Kofod: Nål er ikke til pynt

STRATEGI: Præcis hvordan verdensmålene kommer til at indgå i den arktiske strategi, ved udenrigsminister Jeppe Kofod ikke endnu. Nålen i ministerens jakke er dog ikke kun til pynt, forsikrer Kofod.

Det er ikke kun input fra offentlige og private aktører fra Danmark, Færøerne og Grønland, der kommer til at indgå i den nye 10-årige arktiske strategi for Kongeriget Danmark, som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter planen præsenterer til januar.

FN’s 17 verdensmål kommer også til at indgå i strategien. Hvordan det mere konkret vil komme til udtryk, kan udenrigsministeren dog ikke sige noget om endnu.

”Jeg går selv med en verdensmålsnål i jakken. Ikke til pynt, men til påmindelse. Så selvfølgelig skal verdensmålene tænkes ind i vores nye arktiske strategi,” fastslår Jeppe Kofod og fortsætter:

“Præcis hvordan kommer selvfølgelig også an på de forslag og input de tre regeringer i rigsfællesskabet får. Det er en åben og inddragende proces, der stadig er i gang. Så man må nok væbne sig lidt med tålmodighed.”

Login