Rusland: 24 mia. kroner til arktisk udvikling

Den russiske regering vil frem mod 2020 bruge 209 mia. rubler, svarende til 24 mia. danske kroner, på udvikling af de arktiske egne af Rusland.

Det er det eksisterende program for udvikling af de arktiske egne af Rusland, som får en gevaldig økonomisk saltvandsindsprøjtning, forklarer viceminister for økonomisk udvikling Alexander Tsibulsky til nyhedsbureauet TASS.

"Den nye version af statens program omfatter en 209 milliarder rubel allokering til at bygge en ny atomdreven isbryder, til udstyr til hentning af sunkne atomanlæg, til at forfølge kontinentalsokkelprojektet, til at udvikle ny teknologi til arktiske behov, til at overvåge miljøet, til at føre en informationspolitik og til at støtte de lokale indfødte etniske grupper," forklarer viceministeren.

Login