Huawei-indtog på Færøerne vækker bekymring

INFRASTRUKTUR: Det omstridte kinesiske teleselskab Huawei blev fravalgt i Danmark, men kommer med stor sandsynlighed til at udrulle 5G på Færøerne næste år.

Om ganske kort tid ventes det offentligt ejede færøske teleselskab Føroya Tele at vælge det omstridte kinesiske teleselskab Huawei til at stå for at udrulle 5G-netværk på de 18 øer i Nordatlanten.

Tidligere i år valgte det danske teleselskab TDC en anden leverandør end Huawei til at levere udstyr til udrulningen af sit 5G-netværk på trods af, at TDC gennem en længere periode havde testet Huaweis udstyr. Og på trods af, at Huawei er bredt anerkendt for at have det teknisk bedste 5G-udstyr.

TDC forsikrede, at valget skete ud fra rent kommercielle betragtninger. Men forud var gået et forløb med massiv politisk opmærksomhed og debat om det hensigtsmæssige i at lade et kinesisk teleselskab med tætte bånd til den kinesiske stat få adgang til vitale dele af den danske infrastruktur og til mange danskeres teledata. 

Login