Løkke: Arktisk Råd humper afsted. Men der er ikke noget alternativ

Der er ikke noget alternativ til Arktisk Råd, fastslår den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Han har dog svært ved at se, at det arktiske samarbejde mellem Vesten og Rusland kan genoptages lige foreløbig. 

Før 24. februar 2022 havde der ikke været nogen tvivl. Den danske udenrigsminister skulle selvfølgelig deltage i Arktisk Råds topmøde i Rusland i maj 2023. Det er her de otte medlemslandenes udenrigsministre mødes hvert andet år for at diskutere aktuelle temaer samt overdrage formandsstafetten fra et land til det næste.

I år er det Rusland, der giver stafetten videre til Norge.

Men den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov må kigge langt efter den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken og udenrigsministrene fra Canada, Finland, Island, Norge og Sverige.

Login