Stort fremmøde ved åbning af USA-konsulat

RECEPTION: Grønlandske toppolitikere og det danske forsvar var til stede, da USA i sidste uge officielt indviede sit nye konsulat i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Onsdag i sidste uge slog USA officielt døren op for landets nye konsulat i Grønlands hovedstad Nuuk. Det blev markeret med en reception og hejsningen af det amerikanske flag ude foran det danske forsvars arktiske kommandos hovedkvarter på havnen i Nuuk. Amerikanerne har nemlig i første omgang fået husly hos Arktisk Kommando, indtil man har fundet et mere permanent sted at slå sig ned i Nuuk. 

USA's nyudnævnte konsul i Grønland, Sung Choi, var vært ved receptionen, der havde deltagelse af repræsentanter fra det officielle Danmark og Grønland. Heriblandt Grønlands nye udenrigsansvarlige Steen Lynge, der har beklædt posten som Grønlands "udenrigsminister" i knap to uger. 

 

Login