Folketingets VOD-løsning på plads
FOLKETINGS-TV: Folketinget har nu valgt udbyder til Video On Demand-servicen på Folketingets TV. Første del af projektet skydes i gang efter sommerferien.
Det bliver Arkena Technology, der skal levere den nye service, som lanceres i tre trin. Fra 1. oktober vil alle møder fra Folketingssalen kunne hentes på ft.dk. 1. januar næste år bliver det muligt at hente optagelser fra samrådsmøder og udvalgsmøder, og til april næste år følger det sidste trin med Europaudvalgsmøder.