Mindeord: Fhv. repræsentationschef Lars Vesterbirk (75)

Lars Vesterbirk, fhv. chef for den grønlandske repræsentation i Bruxelles og direktør i Grønlands Hjemmestyre, Torrig L. er død, 75 år gammel, og i den anledning skriver venner og tidligere kolleger Tove Søvndahl Gant, Jacob Isbosethsen, Inuuteq Holm Olsen, Lida Skifte Lennert, Adam Worm og Hans Kristian Olsen mindeord.

Lars Vesterbirk blev født i Hellerup, dog blev Grønland omdrejningspunktet for hans barndom og hele hans voksenliv og karriere. Hans danske forældre gav Lars hans grønlandske barndom i Nuuk.

Som nyuddannet cand.jur. blev han i 1972 ansat i Ministeriet for Grønland, hvor han hurtigt gjorde karriere – som fuldmægtig hos Landshøvdingen (Nu Rigsombudsmanden) i Nuuk og som ministersekretær for grønlandsminister Jørgen Peder Hansen.

Da Hjemmestyret i 1980 oprettede en repræsentation i Danmark, "Danmarkskontoret", blev han headhuntet som chef. Her var han en central rådgiver for de grønlandske politikere, bl.a. under forhandlingerne om udmeldelsen af EF i årene 1982-85.

Login