Riskær: Vi skal have styr på Grønland

INTERVIEW: Grønlænderne skal totalt integreres i Danmark og have langt flere penge end i dag, mener partistifteren Klaus Riskær Pedersen, der også vil skrue bissen på over for USA.

Grønland er for strategisk vigtigt for Danmark til at skulle have lov til at stå på egne ben. Hverken på kort eller lang sigt. Til gengæld skal grønlændernes vilkår forbedres, og den økonomiske støtte fra Danmark skal øges markant. Det er budskabet fra finansmanden Klaus Riskær Pedersen, hvis parti er blevet opstillingsberettiget og spås en rimelig chance for at blive repræsenteret i Folketinget.

Partiet, der er opkaldt efter partistifteren, har en drastisk omlægning af skattesystemet øverst på agendaen. Men Grønland er også et emne, der optager den bedrageridømte partiejer meget, da Altinget møder ham til et interview på partikontoret med udsigt til Christiansborg.

”Vi skal ind og have styr på Grønland. Grønland er en del af dansk identitet, det er en del af vores land, og det er meget vigtigt, at vi holder kontrollen over det. Det er et vigtigt strategisk aktiv. 50.000 grønlændere kommer ikke til at afgøre det,” siger Klaus Riskær Pedersen og fortsætter:

Login