Myndigheder vil forsinke coronavirussens ankomst til Grønland

EPIDEMI: Coronavirussen er ikke kommet til Grønland endnu, og nu fraråder myndighederne rejser til og fra Grønland. Oppositionen ønsker Grønland lukket helt ned.

Mens knap 700 personer torsdag aften er smittet med coronavirus i Danmark, og to personer er smittet på Færøerne, så er der indtil videre ikke nogen smittede med coronavirus i Grønland.

Myndighederne i Grønland vurderer, at det ikke er realistisk at holde Grønland helt fri for coronavirussen. Men man arbejder ihærdigt på at forsinke virussens ankomst til Grønland.

Derfor gik landsstyreformand Kim Kielsen og Grønlands politimester, Bjørn Tegner Bay, torsdag eftermiddag grønlandsk tid ud med en fælles appel om at begrænse rejser til og fra Grønland samt rundt i Grønland.

Login