Sprogkrav del af intern formandskamp

ANALYSE: Landsstyreformand Kim Kielsens forslag om at alle danskere og udlændinge i Grønland lærer grønlandsk er en værdipolitisk kanin, som skal sikre, at Kielsen genvinder formandsposten i Siumut, vurderer eksperter.

Grønlands landsstyreformand Kim Kielsen bragte en gammel traver i grønlandsk politik til truget, da han i sidste uge foreslog, at danskere og udlændinge fremover skal lære grønlandsk og bestå eksamener, hvis de ønsker at arbejde og opholde sig i Grønland.

Sygeplejersker, akademikere, skolelærere og mange andre faggrupper med en stor andel af ikke-grønlændere skal dog ikke nødvendigvis indstille sig på at skulle terpe et af verdens sværeste sprog for at kunne blive ved med at være i landet.

For forslaget fra Kielsen skal ses i sammenhæng med formandsvalget i den sidste weekend i november i det store socialdemokratiske parti Siumut. Det vurderer flere analytikere og kendere af grønlandsk politik, som Altinget har talt med.

Login