæves fra de nuværende 0,07 pct. af beskatningsgrundlaget i kommunerne i hovedstadsområdet til 0,08 pct. 0,05 pct.point af bidraget udgør finansieringsgrundlaget for særtilskud til vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet. 0,03 pct.point af bidraget medgår til finansiering af den nye sociale særtilskudspulje, jf. ovenfor, som har hele landet inkl. hovedstadsområdet som målgruppe. Samtidig ændres nøglen for kommunernes bidrag, så bidraget ydes efter kommunens andel af beskatningsgrundlaget i hovedstadskommunerne frem for efter kommunens andel af indbyggertallet.

Initiativer vedr. imødegåelse af problemer med udsættelse af lejere
Ved siden af fokus på de udsatte boligområder i tilskuds- og udligningssystemet er
regeringen og Enhedslisten enige om, at antallet af tvangsudsættelser af lejere
skal reduceres. Med afskaffelsen af de lave kontanthjælpssatser, aftalen om at
afsætte yderligere midler til en fremskudt rådgivningsindsats, samt fremsættelsen
af lovforslag om afskaffelse af de såkaldte 'løbedage' i lejeloven er der allerede
taget væsentlige skridt til en sådan reduktion. Regeringen og Enhedslisten er enige
om i forlængelse af den SFI-undersøgelse af tvangsudsættelsernes baggrund og
konsekvenser, der forventes i august at gennemføre lovændringer, som kan give
kommunerne bedre muligheder for at sætte ind overfor udsættelser af lejere. Der
sigtes på en aftale, der kan indgå i en kommende finanslovsaftale.

Initiativer vedr. udsatte børn
Med indførelsen af to nye udgiftsbehovskriterier i udligningssystemet sikres der en
mere præcis afspejling af udgiftsbehovet på det specialiserede socialområde, herunder på området for udsatte børn og unge. Ved siden af fokus på den sociale
balance i tilskuds- og udligningssystemet er regeringen og Enhedslisten enige om,
at socialområdet, herunder området for udsatte børn og unge skal have et særligt
fokus. Der er taget en række initiativer på området, herunder beslutningen om at
oprette børnehuse til børn, der har været udsat for overgreb. Men regeringen og
Enhedslisten er enige om at drøfte yderligere tiltag på området. Parterne er således
enige om, at godkendelsen af og tilsynet med driften af tilbud efter serviceloven
skal forbedres. Hensigten er at skabe øget gennemsigtighed og højere kvalitet.
Der sigtes på en aftale, der kan indgå i den kommende finanslov for 2013.

Særlig reguleringsmekanisme
Der blev med finansieringsreformen indført en reguleringsmekanisme, som indebærer, at hvis væksten i hovedstadsområdet (opgjort samlet over en periode) overstiger væksten i det øvrige land med 1 procentpoint, så forøges udligningsniveauet i landsudligningen med 1 procentpoint. Ordningen er asymmetrisk, således, at uanset at væksten i hovedstadsområdet samlet siden faktisk har været 2,9 procent lavere end i resten af landet, så nedsættes udligningsniveauet ikke i landsudligningen. Der er enighed om at afskaffe denne særlige reguleringsmekanisme.

Fortsat udvikling af systemet
Modernisering af fordelingen af tilskud til kommuner med øer
Der er enighed om at forøge tilskuddet til kommuner med øer med i alt 15 mio. kr. årligt. Det forudsættes i den forbindelse, at der med virkning fra 2014 sker en modernisering af fordelingsnøglen for tilskuddet til driften af færgeruterne. Det forudsættes ligeledes, at forhøjelsen kan bruges til finansiering af f. eks. gratis godstransport, gratis persontransport i turistydersæsonen (april til september) samt etablering af et færgesekretariat.

Analyse af tilskud i udlændingeordning
Med henblik på at få et bedre billede af de særlige udgifter, som den særskilte
udlændingeudligningsordning forudsætter at kompensere for samt, hvilke faktorer
der kan påvirke kommunernes udgiftspres på området, er der enighed om at
iværksætte en ny analyse af de pågældende kommunale udgifter til udlændingeområdet under Finansieringsudvalget. Den vil kunne danne grundlag for en revision af tilskudsbeløbene i udligningsordningen eller en inkorporering af udlændingeudligningen i det generelle udligningssystem.

Udvikling og nye arbejdspladser
Kommunernes primære opgaver er at tilvejebringe en række servicetilbud og varetage den sociale sikring for borgerne. Kommunerne skal varetage opgaver som f.eks. daginstitutioner, skoler, tilbud til ældre, socialt udsatte børn, unge og voksne, beskæftigelsesområdet, førtidspension mv. Kommunerne har på flere måder mulighed for at påvirke den økonomiske og socioøkonomiske udvikling i lokalområdet.

Det er i den forbindelse relevant at undersøge, hvilken betydning kommunerne har herfor. Der igangsættes et arbejde under Finansieringsudvalget, der skal se på
finansieringssystemets mulige påvirkning af kommunernes incitament til at understøtte økonomisk udvikling lokalt og skabelse af nye arbejdspladser, herunder inden for socioøkonomiske virksomheder, fleksjob og grøn omstilling.
Alle de nævnte opgaver vedrørende fortsat udvikling af systemet er nærmere beskrevet i appendiks 3.

Øvrige forhold
Der er enighed om, at partierne bag denne aftale inddrages ved eventuelle fremtidige større ændringer i det kommunale refusionssystem, der har betydning for indretningen af udligningssystemet.

Der er endvidere enighed om, at partierne årligt vil gøre status over ændringerne i udligningssystemet mv.

I foråret 2013 vil de kommunaløkonomiske konsekvenser af den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet, som er gennemført med virkning fra 2007 og udvidet fra 2012, blive taget op til særskilt drøftelse på baggrund af en evaluering heraf.

Øvrige partier, der måtte ønske det, kan tilslutte sig nærværende aftale.

Se hele aftalen inkl. appendiks i linkboksen.

red@altinget.dk