Nyvalgt færing klar til samarbejde og oplysning

Færøernes nyvalgte borgerlige folketingsmedlem Anna Falkenberg vil øge samarbejdet mellem parlamenterne i rigsfællesskabet. Hun vil også gøre danskerne klogere på, hvorfor færingerne er så vilde med at slå grindehvaler ihjel.

Færøerne gik i sidste uge til folketingsvalg en dag tidligere end resten af kongeriget. Og da stemmerne var talt op, stod det klart, at 26-årige Anna Falkenberg fra Sambandspartiet bliver det ene af Færøernes to medlemmer i det nye folketing. 

Hun er det yngste færøske folketingsmedlem i 107 år og den kun anden kvinde, der vælges direkte til Folketinget for Færøerne.

De sidste tre år har Anna Falkenberg været politisk rådgiver for det nu afgåede folketingsmedlem Edmund Joensen fra Sambandspartiet. De to kender hinanden fra andet end bare Christiansborg. 

Login